Upædagogisk brownie

Det var en ulykkelig tre årig, jeg hentede fra børnehave i dag. Da han kom gående ud af bussen, så han ud som om at hans verden var væltet, og et sekund troede jeg at der var sket noget frygteligt.
Det var der sådan set også, i følge ham selv.

Han havde tabt sin ene vante i bussen…

Jeg kom til at grine lidt, hvilket ikke gjorde situationen bedre. Tilbød ham derefter den ene af mine handsker, til den kolde hånd. Det hjalp heller ikke, men var derimod ekstra benzin på hans bål. Den var nemlig både for stor og til piger. At hans ansigt blev vådt af tårer var også katastrofalt, og at hans hue kradsede på hans øre, var heller ikke optimalt. Med andre ord var det ikke en succesfuld eftermiddag, når man hed Otto.
Jeg fik ondt af staklen og fandt hurtigt på en løsning, som hjælper når jeg selv er i det humør (det sker faktisk. Relativt ofte). Vi parkerede cyklen på Enghave plads, og trykkede næserne mod ruden hos “Brød”, som er en virkelig god bager. Otto besluttede hurtigt at det var brownies, der skulle til for at gøre dagen bedre – Jeg har tydeligvis opdraget ham stærkt og klogt.
Og sådan skete det at vi spiste urimelig god kage, på en helt urimelig torsdag.
Inden aftensmaden.
Den aftensmad, som kom til at bestå af spejlæg og ristet rugbrød, og som blev indtaget i sofaen, med ramasjang som underholdning.
Det var bare en af de dage…

 photo 3613C638-0FA1-46D5-A348-3D201B58C739-20502-000008CDE33E39BA_zps923e34cc.jpg

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *