“Skal vi løbe om kamp?”

Klumme fra 24 timer, engang i marts.

“Skal vi løbe om kamp?” 

Endnu en fase som man vist skal igennem, når man har et drengebarn, er den konkurrerende fase.
Den er vi i lige nu, og alting er en konkurrence hjemme hos os.
I hvert fald hvis man spørger min tre årige dreng. ?Jeg vaaaandt!? udbryder han, når vi er færdige med at spise, når han tager flyverdragt på og når han har fået børstet tænder.

Han stikker i løb, det sekund han bliver sluppet fri fra cykelstolen og hans fødder rammer jorden, for at komme først hen til børnehaven eller vores hoveddør og jeg bliver flere gange dagligt udfordret til at ?løbe om kamp?, som han kalder det. Lidt trættende i længden, skal jeg være helt ærlig, og jeg tør desuden ikke at vinde. -Den fejl begår man nemlig kun een gang. Det var med andre ord ikke en behagelig eftermiddag, da jeg for nogle uger siden, synes det kunne være hysterisk morsomt at vinde kapløbet hen til opgangen. Oh the drama.

Dog har jeg, den udspekulerede mor, fundet ud af at fasen kan bruges til min fordel. Aha! For som jeg før har skrevet en del om, hører der til alderen tre år, noget som de kloge kalder selvstændighedsalder, vi andre kender den nok bedre som trodsalder, eller jeg-skriger-og-går-amok-hvis-min-sok-sidder-skævt-alder. En periode, som starter når barnet er omkring to år og som forsætter længe (HVOR længe??), hvor vores ellers så søde og sjove børn forvandler sig til røvhuller, med falsetstemmer og ormene karatebevægelser, og vi, de voksne, ikke aner hvordan vi skal komme ud på den anden side, ofte ved vi i det hele taget slet ikke hvordan vi fik udløst reaktionen. MEN her, er førnævnte konkurrencefase faktisk slet ikke så dum, og man kan derfor ofte høre mig sige ting ala: ?Hvem får mon først sko på??, ?HVEM spiser flest rødbeder? eller ?Hvem kommer først i see-eeng?, og med det samme ændrer bævrende underlæbe og begyndende flitsbuekrop sig, til gnist i øjet på barnet, som straks stikker i løb, eller propper munden med grøntsager.
Mens jeg griner i skægget og highfiver mig selv.

 

 

 

9 replies
  1. Louise T.
    Louise T. says:

    OH yes! Den virker til tider også på otte-snart-niårig *griner* (Til gengæld virker den så sleeeet ikke på 14-årig sløvsindsteeanger)

    Svar
  2. Maria
    Maria says:

    Haha, hvor er du skøn og snedig! Jeg har ingen børn selv, men derfor kan man jo godt dø af grin over dit dejlige indlæg! Du skriver altså s.k.i.d.e. g.o.d.t.

    /Maria

    Svar
  3. Sofie
    Sofie says:

    Herhjemme er vi i akkurat samme fase med vores 3-årige. Han spørger også tit om vi skal løbe om kamp 😉 tilgengæld råber han “Jeg faaaaandt” 😉

    Jeg har også længe brugt tricket, det er SÅ skide smart. Hold kæft hvor jeg aldrig håber de regner os ud 😉

    Svar
  4. Anita
    Anita says:

    I do it to! Det er et skide godt trick når ungerne ikke makker ret 😉 Jeg er pædagog i en børnehave, og er i mindste gruppen, 17 3 årige på en gang – det er ret mange jeg-gør-som-jeg-vil-og-skider-højt-og-helligt-på-hvad-du-siger-la-la-la! Måske nogen vil sige det ikke er særlig pædagogisk, men det vil jeg skide på, for det virker..

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *