Så sagde vi at jeg var anonym

Trods min ellers ærlige, og til tider blottende tilgang til voldsomt mange ting her på siden, er der stadigvæk tonsvis af ting, situationer og tanker, som aldrig bliver skrevet ned, og i hvert fald slet ikke udgivet. Det kan enten være fordi at andre mennesker er involveret, det kan være drengeproblemer (mandeproblemer, lyder så seriøst), bekymringer vedrørende rigtige mennesker i mit rigtige liv, eller bare hvad jeg har lavet i weekenden.
Forvirrende for mange, også mig selv egentlig.
For når jeg kan skrive om at tude ned i kødsaucen, fordi jeg synes jeg ikke kan følge med i mit eget liv, eller beskrive hvor smertende det er at blive forladt som gravid, kan jeg vel for helvede også skrive om at vente på sms’er, som aldrig dukker op eller om at face konflikter med vigtige mennesker i mit liv. Det er umuligt for mig at sige hvor grænsen går, det er noget jeg kan mærke i maven. Og selvom nogle indlæg er sværere at udgive end andre, ved jeg altid om det er blogmaterial eller ej. Og netop fordi at jeg risikerer at møde jer, mine læsere, i Netto eller i fitnesscenteret (HA! Ja, eller bageren), bliver jeg nødt til at redigere i en del, eller undlade nogle ting ind imellem. Desværre, fristes jeg til at sige, for så kommer den store stygge skriveblokade. Derfor misunder jeg ofte dem som er anonyme, for det må da være røvfedt at kunne trykke “Udgiv” helt uden at skulle tænke over konsekvenserne.

På den anden side, ville google nok ikke foreslå at finde mig nøgen, hvis jeg var anonym og det er vel også et slags skulderklap (heldigvis findes den slags snavs ikke på internettet. Jeg har tjekket):
 photo D7105925-191D-4AFB-8D24-C87B7C1AF292-8213-00000383312E3D1A_zps6db73373.jpg

8 replies
  1. Nadia says:

    Jeg er ikke helt anonym på min blog, men alligevel får jeg slet ikke nær så spændende søgninger som dig. (Hvilket jeg et eller andet sted sætter pris på, for med mindre man er furry og lidt forstyrret i sin virkelighedsopfattelse, søger man nok ikke på “NadiaGravhund – nøgen”…)
    Jeg synes også bare du skal tage det som et kompliment!

    Svar
  2. Astrid says:

    Jeg udleverer det hele – elller på en måde. I hvert fald det der handler om skilsmisse og delebørn. Ikke nøgen dog. Hvis der er nogen som vil læse med – specielt nogle som har erfaring med de emner, vil jeg Elske noget sparring – for jeg er sÅ forvirret. Over det der liv.
    http://desigerdettagertoaar.wordpress.com/
    Og tak for din blog Cecilie, her spejler jeg mig i emnet delebørn, tak for det – og for din ærlighed!

    Svar
  3. Karina says:

    Super godt indlæg. Jeg synes du deler det du kan.. der er også grænse for, hvad man bør dele synes jeg. Der skal vel være noget privatliv tilbage. Og det må da være hårdt, hvis ‘folk’ ved alt.. selvom det nok også hjælpe at dele sine tanker. Men ganske sjovt er, hvor forskelligt filteret er og hvordan man føler for at dele noget og slet ikke noget andet som måske i bund og grund er lige personligt. Så længe man har det godt med det man deler, er det vel egentligt okay!?

    Men man må da sige, at det er nogle meget meget spændende søgninger du får.

    Svar
  4. Miriam says:

    Jeg er pissedårlig til at finde grænsen. Min mavefornemmelse er dysfunktionel. Er dog blevet bedre til at være kritisk, efter jeg fandt ud af, hvor mærkelige mennesker, der er derude. Som fx da en af mine læsere kontaktede min ekskærestes nye kæreste for at fortælle hende, hvor stor en røv han var…

    Svar
  5. Karen says:

    Det er et spændende emne, for det er nemlig sådan noget med mavefornemmelse, og den slags kan jo ikke forklares. Eller deles for den sags skyld. Jeg har oplevet et par gange at der er nogle, der har følt, at de måtte “advare” mig om ikke at udlevere for meget. Jeg synes det er lidt underligt, fordi jeg tænker meget over, hvad jeg vil skrive. Det er jo ikke sådan, at jeg bare skriver fuldstændigt ucensureret. Der er jo altid et eller andet filter.
    Når jeg læser med hos dig, ved jeg også, at der er et eller andet filter. Men det ligger heldigvis tilpas tæt på dig og lysår væk fra ‘overfladisk’, til at jeg er fanget! (Men altså nøgen… overvej det lige, ikk)

    Svar
  6. Sofie says:

    Det er en umulig grænse, selv når den er naturlig og åbenlys. I virkeligheden trænger man jo mest til at lette byrden på skrift, når det kommer rigtig tæt på og de nære er nogle fjolser, men det kan hurtigt blive noget rod.

    Det vælter vi alle rundt i, med skiftende held, men Karen ovenover har ret, når hun siger at det kommer tæt nok på, og derfor har relevans for læseren. Allerede der er du ret godt kørende. Også med tøj på. 🙂

    Svar
  7. Kristina says:

    Jeg synes det blev svært dengang der begyndte at komme mange “fremmede” læsere på min blog. Jeg holder tonen forholdsvis ironisk og sarkastisk, også når det kom til den store omvæltning det var at flytte fra København til Lolland. Mange læste det desværre som om jeg var bund-ulykkelig der, hvilket ikke kunne være fjernere fra sandheden.
    Men jeg kender godt det der med mavefornemmelsen. Jeg nævner f.eks. aldrig min kæreste eller familie ved navn

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *