For tiden:

  • Står jeg med begge ben solidt plantet i noget identitetskrise. Hvor vil jeg hen? Hvad skal jeg? Hvorfor er mit barn pludselig så stort? Hvor blev tiden af?
    Jeg ved det sgu da ikke.
  • Har jeg behov for at skeje ud og se en masse mennesker.
  • Er jeg lidt for god til at overspringshandle. (Tøjvask Vs. Netflix)
  • Går jeg på kursus. Tre gange om ugen, på IT universitetet. Og jeg kan lide det. 
  • Skriver jeg virkelig mange mails. 
  • Træner jeg næsten dagligt. Ved ikke hvad fanden der sker. Men det føles rart.
  • Tager jeg tilløb og tæller ned til “afsløringen” af mit skriveprojekt. Eller, et af dem. 
  •  OD’er jeg på hårkur og Ricinusolie i forsøg på at få sundt og langt hår.
  • Læser jeg romanen “Ti ting jeg har lært om kærlighed” (Anmeldelse og give away kommer, så snart jeg er færdig)
  • Spiser jeg voldsomt mange kæmpe skildpadder. De springer lissom’ ned i min kurv, hver gang jeg handler.
  • Har jeg en ualmindelig hysterisk tre årig, som hviner at han hader mig og at jeg er “en dum tissemand, der leger med babylegetøj!!”, når jeg kommer til at give ham en forkert ske, eller hælder for meget mælk i hans glas.
  • Drømmer jeg om kjoler, bare ben og sandaler.
  • Er jeg afhængig af Instagram.
  • Har jeg lyst til pizza fra Mother og rødvin, cirka hver dag. 
  • Bliver jeg lykkelig indeni, når jeg hører små børnefødder trippe henover gulvet om natten, sekunder inden Otto kravler op til mig.
  • Bander jeg af vejrudsigten. Sne, igen? Really?! Forår, du er et kæmpe røvhul!
  • Er jeg forvirret.

 photo 61883F30-F58C-459A-AF41-2AFE5C1FF057-9287-000003E73CC4076D_zpsa7faeb2e.jpg

For tiden:

  • Står jeg med begge ben solidt plantet i noget identitetskrise. Hvor vil jeg hen? Hvad skal jeg? Hvorfor er mit barn pludselig så stort? Hvor blev tiden af?
    Jeg ved det sgu da ikke.
  • Har jeg behov for at skeje ud og se en masse mennesker.
  • Er jeg lidt for god til at overspringshandle. (Tøjvask Vs. Netflix)
  • Går jeg på kursus. Tre gange om ugen, på IT universitetet. Og jeg kan lide det. 
  • Skriver jeg virkelig mange mails. 
  • Træner jeg næsten dagligt. Ved ikke hvad fanden der sker. Men det føles rart.
  • Tager jeg tilløb og tæller ned til “afsløringen” af mit skriveprojekt. Eller, et af dem. 
  •  OD’er jeg på hårkur og Ricinusolie i forsøg på at få sundt og langt hår.
  • Læser jeg romanen “Ti ting jeg har lært om kærlighed” (Anmeldelse og give away kommer, så snart jeg er færdig)
  • Spiser jeg voldsomt mange kæmpe skildpadder. De springer lissom’ ned i min kurv, hver gang jeg handler.
  • Har jeg en ualmindelig hysterisk tre årig, som hviner at han hader mig og at jeg er “en dum tissemand, der leger med babylegetøj!!”, når jeg kommer til at give ham en forkert ske, eller hælder for meget mælk i hans glas.
  • Drømmer jeg om kjoler, bare ben og sandaler.
  • Er jeg afhængig af Instagram.
  • Har jeg lyst til pizza fra Mother og rødvin, cirka hver dag. 
  • Bliver jeg lykkelig indeni, når jeg hører små børnefødder trippe henover gulvet om natten, sekunder inden Otto kravler op til mig.
  • Bander jeg af vejrudsigten. Sne, igen? Really?! Forår, du er et kæmpe røvhul!
  • Er jeg forvirret.

 photo 61883F30-F58C-459A-AF41-2AFE5C1FF057-9287-000003E73CC4076D_zpsa7faeb2e.jpg

Så sagde vi at jeg var anonym

Trods min ellers ærlige, og til tider blottende tilgang til voldsomt mange ting her på siden, er der stadigvæk tonsvis af ting, situationer og tanker, som aldrig bliver skrevet ned, og i hvert fald slet ikke udgivet. Det kan enten være fordi at andre mennesker er involveret, det kan være drengeproblemer (mandeproblemer, lyder så seriøst), bekymringer vedrørende rigtige mennesker i mit rigtige liv, eller bare hvad jeg har lavet i weekenden.
Forvirrende for mange, også mig selv egentlig.
For når jeg kan skrive om at tude ned i kødsaucen, fordi jeg synes jeg ikke kan følge med i mit eget liv, eller beskrive hvor smertende det er at blive forladt som gravid, kan jeg vel for helvede også skrive om at vente på sms’er, som aldrig dukker op eller om at face konflikter med vigtige mennesker i mit liv. Det er umuligt for mig at sige hvor grænsen går, det er noget jeg kan mærke i maven. Og selvom nogle indlæg er sværere at udgive end andre, ved jeg altid om det er blogmaterial eller ej. Og netop fordi at jeg risikerer at møde jer, mine læsere, i Netto eller i fitnesscenteret (HA! Ja, eller bageren), bliver jeg nødt til at redigere i en del, eller undlade nogle ting ind imellem. Desværre, fristes jeg til at sige, for så kommer den store stygge skriveblokade. Derfor misunder jeg ofte dem som er anonyme, for det må da være røvfedt at kunne trykke “Udgiv” helt uden at skulle tænke over konsekvenserne.

På den anden side, ville google nok ikke foreslå at finde mig nøgen, hvis jeg var anonym og det er vel også et slags skulderklap (heldigvis findes den slags snavs ikke på internettet. Jeg har tjekket):
 photo D7105925-191D-4AFB-8D24-C87B7C1AF292-8213-00000383312E3D1A_zps6db73373.jpg