Siden sidst.

Så skal jeg ellers lige love for at der blev stille herinde, fra mig altså. Egentlig skørt, for jeg har tænkt i blogindlæg, og jeg er også gået igang med op til flere indlæg, som har samlet sig i en klump ude til højre i mit kontrolpanel. Der har de jo ligget fint, alt imens jeg har tåget rundt og hygget mig med alt muligt andet  og så var der pludselig gået knap en uge.

Hvad jeg har lavet, spørger I? (Jo, I gør)
Udover at skrive halve indlæg, har jeg været på legeplads med skoldkoppebarnet
 photo BAFA2DDA-DA4B-4202-8B6C-CC7F898D52C7-26417-00000BE6A1EBAC0B_zps64764b0e.jpg

– – Været på kursus i google adwords,
 photo CAF0D9C8-7A03-48E6-821D-6955766F40FD-26417-00000BE69ED07878_zpsb33aa031.jpg

-Spist virkelig god mad
 photo 9D99FCA3-37D9-4E92-B677-D334212731E0-35668-00000FD5F34CBDCB_zps7dab5e84.jpg

(Iskakao er også mad)
 photo 507428AA-9006-464F-A93D-D5B98BBB6BA3-35668-00000FD5EE4D1D28_zps769b40c9.jpg

– Stenet over hvor skørt det er, at der stikker 30 ansigter ud af mit loft (min syge dræberfantasi kan ikke helt holde til det)
 photo 79C0D148-8DA4-49CE-B52F-4A1924700EFB-35668-00000FD5E5924193_zpsb7b80f4b.jpg

– Drukket ret meget alkohol…
 photo 52313E4E-96F9-4FE6-939E-9508DD3EBFA5-35668-00000FD608FE3D22_zps414624e9.jpg

 photo 9039626A-D5D8-4727-8936-94892109540D-35668-00000FD605E39A3B_zps00a10fdc.jpg

 photo EE19B697-AEE3-4848-9B41-835D9CA2A318-35668-00000FD5F01C21A4_zps960d9eec.jpg

…. Og lidt mere.
 photo C939C663-77B6-4D9B-BC3F-1186C6C174C3-35668-00000FD5F7FEEE1A_zps4b0dfec4.jpg

 photo 308DDFF8-F3DC-4D70-9F7A-052B29F05090-35668-00000FD71353368E_zpscc895d35.jpg

 photo 046576AC-96CF-480E-97AC-ECD1C3FCB5F1-35668-00000FD5E983532A_zps9492ba4b.jpg

– fået røde kinder over at blive kaldt en stjerne.

 photo 352E5591-3B24-4F77-8A75-43FD96461EFD-35668-00000FDF930C64D4_zps41078a0c.jpg

– Og jublet over endnu en sej Eaggerstunn video (Og over at jeg skal se dem i Vega i Juni. Pift!)

Og i øvrigt set den igen og igen og igen og igen, sammen med Eaggers største fan, mit eget afkom.
 photo 2F5EBAB9-55AD-45DF-BA35-A1CEBC4FF326-38219-000012FF814498AC_zps9f1086fd.jpg
 

Det var vist det hele. Men nu (!) er jeg tilbage fra min lille ufrivillige blogferie. Be warned.

 

Tabte indlæg og andet rod

Det er gået op for mig at jeg har mistet en forfærdelig masse indlæg i alt flytteriet. Av av. Indlæg som jeg nu savner, og fortryder at jeg ikke på en eller anden måde gemte et sikkert sted. En masse inaktive links ligger her også og i det hele taget roder her en hel del. Det er i øvrigt ikke kun bloggen, der roder, – hjerne er mindst lige så rodet, men det er et helt andet indlæg.

Jeg vil forsøge at få styr på det. Altså de forsvundne indlæg kan jeg ikke gøre så meget ved, er jeg bange for. Ligesom at hjerne vist også forbliver filtret. Men jeg kan få ryddet op og ud i alt det andet på bloggen, sådan at jer der går tilbage i arkiverne ikke går forgæves og rammer sider som denne:
 photo B1388BEF-94E5-4365-B201-DFB3EA2BD7E0-28685-00000CDA57B03887_zpsb1013f4b.jpg

Det bliver ordnet. Jeg lover det.
(Og ja, jeg siger det højt herinde, for at holde mig selv i ørerne)…

Tabte indlæg og andet rod

Det er gået op for mig at jeg har mistet en forfærdelig masse indlæg i alt flytteriet. Av av. Indlæg som jeg nu savner, og fortryder at jeg ikke på en eller anden måde gemte et sikkert sted. En masse inaktive links ligger her også og i det hele taget roder her en hel del. Det er i øvrigt ikke kun bloggen, der roder, – hjerne er mindst lige så rodet, men det er et helt andet indlæg.

Jeg vil forsøge at få styr på det. Altså de forsvundne indlæg kan jeg ikke gøre så meget ved, er jeg bange for. Ligesom at hjerne vist også forbliver filtret. Men jeg kan få ryddet op og ud i alt det andet på bloggen, sådan at jer der går tilbage i arkiverne ikke går forgæves og rammer sider som denne:
 photo B1388BEF-94E5-4365-B201-DFB3EA2BD7E0-28685-00000CDA57B03887_zpsb1013f4b.jpg

Det bliver ordnet. Jeg lover det.
(Og ja, jeg siger det højt herinde, for at holde mig selv i ørerne)…

Man kan da ikke få skoldkopper flere gange?

Jow man kan. Otto kan. (Men jeg var jo altså også skeptisk sidste gang)
En lille kop, blev til to, to blev til fem, fem blev til nitten, og så stoppede vi med at tælle. Skoldkoppen ses her i løb, for han har hverken feber eller noget, han er faktisk friskere end frisk, men plettet.
 photo 4167ECB4-2E01-4475-BCC6-BE508AB4B500-26417-00000BE79EEF53AD_zps6b9cdc3e.jpg
Jeg har i dag skovlet ham over til hans far, mens jeg bliver klog ude på ITU. Og i eftermiddag henter jeg ham hjem, men hov, allerede i morgen skal han afsted igen. Tænk, for en gangs skyld er det ikke mig, der har ham mens han er syg. HVAD?! Ja! Den er god nok. Helvede er frosset over, der er to torsdage denne uge og jeg må hellere få drukket nogle øl. Hep.

Man kan da ikke få skoldkopper flere gange?

Jow man kan. Otto kan. (Men jeg var jo altså også skeptisk sidste gang)
En lille kop, blev til to, to blev til fem, fem blev til nitten, og så stoppede vi med at tælle. Skoldkoppen ses her i løb, for han har hverken feber eller noget, han er faktisk friskere end frisk, men plettet.
 photo 4167ECB4-2E01-4475-BCC6-BE508AB4B500-26417-00000BE79EEF53AD_zps6b9cdc3e.jpg
Jeg har i dag skovlet ham over til hans far, mens jeg bliver klog ude på ITU. Og i eftermiddag henter jeg ham hjem, men hov, allerede i morgen skal han afsted igen. Tænk, for en gangs skyld er det ikke mig, der har ham mens han er syg. HVAD?! Ja! Den er god nok. Helvede er frosset over, der er to torsdage denne uge og jeg må hellere få drukket nogle øl. Hep.

“Skal vi løbe om kamp?”

Klumme fra 24 timer, engang i marts.

“Skal vi løbe om kamp?” 

Endnu en fase som man vist skal igennem, når man har et drengebarn, er den konkurrerende fase.
Den er vi i lige nu, og alting er en konkurrence hjemme hos os.
I hvert fald hvis man spørger min tre årige dreng. ?Jeg vaaaandt!? udbryder han, når vi er færdige med at spise, når han tager flyverdragt på og når han har fået børstet tænder.

Han stikker i løb, det sekund han bliver sluppet fri fra cykelstolen og hans fødder rammer jorden, for at komme først hen til børnehaven eller vores hoveddør og jeg bliver flere gange dagligt udfordret til at ?løbe om kamp?, som han kalder det. Lidt trættende i længden, skal jeg være helt ærlig, og jeg tør desuden ikke at vinde. -Den fejl begår man nemlig kun een gang. Det var med andre ord ikke en behagelig eftermiddag, da jeg for nogle uger siden, synes det kunne være hysterisk morsomt at vinde kapløbet hen til opgangen. Oh the drama.

Dog har jeg, den udspekulerede mor, fundet ud af at fasen kan bruges til min fordel. Aha! For som jeg før har skrevet en del om, hører der til alderen tre år, noget som de kloge kalder selvstændighedsalder, vi andre kender den nok bedre som trodsalder, eller jeg-skriger-og-går-amok-hvis-min-sok-sidder-skævt-alder. En periode, som starter når barnet er omkring to år og som forsætter længe (HVOR længe??), hvor vores ellers så søde og sjove børn forvandler sig til røvhuller, med falsetstemmer og ormene karatebevægelser, og vi, de voksne, ikke aner hvordan vi skal komme ud på den anden side, ofte ved vi i det hele taget slet ikke hvordan vi fik udløst reaktionen. MEN her, er førnævnte konkurrencefase faktisk slet ikke så dum, og man kan derfor ofte høre mig sige ting ala: ?Hvem får mon først sko på??, ?HVEM spiser flest rødbeder? eller ?Hvem kommer først i see-eeng?, og med det samme ændrer bævrende underlæbe og begyndende flitsbuekrop sig, til gnist i øjet på barnet, som straks stikker i løb, eller propper munden med grøntsager.
Mens jeg griner i skægget og highfiver mig selv.

 

 

 

Upædagogisk brownie

Det var en ulykkelig tre årig, jeg hentede fra børnehave i dag. Da han kom gående ud af bussen, så han ud som om at hans verden var væltet, og et sekund troede jeg at der var sket noget frygteligt.
Det var der sådan set også, i følge ham selv.

Han havde tabt sin ene vante i bussen…

Jeg kom til at grine lidt, hvilket ikke gjorde situationen bedre. Tilbød ham derefter den ene af mine handsker, til den kolde hånd. Det hjalp heller ikke, men var derimod ekstra benzin på hans bål. Den var nemlig både for stor og til piger. At hans ansigt blev vådt af tårer var også katastrofalt, og at hans hue kradsede på hans øre, var heller ikke optimalt. Med andre ord var det ikke en succesfuld eftermiddag, når man hed Otto.
Jeg fik ondt af staklen og fandt hurtigt på en løsning, som hjælper når jeg selv er i det humør (det sker faktisk. Relativt ofte). Vi parkerede cyklen på Enghave plads, og trykkede næserne mod ruden hos “Brød”, som er en virkelig god bager. Otto besluttede hurtigt at det var brownies, der skulle til for at gøre dagen bedre – Jeg har tydeligvis opdraget ham stærkt og klogt.
Og sådan skete det at vi spiste urimelig god kage, på en helt urimelig torsdag.
Inden aftensmaden.
Den aftensmad, som kom til at bestå af spejlæg og ristet rugbrød, og som blev indtaget i sofaen, med ramasjang som underholdning.
Det var bare en af de dage…

 photo 3613C638-0FA1-46D5-A348-3D201B58C739-20502-000008CDE33E39BA_zps923e34cc.jpg

Upædagogisk brownie

Det var en ulykkelig tre årig, jeg hentede fra børnehave i dag. Da han kom gående ud af bussen, så han ud som om at hans verden var væltet, og et sekund troede jeg at der var sket noget frygteligt.
Det var der sådan set også, i følge ham selv.

Han havde tabt sin ene vante i bussen…

Jeg kom til at grine lidt, hvilket ikke gjorde situationen bedre. Tilbød ham derefter den ene af mine handsker, til den kolde hånd. Det hjalp heller ikke, men var derimod ekstra benzin på hans bål. Den var nemlig både for stor og til piger. At hans ansigt blev vådt af tårer var også katastrofalt, og at hans hue kradsede på hans øre, var heller ikke optimalt. Med andre ord var det ikke en succesfuld eftermiddag, når man hed Otto.
Jeg fik ondt af staklen og fandt hurtigt på en løsning, som hjælper når jeg selv er i det humør (det sker faktisk. Relativt ofte). Vi parkerede cyklen på Enghave plads, og trykkede næserne mod ruden hos “Brød”, som er en virkelig god bager. Otto besluttede hurtigt at det var brownies, der skulle til for at gøre dagen bedre – Jeg har tydeligvis opdraget ham stærkt og klogt.
Og sådan skete det at vi spiste urimelig god kage, på en helt urimelig torsdag.
Inden aftensmaden.
Den aftensmad, som kom til at bestå af spejlæg og ristet rugbrød, og som blev indtaget i sofaen, med ramasjang som underholdning.
Det var bare en af de dage…

 photo 3613C638-0FA1-46D5-A348-3D201B58C739-20502-000008CDE33E39BA_zps923e34cc.jpg

Den lever.

Jeg er her stadigvæk. Agtigt.
Den sidste uge har være decideret sær og jeg har været ramt af den gode gamle “lyset er tændt, men der er ingen hjemme” følelse, mentalt. Påskedagene fik vendt op og ned på en hel masse, og jeg har sejlet rundt i ugedagene og næsten glemt mit eget navn (distræt much?). Havde f.eks. nærmest kun lige nået at få Otto hjem fra et kort påskevisit hos hans farmor, før jeg skulle sende ham afsted igen. Denne gang på forlænget weekend hos hans far. Som planlagt, og intet usædvanligt i det, men det kom alligevel bag på mig, så meget at jeg stort set ingen planer har haft de sidste fire dage. Plejer jo ellers at fylde godt på med aftaler, for ikke at søbe i savn og rastløshed. Men ikke denne gang.Prøvede virkelig at vende det til noget positivt, og  har aktivt gjort alt for ikke at hoppe på selvynks-bussen,  og det har da heller været sådan at et  par spontane aftaler, samt marcipanbrød og netflix ikke har kunne fixe den værste rastløshed. Nu er dagene gået  og jeg er mere end klar til at få barnet hjem igen om et par timer, og dermed også min hjerne.
I øvrigt har jeg ikke glemt at jeg skylder et af de her indlæg. Det er in the making.
God søndag.

Den lever.

Jeg er her stadigvæk. Agtigt.
Den sidste uge har være decideret sær og jeg har været ramt af den gode gamle “lyset er tændt, men der er ingen hjemme” følelse, mentalt. Påskedagene fik vendt op og ned på en hel masse, og jeg har sejlet rundt i ugedagene og næsten glemt mit eget navn (distræt much?). Havde f.eks. nærmest kun lige nået at få Otto hjem fra et kort påskevisit hos hans farmor, før jeg skulle sende ham afsted igen. Denne gang på forlænget weekend hos hans far. Som planlagt, og intet usædvanligt i det, men det kom alligevel bag på mig, så meget at jeg stort set ingen planer har haft de sidste fire dage. Plejer jo ellers at fylde godt på med aftaler, for ikke at søbe i savn og rastløshed. Men ikke denne gang.Prøvede virkelig at vende det til noget positivt, og  har aktivt gjort alt for ikke at hoppe på selvynks-bussen,  og det har da heller været sådan at et  par spontane aftaler, samt marcipanbrød og netflix ikke har kunne fixe den værste rastløshed. Nu er dagene gået  og jeg er mere end klar til at få barnet hjem igen om et par timer, og dermed også min hjerne.
I øvrigt har jeg ikke glemt at jeg skylder et af de her indlæg. Det er in the making.
God søndag.