Nattehjerne

Nåh hej hjerne. Der var du igen?!
Jeg overvejede for et par timer siden, om jeg ikke lige skulle lave en kop kaffe, for det havde jeg lyst til. Men så kom jeg i tanke om, at jeg i forvejen er decideret dårlig til at komme ordentlig tid i seng, og så er et skud koffein klokken 21, umiddelbart en virkelig dårlig ide. Aha. Jeg droppede da også det med kaffen, men alligevel er jeg nu vågen. Som i VÅGEN. Der sker et eller andet når klokken slår 23. Det er som om at der bliver tændt for en knap, inde i mit hovede. Knappen lukker ned og vinker farvel til træthed og hiver fyrværkeriet frem og siger højlydt goddag til al tankeskraldet. Har skrevet om det før og vil egentlig ikke uddybe yderligere. Men det er sgu da åndssvagt. Hva? Så kan jeg ligge her og spekulere, planlægge og overveje en milliard ting,som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved nu. Og som om det ikke er nok, skal jeg i dagens anledning sørme samtidigt have voksen noia på.
Ja, voksen-noia. Som er noget min hjerne også er ekspert i. Sådan noget med at forestille sig uhyggelige ting. Den stol med tøj på, som Otto bad mig fjerne tidligere, for eksempel. Han ville gerne have at jeg tog den ud af hans værelse, fordi han bliver bange for den om natten. I mørket.
Det forstår jeg faktisk godt. Nu.
Kæft, det er åndssvagt.

Samme hjerne elsker at minde mig om gyserfilm og spøgelseshistorier vi har set og hørt for flere år siden. Tak . Bare tak.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *