Jeg griner hver dag

Jeg var på barselsbesøg den anden dag og besøge en 7 dage gammel pige… Åååårh… Dog må jeg sige, at selvom jeg blev skruk over at få hældt en nyfødt i armene, for fuck nu af hvor er de søde sådan nogle. At det så ovenikøbet var en lille tyk babypige med jamaicanske rødder og trutmund, jeg fik lov til at sidde med et par timer, gjorde det ikke nemmere. Men jeg blev samtidigt mindet om at jeg er ret lettet over at bleskift, amning og “Hva-betyder-den-gråd-er-du-sulten-er-du-træt-skal-du-skiftes” er et overstået kapitel. I det mindste ved jeg nu hvad barnet vil, når han græder. Primært fordi han råber det af mig med vrede i øjnene. At det så ikke altid er noget jeg kan opfylde/gøre for/er enig i, er hvad det er. Og ja, jeg ved det godt, jeg har allerede skrevet virkelig meget om min søde drengs stædighed og konkurrerende sind. Om hans trodsalder, urimelige vredesudbrud og så videre. Men det fylder altså virkelig også meget -jeg ved at jer med tre årige børn (og to årige og fire årige… Og fem årige) sikkert nikker med her. Det fylder faktisk så meget, at jeg vist helt har glemt at nævne hvordan han får mig til at grine hver eneste dag. Selvom han kan skrige mig ind i hovedet, lave flitsbue midt på Istedgade og trykke på alle mine knapper, har jeg aldrig i mit liv mødt nogen som kan få mig til at grine så meget (hvad mener du med at jeg ikke kommer nok ud?). Han siger de sjoveste ting, han er begyndt at fange ironi, han har ingen situationsfornemmelse og han finder på nogle virkelig skægge ting. Ville en baby måske kunne skabe stof til sjove statusopdateringer, som nedenstående. Nej vel?. Men de dufter godt og er øglede og søde. Giv mig en!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *