“Tak for i dag. Så smutter jeg lige ud og træder i noget mere spinat…”

“Vil du gerne have flere børn?”
Spørgsmålet blev klasket i hovedet på mig tidligere i dag, i forbindelse med en uskyldig samtale hos min læge.
I forvejen var jeg lidt trykket, for det bliver jeg altid når jeg er hos lægen/til samtale/forældremøde/noget med andre mennesker, og jeg havde i forvejen lige hældt et halvt plastikkrus vand ned af mig selv, det er nemlig også svært for mig at drikke i de situationer, åbenbart . Mit svar blev  derfor noget ala “Øhbøøøh tjoootjaaamjæææmåååskeeeNaaaarrrhjoooo…. Det ved jeg ikke” og så lavede jeg en hurtig joke om noget sæd …

Lægen så forvirret på mig, smilede overbærende og mumlede noget med, at det selvfølgelig heller ikke er noget jeg behøver at have travlt med med mit sunde og raske underliv (her jokede jeg igen -noget med om han ville smide den bemærkning på mit CV – what is wrong with me? Seriøst?! Stop dig selv! Kunne lige så godt tage et båthorn og et par store sko med).

Det er jo ikke fordi at jeg ikke har tænkt på det før. Det med flere børn. Jeg tænker ofte på det, og har skrevet side op og ned om hvor skide lækre babyer er og at jeg selv vil have en NU. I teorien. Og jeg har længe set det som en selvfølgelighed, at jeg skal have flere.
Det er jo det vildeste at få et barn, for helvede.

Men jeg har måske ikke helt taget stilling til det endnu. Med god grund, for det er lissom’ ikke aktuelt de næste mange år. Men mit begivenhedsrige besøg hos lægen i dag, har alligevel sat gang i nogle tanker omkring emnet “Flere børn”.

Min første indskydelse er: kraftedme JA! Giv mig et par stykker mere.
Min anden indskydelse er: altså hvis jeg møder en mand, som jeg kan holde ud og som kan holde mig ud.
Indskydelse tre: jeg kunne også gøre det selv. Hvis nu jeg ikke har mødt nogen om otte-ti år agtigt.
Indskydelse fire: Måske jeg slet ikke skal have flere børn. Otto er perfekt.

Konklusion: Kun hvis det føles rigtigt. På et tidspunkt.
-Kunne jeg da så bare ha’ svaret det, oppe hos lægen, i stedet for at gå gøgler på den og speedsnakke om sperm og dårlig mandekarme. Jøsses.

16 replies
  1. Ida
    Ida says:

    Haha, du har da sikkert været et dejligt sjovt indslag i den læges lange dag, der ellers kun er fyldt med sygdomme og dårligdom 😀

    Svar
  2. Kristina
    Kristina says:

    Det må være fordi du har en i forvejen.. både min 1, 2, 3 og 4 indskydelse er altid Hell Nooooo.. Jeg er 33 nu, og jo ældre jeg er blevet er den bare blevet endnu mere Hell No. Ville på en måde ønske, at det ikke var sådan, for har dejlig mand, stor gård og alle de rette omstændigheder, og helt ærligt, så er jeg fandeme bange for at blive 60 og opdage at man nok skulle have gjort det alligevel. Men lysten er der bare ikke. Jeg synes børn er søde, jeg har bare ikke lyst til at have dem i armene mere end 5 minutter af gangen :/

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hundrede procent! Jeg var også en Hell no’er, lige indtil nogens p-piller holdt op med at virke. Nu kan jeg ikke få nok.

      Svar
  3. Line S - Infashionwebelieve
    Line S - Infashionwebelieve says:

    Hahahah, årh hvor jeg dog kender det. Hvorfor er det læger (og mange andre “autoriteter” for den sags skyld) har den effekt på en? Jeg kommer også A.L.T.I.D til at dele alt for meget om mig selv på den jokende måde, og det har hverken jeg eller førnævnte autoritet særlig stor glæde af.

    Svar
  4. Julie
    Julie says:

    I hear ya sista (fnis) Jeg har selv udviklet krops-tourettes… det er kun 4 dage siden jeg i mangel af situationsfornemmelse krammede en fremmed mand, som nervøst mumlede ‘jeg kender dig sådan set ikke’.
    Hvis man er i tvivl om, man skal go in for the hug – dont!

    Svar
  5. Hanne
    Hanne says:

    Kender det aaaaaalt for godt. Topmålet af forsøg på at rive rådne jokes af opstod efter fødslen af min datter. Skulle sys sammen (stoooor baby!) og proklamerede højlydt, at de endelig skulle huske at sy det stramt til. Classy, ikke?

    Svar
  6. C
    C says:

    Skidegodt indlæg! Du skriver så levende. Det er fedt! Og tror mange, med eller uden børn, får noget ud af dine indlæg 🙂

    Svar
  7. Lena
    Lena says:

    Hej Cecilie. Kom lige til at tænke på dig og det manglende job.. Søndagsavisen, altså avisen…., søger en ny klumme skribent, når nu “Dumme Mor” stopper. Var det ikke noget for dig???

    Svar
  8. FamilienDanmark
    FamilienDanmark says:

    Oh no. Vil næsten sige, at det er bedre at der går gøgler i den, end at du pludselige begynder at liste bøvseagtige lyde ud af halsen., Det sker altid for mig, i sådanne situationer, og det er fandme ikke med vilje, æj.

    Svar
  9. Løvinden
    Løvinden says:

    En underlivsundersøgelse må om muligt være toppen af akavet samtaleudgangspunkt. Min læge er meget lidt snakkesaglig, hvilket sætter mit sniksnakke-gen i alarmberedskab og selvom jeg sidder og lytter målløst til mig selv, så er det umuligt at stoppe talestrømmen. Føler ofte jeg aner en lettelse i hans øjne, når vi siger farvel!

    Svar
  10. Karen
    Karen says:

    Jeg kender det også alt for godt. Bliver altid forfjamsket ved lægebesøg. Men det må trods alt være værre, når det er lægen, der bliver forfjamsket?

    Da min søster (Ja lad mig lige udlevere hende lidt) skulle undersøges i forbindelse med sin graviditet med sit andet barn, måtte lægen af en eller anden fysiologisk grund bruge sådan et dildo-lignende apparat, som de kunne scanne indvendigt med.
    Min søster har muligvis set lidt forskrækket ud da den unge læge finder apparatet frem, hvortil han siger: “Bare tag det roligt, det er mindst lige så ubehageligt for mig som det er for dig” – “Øøhh hvad?! det håber jeg da virkelig ikke!”

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] Var akavet hos lægen og tog stilling til det der med at få flere børn. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *