Op på hesten

Det er blevet søndag, og dermed slutningen på en skideunderlig uge, hvor jeg stod i lort til halsen og modtog den ene lussing efter den anden. Egentlig synes jeg selv at jeg tog det hele med oprejst pande, men fredag smuldrede jeg og måtte hulkegræde ind i min telefon en del gange, gav den los på kagefronten og lod også mit dankort få en hel del motion. Lørdag restituerede jeg, fik samlet tankerne, lagt en slags plan, var hjemme sammen med Otto hele dagen, kværnede en halv flaske rødvin (hold nu op, da han sov selvfølgelig) og jeg er i dag klar til at lægge ugen bag mig, og er overbevist om at næste uge bliver god, eller i det mindste bedre.

I den kommende uge vil jeg:

  • Starte på en frisk (fuck et lorte udtryk egentlig)
  • Glemme slagene fra denne uge og tænke fremad
  • Prøve at “Lukke døren for den nedgørende stemme i mit hovede” (tak Rachel for den)
  • Afrime min fryser.
  • Skrue ned for chokoladeindtag
  • Se folk, som jeg har savnet.
  • Tilføje endnu et indlæg til DENNE kategori (hvorfor stoppede jeg overhovedet med dem? De er skide sjove).
  • Gøre mindst en ting, som jeg ikke normalt ville gøre (gå ud med skraldet f.eks. eller barbere mine ben).

Men da det stadigvæk er søndag og lorteugen dermed ikke er overstået, hælder jeg lige en halv pose dronningemandler i gabet og ser om jeg kan finde nogle støvler på nettet, som  jeg ikke kan leve uden.

 

12 replies
  1. Laura G. says:

    Du er rigelig ambitiøs da! Den der liste lyder som et helt nytårsfortsæt for mig… Men go, go, go!! Jeg er med dig. Næsten. Altså, jeg er lige bag dig…

    Svar
  2. Thea says:

    Nu har man jo fulgt med og ventet spændt i jobsøgningen. Er det slet ikke muligt at lokke ud af dig, hvad du havde søgt. Er ufattelig dårlig til hemmeligheder. Må, må vide dem. Hvis du ikke har lyst til at dele, er det selvfølgelig okay. Så må jeg finde noget andet at gå op i i mine specialeoverspringshandlinger.

    Svar
  3. Ann-Sophie says:

    Sjovt.. synes min lorteuge har varet siden medio november. Med de tilhørende lussinger, der efterhånden svider så eftertrykkeligt, at jeg er lettere forvirret. Hvad skal der nu ske? Hvor skal jeg hen? Har jeg evnerne? Viljen, ja, men evnerne..? Tja.

    Føler i den grad med dig Cecilie. Lad det gøre ondt lidt. Det tager den tid den tager, bare dit (inspirerende) mod ikke forlader dig, hvilket er tydeligt, at det aldrig vil. Måske kan du bruge denne her sætning, som en sød læser skrev til mig:

    “Det at du ikke tager det personligt, men ser det som en mulighed for at søge igen og måske med tid til at få mere på paletten inden næste gang, det er det, der skiller dig ud fra gennemsnittet!” I dit tilfælde søge et andet job, but you get the point 😉

    Knus og tanker

    Svar
  4. maria says:

    Håber den næste uge bliver bedre for dig!

    Du burde også komme med flere “ting jeg ikke forstår” indlæg, elsker dem 🙂

    Svar
  5. Anne says:

    Jeg hepper også. Og sender god karma i din retning.
    Og hvis du starter den det kategori op igen, har jeg et par stykker at bidrage med. Har været single lidt under et år nu, og det er satme ikke småting, man skal lægge øre til i byen. 😉

    Svar
  6. Michella Laura says:

    Hvor er du dog dejligt menneskelig. Befriende at læse med et sted, hvor man bliver mindet om, at der er andre end én selv, som det ikke altid kører skide-fedt for (for man føler sgu altid, at det kun kører råddent for én selv, med alle de overskudsagtige, yoga-dyrkende, stenalder-diæt-intagende kvinder der render rundt derude og altid virker ovenpå – agtigt).

    Tak fordi du er så anti-prætentiøs, og altid giver mig et smil på læben. 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *