Jeg er min egen værste fjende

Min hjerne og mit tankesmønster er det rene guf for psykologer, er jeg sikker på.
Jeg er lige dele ambitiøs, selvnedladende og komplet ude af stand til at give mig selv credit. For noget.
Det er det samme hver gang. Jo nærmere jeg når et mål, des mere får jeg lyst til at opgive. For jeg er alligevel ikke god nok, siger den grimme stemme inde i mit hovede. Den viser sig i flere aspekter af mit liv, arbejdsmæssigt, personligt og er i øvrigt også klart en af grundende til at jeg f.eks aldrig har været i et seriøst forhold. I hvert fald ikke et, som jeg på den ene eller anden måde ikke har fået fucket op i. Gevaldigt. To år er min rekord med en mand, og selvom det ikke var mig der trak stikket og der klart kunne have været finere metoder at gøre det på, er det nu vand under broen og jeg må efter en helvedes masse selvindsigt og granskning af eget sind, stå ved at jeg selv var en stor del af problemet og udfaldet.
Det er nok meget sundt at nå til den erkendelse. Skræmmende og ubehageligt også. Men på den anden side har jeg de sidste fire år lært virkelig meget om mig selv, og om hvad jeg vil og ikke vil finde mig i, både fra mig selv og andre.

Hvor vil jeg hen? Jeg vil banke mig selv i hovedet vil jeg, rundsmadre den lede stemme som sidder og hvisker mig ind i hovedet at jeg er håbløs, jeg vil bælle den sidste sjat kaffe i min kop og sætte det allersidste punktum, i det som lige nu skræmmer mig allermest.

Vi ses på den anden side.

12 replies
  1. Frk. Vægt says:

    Jeg læste din klumme i 24 timer i går. Faktisk er dine indlæg den eneste grund til at tager avisen på vej til job, for jeg har ikke så meget tid til at læse undervejs.

    Halleluja og amen til det hele! Du skriver så godt og det er helt det samme jeg oplever.

    Svar
  2. Søren says:

    Læs dette: http://wilwheaton.net/2013/02/guest-blog-by-shane-nickerson-start/

    Seriøst. Du er ikke alene. Og det er skrevet pissegodt her.

    Det starter med denne sætning:

    You don’t have to start with something perfect, but you do have to start with something.

    As someone who struggles daily to actually believe that I am an artist, I am constantly inspired by people who push through the darkest hour of creating new things: the self-doubt phase. It’s a gloomy time right after you have a big idea, because all of those negative brainbots activate to convince you that it won’t work/isn’t good enough/has probably been done/shouldn’t happen/is stupid.

    Svar
  3. Blå Solskin says:

    Der heppes også herfra. Kender alt for godt følelsen, men du kan godt og hvis du ikke tror på det selv, så er jeg sikker på, at jeg og resten af dine læsere har tro nok til flere 1000 versioner af dig. Du er sej!

    Svar
  4. Linda says:

    Det lyder som om, vi er støbt i den samme skabelon. Jeg er 500% fokuseret, med den indre kritikere stående på sidelinien som overkritisk, skrigende psykopatcoach, og 5 meter fra målet, har jeg altid lyst til at lægge mig i fosterstilling og vente på En Rigtig Voksen.

    Du er sej og modig. Jeg er sikker på, at det – hvad det end er – bliver godt.

    Held og lykke/god fornøjelse:)

    Svar
  5. Nina says:

    Always remember: you’re braver than you believe, stronger than you seem, and smarter than you think 😉

    Svar
  6. Julie says:

    Ja – giv hende en omgang.

    Og ærligt, selvom det du har gang i lige nu skræmmer dig – så glæder det fanme mig, hold kæft hvor jeg glæder mig til dét projekt er færdigt – i hvert fald hvis det er hvad jeg tror det er.

    Svar
  7. Marlene says:

    Cille, for Fanø, hvor har du brug for at huske indimellem, at være ‘din egen bedste ven’. Jeg kender det alt for godt, det med at tonse rundt i den lavvandede selvtillid. Og det er skide hårdt, når det er hårdest. Jeg er begyndt undertiden at erstatte mit eget navn med min bedste vens, når jeg mine selv-udskældnings-trips, altså begyndt at forestille mig, at det var min bedste ven jeg talte til, og ikke mig selv. Man vil nemlig altid tale pænere til sin bedste ven. For jeg har jo opdaget, ligesom du har, at ingen taler grimmere til mig, end jeg selv gør.
    Jeg håber du snart får opbygget en anden, venligere indre stemme, som kan overdøve den sure, usikre.
    Hepper på dig!

    Svar
  8. Karoline med K says:

    Du har så mange fans – hvis bare du selv kunne blive en af dem! Vi hepper og hepper, og glæder os til at se hvad det sidste punktum drejer sig om..

    Jeg bliver ved med at refreshe, i håb om der er et nyt indlæg snart 🙂

    Svar
  9. Claudio fra Facebook says:

    grunde til at voksne par går fra hinaden:
    1. Danske kvinder er en kende krævende.. og stiller høje krav til deres fremtidige partnere
    2. Danske kvinder glemmer at værdsætte mandens værdier
    3. glemmer at respektere hans grænser og lyster
    4. glemmer at Se ham som et helt individ
    5. Den person du blev tiltrukket af er ofte ikke den rigtige partner, da du er forblændet af din barndomsbehov om tryghed, derved indtræder du i en rolle ( master & servant) som du sikkert ikke har lyst til at forblive i når parforholdet normaliseres.
    6. vælger partnere efter højde, hårfarve, ( barbie og ken syndromet) kan være en elendig idé. Kulturelt selvmord og hvilket vil gøre ondt i parforholdet senere – når man bliver skuffet over at ens idealer ikke lever op til ens krav..

    Hej Hej – det var mit bud – lev med min holdning og indsigt. 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *