Dans, klovn, dans!

Mit allersidste bidrag til 24 timer.
Torsdag d. 21 marts 2013:
Dans, klovn, dans!

?Jeg arbejder klart bedst under pres?, er en sætning jeg hører mig selv sige relativt ofte, mens jeg skubber tingene foran mig og propper hovedet med kaffe undervejs. Om det rent faktisk passer, eller om det bare er min evne til at udskyde ting til sidste øjeblik, mens jeg i mellemtiden går og tænker, og skumler over hvad jeg skal finde på at skrive om, sige eller gøre, ved jeg ikke, men det fungerer for mig. Faktisk. Hvis man ser bort fra præstationsangsten og frygten for ikke at nå det jeg skal altså (farvel nattesøvn).

Tag for eksempel lige nu, i skrivende stund. Deadline til dette stykke tekst, er om halvanden time og jeg har siden i går tænkt på, hvad pokker jeg skulle skrive som mit sidste indslag i denne avis. Min facebookopdatering (hej overspringshandling!) for lidt siden lød:
Vil egentlig gerne afslutte min tid hos 24timer med et brag. Wow’e læserne og skrive noget klogt. Noget provokerende måske, eller sætte gang i en debat. Måske smide en bombe, eller lave en cliffhanger, bare for at være irriterende.
Men med deadline om tre timer, ovenpå en søvnløs nat, kommer det sikkert bare til at handle om strømper eller snot. Har nu også begået fejlen at love mig selv en chokoladecroissant, når jeg har afleveret. – Nu er alt jeg kan tænke på, selvfølgelig den, og at ordet “Croissant” er fjollet.
… Kunne også bare skrive Pikkelik 300 gange.

Jeg ville faktisk gerne skrive noget klogt, der fik jer, læserne til at huske mig, og tænke at jeg er en helt vildt fed person, med overskud og matchende strømper, men det har jeg vist fået slået fast en gang eller to, at jeg ikke er. Så hvorfor ikke bare skrive om det, der fylder mit sind lige nu? Nemlig præstationsangst og lysten til at leverer noget genialt. Hver gang. Og nej, det er ikke altid det lykkes, fordi jeg netop sidder og er bange indtil sidste øjeblik, men i det mindste er det ærligt. Med andre ord, tak for denne gang.
Og bare fordi jeg kan: Pikkelik pikkelik pikkelik.

14 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Overskud og matchende sokker; så fuldstændig ligegyldigt… En helt vildt fed person? Ja!, det synes jeg uden at kende dig. Du har med dine indlæg både fået mig til at grine og græde, blive bloddonor, gå i bordeaux bukser og smelte over din underskønne unge.
    Tak Sneglcille.

    Svar
  2. Den sure gamle kone
    Den sure gamle kone says:

    Kære Sneglcille – du kan skrive, og gør det til tider blændende. At aflevere et sådant indlæg til 24 timer er slet og ret for dårligt, det er uambitiøst, og en hån mod det talent, du rent faktsik har. Arbejdsmoral og talent bærer også en igennem, når inspirationen svigter. Så øv, at du har valgt at dit sidste indlæg i 24timer, aka dit visitkort mod nye ansættelser, er sådan en gang sjusk.

    Svar
  3. Frede
    Frede says:

    Sure gamle Kone, du siger det selv – du er edderspændt sur. Cille, du er tilgengæld pisse sej og ambitiås og dygtig og lækker og fantastisk og sej og … Du er et frisk pust i hverdagen 😉

    Svar
  4. FamilienDanmark
    FamilienDanmark says:

    Du har skrevet pikkelik i en avis. Det er faktisk ret sejt. Og jeg kan saftsuseme godt forstå, at det kan være svært at få noget “ned på papiret”. Jeg er på ingen måde professionel blogger, men jeg bliver alligevel halvstresset, når jeg ikke kan få skrevet noget, som jeg er tilfreds med. Næste gang det sker, prøver jeg med “pikkelik”.

    Svar
  5. Maja
    Maja says:

    Jeg følger troligt med her inde og synes du er både dygtig og sjov, men lige på dette punkt må jeg nok erklære mig enig med “Den sure gamle kone”.

    Din sidste avis-klumme er slet og ret døduprofessionel og spildt læsning for mig som læser – hvis jeg kun ‘kendte’ dig fra 24timer ville mit slutindtryk hvert fald ikke være i top. Tanker jeg synes du skal tage videre med dig til fremtidige job.

    Hilsen en læser der står ved sin email og ip-adresse når der uddeles både ris og ros.

    Svar
  6. Sneglcille
    Sneglcille says:

    Jeg er ked af hvis I læser det som sjusket og/eller uprofessionelt. Jeg er både ambitiøs og seriøs i alt hvad jeg gør. Men også dybt selvkritisk,hvilket spænder ben for mig selv i virkelig mange aspekter. Også her, hvor det blandet med noget sarkasme godt kan tolkes anderledes end ment. Det ser jeg.
    Jeg havde behov for at sætte ord på den der følelse af ikke at kunne slå til, og istedet for at udgive det indlæg jeg oprindeligt havde skrevet om børnesang, blev det til ovenstående.
    Heldigvis har lige dette indlæg bragt en masse godt med sig og min mavefornemmelse om at udgive dét, og ikke “Synge” indlægget betalte sig. Selvom jeg bliver ked af at I og sikkert et par tusind andre er uenige.
    Sådan er det desværre engang imellem og jeg kan ikke tilfredsstille alle hver gang. Men jeg står selv ved det.

    Tak for jeres indspark og den ordentlige tone, begge to.

    Svar
  7. Kristina
    Kristina says:

    Jeg syntes, det var et fint indlæg. Jeg synes til gengæld også at nogle af de forrige (har ikke læst så voldsomt mange af dem) var lidt for “poleret” i forhold til bloggen, men har også selv skrevet for et par aviser, og ved godt hvad ens tekster kan blive udsat for i forhold til ændring af overskrifter, osv. når de skal redigeres, så gik bare ud fra at det måske var det der var sket. Jeg syntes det var sejt at du skrev Pikkelik.

    Men noget helt andet er, så vidt jeg har forstået (eller så måske nærmere misforstået?) skulle den ikke lægges sammen med MetroExpress? Ville det ikke være muligt at klumme den videre dér?

    Svar
  8. Janni
    Janni says:

    Jeg synes virkelig indlægget er spot-on. Du forklarer rigtig godt den følelse af frustration og irritation, når man ikke kan finde ud af hvad man skal/skrive/gøre. En high-five fra mig!

    Svar
  9. Den glade kone
    Den glade kone says:

    Måske er der nogle sure koner der burde få sig noget pikkelik istedet for at brokke sig sådan, helt uhørt og helt uberettiget! 😉

    Svar
  10. Den glade kone
    Den glade kone says:

    Ps. SneglCille. Du er megasej og meget ambitiøs. Og det er fandme ikke sjusk det du har leveret. Det er kreavtivt stof til alle os andre der får pikkelik nok til ikke at være i sådant et dårligt humør!

    Svar
  11. Teis Gjervig
    Teis Gjervig says:

    Nu plejer jeg normalt ikke skrive her, da det er lettere, bare at sige det direkte til dig, hvis jeg synes, der er den ene eller anden grund til det, men kan i dette tilfælde ikke lade være. Dem der kalder det uambitiøs må nok heller læse igen. Det er både meget ærligt og modig. Hvis det her ikke er at give noget af sig selv, så ved jeg ikke, hvad er.

    Svar
  12. Malene
    Malene says:

    Tilslutter mig Teis Gervigs kommentar. Jeg syntes også, at det var et dejligt modigt indlæg, som jeg SÅ meget kunne relatere til. Pyt med dem, der ikke kan se det, det står for egen regning og er deres tab.

    /Malene

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *