Tanker om kontraster og savn

Selvom jeg er mor, og lever helt anderledes, end hvad jeg gjorde for bare få år siden, og i forhold til hvordan jeg havde forestillet mig jeg skulle leve, bor den festglade maniac altså stadigvæk inden i mig. Behovet er betydeligt mindre end dengang, og jeg kan heller ikke holde til det længere. Men. Jeg har længe haft brug for en ordentlig bytur, sådan en af dem hvor man giver den en over nakken, hvor tiden flyver afsted og inden man ved af det, er lyset tændt på baren og man er på vej hjem helt snaldret og glad, med et smil på læben, sharwarma i maven og dressing på jakken.
Sådan en aften havde jeg i går (og i nat). Det er længe siden jeg har grint så meget, danset så længe og været så tilfreds med en tur i byen. Da jeg fik Otto hjem i dag, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt, af the fact at jeg i går aftes drak jägerbombs og teede mig åndssvag, og i eftermiddags igen fik morhatten på og både skulle høre om Lynet McQueen og Ninja turtles, fortalt i speedsnak af en hoppende miniatureversion af mig selv.
Noget af en kontrast, som både er ret komisk og fantastisk at tænke på synes jeg.

 photo DA490541-0A0D-4F98-A435-579AE7933120-616-00000031C2236776_zps98bca4b5.jpg

I øvrigt har jeg tænkt rigtig meget på jeres kommentarer, til mit indlæg i onsdags, omkring savn. Og føler virkelig at jeg har fået en opvågning. Som gjorde denne weekend endnu bedre. Jeg har været mere afslappet end jeg plejer og har prøvet at vende savnet til noget positivt. For det er sgu nok meget sundt at savne. Og glæde sig.
For det gør jeg. – Glæder mig helt vildt, for jeg elsker nemlig vores søndage sammen.
De er helt særlige. Når vi ligger os i køjesengen om aftenen og læser historier, og snakker om hvad han har lavet hos sin far, mens han ligger og holder om mig, med hans bittesmå arme og siger at han har savnet mig, og med et kæmpe smil siger “du er min mor” igen og igen, er det som om at jeg glemmer at trække vejret lidt.

Jeg kan ikke sige nok gange, at det bedste jeg nogensinde har gjort, er at blive Otto’s mor. Jeg er heldig. Det bliver jeg mindet ekstra meget om hver anden søndag, særligt dagen efter et brag af en fest. For selvom det er fantastisk at være uansvarlig for en stund, og skeje ud ind imellem, kan det ikke måles med det at være mor. Det trængte jeg til at blive mindet om.

 photo 0A1610B0-41B2-41DF-BB1E-27ED1955A304-616-00000033BA57F941_zpsd06388be.jpg
Otto’s mor i en festlig håndtegns squat.

7 replies
  1. C.
    C. says:

    Ja, er det ikke bare fantastisk med sådan nogle åbenbaringer og perspektiveringer på en helt almindelig søndag? Endnu en af fordelene ved den 9/5 ordning du og Ottos far har; I nyder jeres tid med Otto, og tiden uden, og får muligheden for at sætte pris på kontrasterne. Det smitter 100 % af på jeres skønne dreng, at I begge har tiden til at lade op og savne, og så når han er der, så er I begge fulde af overskud og glæde og maksimale mængder kærlighed – det er jeg helt sikker på.
    Og apropos kontraster, så er jeg vild med, at vi får begge siderne med her på bloggen også; ironiske, sarkastiske, humoristiske Sneglcille, og følsomme, ærlige og eftertænksomme Cecilie. Så tak for det, og god søndag 🙂

    Svar
  2. TudsenAlex
    TudsenAlex says:

    Det er første gang, jeg har fældet en tåre, mens jeg læser en blog.
    Nok fordi jeg præcis ved, hvordan du har det 🙂 (og altid har lidt mere tendens til at tude, når jeg har drukket dagen før… Og generel er en tudemarie)
    Nå men er med på de tanker. Der er ikke noget bedre end at blive holdt om af sit barn (to bad, men!)

    Svar
  3. Kaja
    Kaja says:

    Jeg er hverken mor eller i nærheden af at blive det, men der her indlæg gav mig alligevel gåsehud. Hvor skriver du bare smukt!

    Svar
  4. Charlotte
    Charlotte says:

    Gud nej, jeg var sikker på det var Otto da jeg så billedet på instagram. Altså havde heller ikke briller på. Så det var måske derfor 😉

    Svar
  5. Casper
    Casper says:

    Du skriver godt om de følelser der omkring at dele sine børn, jeg sidder på den anden side af hegnet og har de samme tanker og følelser som du render rundt og har.
    det er en pine at skulle undvære sine børn, men jeg har efterhånden fået lært at sætte pris på tiden med og tiden uden børn.
    der er lige som nogle ting som man kan uden børn, så som at skeje ud i byen og råbe tosset ting samtidig med at man bunder endnu et shot.

    men for satan hvor er det også bare dejligt at putte på sofaen og se Peter Pedal for 1000 gang, fordi det nu engang er en af deres ynglings tegnefilm. eller at hælde alt deres lego ud på gulvet, og bygge endnu et tårn som kan vælte med et stort brag. ( knap så fedt når man er bagstiv, men smilet og grinene i deres mund dulmer enhver hovedpine væk.)

    børn fortjener ubetinget kærlighed, og hvor heldigt er det så lige at de både har en mor og en far som savner dem så meget når de ikke er der.
    for det betyder at de giver dem udelt opmærksomhed når de er der, for vi ved at de om x antal dage skal over til den anden og det så er deres tur til at rulle rundt på gulvet med lego over det hele.

    Svar
  6. Astrid
    Astrid says:

    Nyd det!! Jeg gad godt bytte 10-4 og en der har savnet, for min halv/halv, der rigtig mange dage siger ‘Jeg vil hjem til far’

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til TudsenAlex Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *