Søndagsundren.

  • Hvorfor drikker folk te af lyst? Jeg har drukket te i to dage nu på grund af dødshalsbetændelse, og det er jo ikke lækkert. Og jeg skal tisse, hele. tiden.
  • Hvorfor er det nu blevet et hit med sorte peel off masker? Og hvorfor er de alle vegne? Joo jo jeg gad da godt at kunne fjerne ansigstshud, som pt er en katastrofe på grund af frost og varmeapparater. Men det der skal jeg ikke have i hovedet.
  • Speaking of kaotisk vinterhud. Hvad fuck sker der for at jeg ligner Fester Addams for tiden? Helt gråhvid i face med dybe mørke render om øjnene. Fandme ikke sexet.
  • Hvem helvede tænder på Barfoed? Jeg er all for skæv smag i mænd. Men. Altså.
  • Hvad er der nu i vejen med at spise hest? Er vi ikke bare sure over at det ikke stod på pakken?
  • Hvem køber fryselasagne?
  • Hvorfor løber man altid tør for alt hudpleje på samme tid?! Har ikke råd til et refill. Så renser hud med babyshampoo og mandelolie. Voksent.
  • Måske jeg skal holde kæft omkring hud nu.
  • Gad vide om Otto opdager at det der Lego world vi har snakket om at skulle til i ugevis, aldrig blev til noget, fordi vores weekend druknede i sygdom (ja, igen).
  • Hvor meget whisky skal jeg putte i min te, for at kvæle sygdom.
  • Er det for tidligt at tænke over kjole og sko til det bryllup jeg er inviteret til i August?
  • Kan man, eller kan man ikke have sort på til bryllup?
  • Hvad med pailletter. Too much?

 photo EB9CBB5D-2310-4339-ABC8-DEB92951F3F6-36293-000010CCF4468141_zpsd6f1e386.jpg

Søndagsundren.

  • Hvorfor drikker folk te af lyst? Jeg har drukket te i to dage nu på grund af dødshalsbetændelse, og det er jo ikke lækkert. Og jeg skal tisse, hele. tiden.
  • Hvorfor er det nu blevet et hit med sorte peel off masker? Og hvorfor er de alle vegne? Joo jo jeg gad da godt at kunne fjerne ansigstshud, som pt er en katastrofe på grund af frost og varmeapparater. Men det der skal jeg ikke have i hovedet.
  • Speaking of kaotisk vinterhud. Hvad fuck sker der for at jeg ligner Fester Addams for tiden? Helt gråhvid i face med dybe mørke render om øjnene. Fandme ikke sexet.
  • Hvem helvede tænder på Barfoed? Jeg er all for skæv smag i mænd. Men. Altså.
  • Hvad er der nu i vejen med at spise hest? Er vi ikke bare sure over at det ikke stod på pakken?
  • Hvem køber fryselasagne?
  • Hvorfor løber man altid tør for alt hudpleje på samme tid?! Har ikke råd til et refill. Så renser hud med babyshampoo og mandelolie. Voksent.
  • Måske jeg skal holde kæft omkring hud nu.
  • Gad vide om Otto opdager at det der Lego world vi har snakket om at skulle til i ugevis, aldrig blev til noget, fordi vores weekend druknede i sygdom (ja, igen).
  • Hvor meget whisky skal jeg putte i min te, for at kvæle sygdom.
  • Er det for tidligt at tænke over kjole og sko til det bryllup jeg er inviteret til i August?
  • Kan man, eller kan man ikke have sort på til bryllup?
  • Hvad med pailletter. Too much?

 photo EB9CBB5D-2310-4339-ABC8-DEB92951F3F6-36293-000010CCF4468141_zpsd6f1e386.jpg

Fredagsmusik.

Jeg skal tilbringe min fredag aften i selskab med Otto, disney og kinderæg ad libitum.
Der er derfor heller ikke meget fest over min fredagssang i dag, faktisk er det nok mere et søndagsnummer. – Man kan næsten dufte frisklavet kaffe når man hører den (eller måske er det bare mig). Det er i hvert fald et dejligt nummer, som gør mig glad og endnu mere forårshungrende.
God weekend.
http://www.youtube.com/watch?v=eunEciizlLg

Fredagsmusik.

Jeg skal tilbringe min fredag aften i selskab med Otto, disney og kinderæg ad libitum.
Der er derfor heller ikke meget fest over min fredagssang i dag, faktisk er det nok mere et søndagsnummer. – Man kan næsten dufte frisklavet kaffe når man hører den (eller måske er det bare mig). Det er i hvert fald et dejligt nummer, som gør mig glad og endnu mere forårshungrende.
God weekend.
http://www.youtube.com/watch?v=eunEciizlLg

Looking back (Billedtungt indlæg)

Hvis nogen havde sagt til mig for fem-seks år siden, at jeg i dag ville være enlig mor til en tre årig, ville jeg have grint dem op i hovedet og taget endnu et shot tequila. Dengang var jeg rejseglad og meget festlig. Jeg arbejdede som model. Boede i en kuffert og pendlede imellem tyskland, spanien og københavn. Mine største bekymringer i livet var hvilket outfit jeg skulle have på til næste fest og om jeg kunne nå mine fly.

Jeg ville ikke bytte mit nuværende liv væk, hvis jeg kunne. Fandme nej.
Slet ikke for hvordan jeg levede dengang.
Det var sjovt og fedt og jeg elsker at jeg har oplevet det vilde liv, at jeg har prøvet at bo i udlandet og at jeg har fået løbet hornene af mig, inden jeg fik børn.
Det eneste jeg savner ved “friheden” er rejserne og den der følelse man får når man sætter sig i et fly, for at bosætte sig et nyt sted. Tanken om at man ikke skal se københavn i flere måneder og man ikke ved hvad der venter forude, er det vildeste.

Ligemeget hvad, er det er sjovt at tænke tilbage på den tid, som i høj grad har formet mig og samtidigt er det skægt at tænke på hvor meget, der kan ændre sig på relativ kort tid.
Dengang troede  jeg uden tvivl at jeg ville bosætte mig i Barcelona, som jeg elsker, at jeg ville få børn sent, hvis overhovedet og da slet ikke midt i tyverne, at jeg ville komme til at arbejde med mode og nok aldrig ville turde springe ud som den ordnørd jeg er, og altid har været.

Måske synes I også at det kunne være sjovt at se lidt tilbage, derfor har jeg gravet nogle billeder frem fra gemmerne.

 photo partytimes1_zps45434e1f.jpg
 photo pt2_zps7da65129.jpg photo IMG_5088_zps863dc4e7.jpg

 photo IMG_5129_zpsb5d104d9.jpg
 photo IMG_5138_zpsf16c7bea.jpg
 photo IMG_4126_zps44e1c1b8.jpg
 photo IMG_2112.jpg
 photo IMG_2603.jpg

 photo DSCF1277JPG_zps46cdc701.jpg photo DSCF1350JPG_zps22e09496.jpg
 photo IMG_1262_zpsacd5d229.jpg
 photo IMG_0212_zps2334c3f6.jpg
 photo IMG_0592_zpsc4f02d43.jpg
 photo P1020314_zps88fdeba9.jpg
 photo IMG_0218_zpsf6800d77.jpg photo P1020353_zpsee603e50.jpg

Looking back (Billedtungt indlæg)

Hvis nogen havde sagt til mig for fem-seks år siden, at jeg i dag ville være enlig mor til en tre årig, ville jeg have grint dem op i hovedet og taget endnu et shot tequila. Dengang var jeg rejseglad og meget festlig. Jeg arbejdede som model. Boede i en kuffert og pendlede imellem tyskland, spanien og københavn. Mine største bekymringer i livet var hvilket outfit jeg skulle have på til næste fest og om jeg kunne nå mine fly.

Jeg ville ikke bytte mit nuværende liv væk, hvis jeg kunne. Fandme nej.
Slet ikke for hvordan jeg levede dengang.
Det var sjovt og fedt og jeg elsker at jeg har oplevet det vilde liv, at jeg har prøvet at bo i udlandet og at jeg har fået løbet hornene af mig, inden jeg fik børn.
Det eneste jeg savner ved “friheden” er rejserne og den der følelse man får når man sætter sig i et fly, for at bosætte sig et nyt sted. Tanken om at man ikke skal se københavn i flere måneder og man ikke ved hvad der venter forude, er det vildeste.

Ligemeget hvad, er det er sjovt at tænke tilbage på den tid, som i høj grad har formet mig og samtidigt er det skægt at tænke på hvor meget, der kan ændre sig på relativ kort tid.
Dengang troede  jeg uden tvivl at jeg ville bosætte mig i Barcelona, som jeg elsker, at jeg ville få børn sent, hvis overhovedet og da slet ikke midt i tyverne, at jeg ville komme til at arbejde med mode og nok aldrig ville turde springe ud som den ordnørd jeg er, og altid har været.

Måske synes I også at det kunne være sjovt at se lidt tilbage, derfor har jeg gravet nogle billeder frem fra gemmerne.

Rambling on paper.

Jeg ejer en del notesbøger og går sjældent hjemmefra uden noget at skrive på og med . Jeg skal skrive ideer og sætninger ned når jeg tænker dem, inden de forsvinder, eller bliver kvalt i skøre ord eller dårlige sange. Det betyder at jeg ofte, ender med en masse volapyk på papir. Min roommate i Paris for tusind år siden rystede altid på hovedet af mine noter og sagde “you are a very strange girl, always rambling away on paper”. Et udtryk jeg er blevet ret vild med. For det er jo det jeg gør, altså rambler, eller vrøvler på papir. Ofte betyder det at jeg sidder tilbage med stakkevis af ubrugelige noter, som ikke engang jeg selv kan tyde. Men ind imellem er der altså også nogle guldkorn. Næsten dagbogsagtige fortællinger. Især når jeg er vred og ked af det er der gang i pennen. Det kan næsten være terapeautisk at læse igennem, og en gang i mellen en smule skræmmende også.

Alle de her fyldte notesbøger, blokke og papirlapper har jeg gemt, til mig selv. Noget af det er blevet til blogindlæg, noget er blevet til klummer, noget er ubrugeligt og så er der den stak, som skal blive til noget andet. På et tidspunkt. Det vil sige, at I får muligheden for at grave jer endnu længere ind i mit hoved. Hvis I har lyst.
Det håber jeg I har.
 photo 3C98203F-49DF-4385-899E-8C2DECE49D25-7853-00000447C48F388E_zpsa95e7b06.jpg

Weekend recap (fortalt med lidt hjælp fra Instagram)

Jeg har været stille herinde de sidste par dage, af den simple grund at min weekend har været flot og fuld af rom, tømmermænd, snasket mad, god musik og kærlighed.
Se bare.

Fredag afleverede jeg en spiderman i børnehaven (det er min, der kaster håndtegn).
 photo AD2400DD-6F71-401F-A512-D6202A495AE2-22659-00000B2E657E7E13_zpse87bbeb6.jpg

Jeg drak for meget rom fredag aften, og var sengeliggende hele lørdag, hvor jeg sendte mine tømmermænd i superbrugsen.

 photo FC2DCA48-D442-4E0B-8FFD-A27BFDEA2BE1-22659-00000B2E6120156E_zps9b5f3031.jpg
 photo 57CFFA7F-2690-4245-BB3D-35057D690183-22659-00000B2E5CC765F4_zpsaaa1b9ab.jpg
Søndag spiste jeg kage hos min mor, inden jeg hoppede i Store Vega, hvor jeg luftede min “Camouflage-ko”, drak øl og så Kendrick Lamar (hjeeeeeerte.)
 photo 1CB54F74-6600-4101-8742-46D1303125CF-22659-00000B2E579DD06F_zps46a3810f.jpg
 photo 0D717860-D2A7-49C7-8765-E4D0BCAE5EAE-22704-00000B3318D6D007_zpsfc0afdea.jpg
 photo CF9391FF-A5F1-4839-9681-22E76010AA65-22659-00000B2E5668B736_zps59f2a8b5.jpg
 photo 4B209D42-56EA-44E3-910E-6158CCF67E46-22704-00000B331333B575_zps5670e977.jpg
 photo 1BEF658C-6D83-4924-80ED-2E0BE48123F8-22659-00000B2E4E5EEAD9_zps73c1ae24.jpg

 

Og i dag er jeg hjemme med en hostende kattekonge, som dog er frisk nok til at gå all in på accessories.

 photo 707B0572-9653-49DE-81EF-3B5B2A521EBB-22659-00000B2E5B6CC503_zps70eeb08f.jpg

Weekend recap (fortalt med lidt hjælp fra Instagram)

Jeg har været stille herinde de sidste par dage, af den simple grund at min weekend har været flot og fuld af rom, tømmermænd, snasket mad, god musik og kærlighed.
Se bare.

Fredag afleverede jeg en spiderman i børnehaven (det er min, der kaster håndtegn).
 photo AD2400DD-6F71-401F-A512-D6202A495AE2-22659-00000B2E657E7E13_zpse87bbeb6.jpg

Jeg drak for meget rom fredag aften, og var sengeliggende hele lørdag, hvor jeg sendte mine tømmermænd i superbrugsen.

 photo FC2DCA48-D442-4E0B-8FFD-A27BFDEA2BE1-22659-00000B2E6120156E_zps9b5f3031.jpg
 photo 57CFFA7F-2690-4245-BB3D-35057D690183-22659-00000B2E5CC765F4_zpsaaa1b9ab.jpg
Søndag spiste jeg kage hos min mor, inden jeg hoppede i Store Vega, hvor jeg luftede min “Camouflage-ko”, drak øl og så Kendrick Lamar (hjeeeeeerte.)
 photo 1CB54F74-6600-4101-8742-46D1303125CF-22659-00000B2E579DD06F_zps46a3810f.jpg
 photo 0D717860-D2A7-49C7-8765-E4D0BCAE5EAE-22704-00000B3318D6D007_zpsfc0afdea.jpg
 photo CF9391FF-A5F1-4839-9681-22E76010AA65-22659-00000B2E5668B736_zps59f2a8b5.jpg
 photo 4B209D42-56EA-44E3-910E-6158CCF67E46-22704-00000B331333B575_zps5670e977.jpg
 photo 1BEF658C-6D83-4924-80ED-2E0BE48123F8-22659-00000B2E4E5EEAD9_zps73c1ae24.jpg

 

Og i dag er jeg hjemme med en hostende kattekonge, som dog er frisk nok til at gå all in på accessories.

 photo 707B0572-9653-49DE-81EF-3B5B2A521EBB-22659-00000B2E5B6CC503_zps70eeb08f.jpg

Tabu?

Måske har I allerede læst min klumme i 24timer i dag? Ellers kan den læses nederst i indlægget.

Jeg skriver om hvordan jeg ikke følte kærlighed til Otto da jeg fik ham. Eller i hvert fald ikke på den måde, som jeg havde forestillet mig det. Jeg havde en forestilling om at livet ville give mening, det sekund jeg fik ham i armene, og at sød musik ville opstå på fødestuen.
Det skete ikke. Til stor frustration for mig.

I 24 timer, har de givet klummen overskriften “Hvorfor udeblev forelskelsen?”, det var ikke den overskrift jeg havde givet dem, for jeg stiller jo altså ikke et spørgsmål, ligesom jeg ikke besvarer det, men blot fortæller en historie. Min historie. Men lad nu det ligge.
Selvfølgelig er der nogle, som virkelig føler kærligheden i det sekund de føder.
Det gjorde jeg bare ikke.
Jeg valgte at skrive om det, da jeg siden hen har fundet ud af at rigtig mange kvinder har det på den måde, når de får børn, og mange af dem føler endnu større skam end jeg gjorde. Det forstår jeg godt, for hvem har lyst til at være den første i mødregruppen, til at række hånden op og sige at de ikke er ved at falde bagover af kærlighed og i virkeligheden bare er bange og ikke ved hvordan de har det?

Som jeg også har skrevet i avisen, var det en kæmpe lettelse da den følelse så endelig kom, og da jeg for første gang kunne sige ordene “Jeg elsker dig” højt ,til den på det tidspunkt tre uge gamle Otto.
For mig gik der tre uger, for andre går der endnu længere.

Og hvorfor udeblev den så, forelskelsen?
Det ved jeg ikke. Jeg tror overvældelse og usikkerhed var altoverskyggende. Jeg skulle på en eller anden måde lære ham at kende, I guess. Det var jo ikke fordi jeg ikke kunne lide ham, eller ikke ønskede ham hos mig. Slet ikke. At føde ham og få ham op til mig, var og er det vildeste jeg i mit liv har oplevet. I dag kan jeg næsten ikke huske, eller forstå hvorfor jeg ikke var ved at sprænge af kærlighed. For det har jeg jo været lige siden, og jeg ser tilbage på det øjeblik hvor jeg fik ham i armene, med den følelse. Og er det i virkeligheden ikke det, der gælder mest?

LYKKELIG. AGTIG.
Jeg fik ham i mine arme og forelskelsen ville ingen ende tage, jeg vidste med det samme at jeg elskede ham.

Sådan er det at få sit barn i armene.
Troede jeg.
I virkeligheden var det for mit vedkommende mere et ‘Nåhmen, hej med dig. Så.’
Var han smuk? Tjo, på sin egen krøllede, langhovedet, klistrede måde.
Blev jeg flov over ikke at blive ramt af instant kærlighed? Ja, fuck ja.

Jeg havde hørt samtlige kvinder fortælle om lykkefølelsen, jeg havde set det på film, læst det i bøger. Men jeg følte det ikke selv. Det var mere en syret pærevælling af følelser. Primært lettelse, udmattelse og et adrenalinrush af dimensioner, en stærk beskyttertrang og fascination, af det lille knirkende væsen, som var kommet ud til os. Bekymringerne og usikkerheden var altoverskyggende, men den der falde på røven forelskelse, som alle havde snakket om, med stjerner i øjnene, var der ikke.

Det undrede mig meget at jeg bare syntes at han var sød og fin, men slet ikke var ved at besvime af lykkefølelse. Jeg var faktisk bare træt, rundt på gulvet og helt vildt usikker. Det gav mig en klam smag i munden og det var ikke noget jeg råbte højt om.
Cirka tre uger efter min fødsel, blev jeg ramt af den, af forelskelsen. En ganske almindelig aften i september, han kiggede på mig, jeg kiggede på ham og så gik der fuglekvidder og lyserøde elefanter i den. Jeg tudede som pisket og kunne slet ikke være i mig selv, både af lettelse over at jeg ikke var et afstumpet forfærdeligt menneske, og af overvældelse over hvor skræmmende det var (er?) at elske noget så højt, at man vil gøre utænkelige ting for det.

Nu, når jeg tænker tilbage på den dag i august 2009, hvor min søn kom til verden, er det med den lykkefølelse, som manglede dengang, gange tre. Det er uden tvivl den bedste dag i mit liv. Og følelsen er i dag, knap fire år senere, endnu vildere. Jeg er klar til at kaste mig ud foran samtlige dræbermaskiner og dyppe mig selv i ild (!) for ham, hvis jeg skal.

 photo 18C59CFC-78D6-4D80-B5B8-13CD6B5AE16C-16905-000008ABF85EDEDE_zps64d14460.jpg