Onsdag onsdag, for helvede onsdag.

Jeg har været sur i betrækket hele dagen. På den der måde, hvor man ikke helt kan sætte sin finger på hvad det er, som egentlig nager en. Man er bare skide sur, snappy og latterlig.
Jeg ved jo godt, at  hovedårsagen til det skodagtige humør, har noget og gøre med at det er onsdag i morgen. I en lige uge. Hvilket betyder at Otto skal hjem til sin far.
Jeg får ham først igen søndag. Og selvom jeg efterhånden er hærdet og vant til det, for det sker jo for helvede hver 10. dag, er det alligevel bare ind i mellem lidt ekstra svært, at aflevere ham onsdag morgen. Ja, det har jeg skrevet om før, det ved jeg sgu da godt. Derfor gør jeg heller ikke mere ud af at male et billede for jer. Det sucks. Punktum.
Fordi at vi skal tage afsked i morgen og jeg ikke gider det, tænkte jeg at vi trængte til kvalitetstid og ekstra hygge i dag. Så efter børnehave gik vi ud og handlede, jeg lavede en af hans livretter og bagte banankage. Hvilket ikke var gennemtænkt. For barnet var sulten, vi var sent hjemme, maden var langsom, ovnen var varm, moren var træt og underskudsramt og selvom det gik ok, og vi rent faktisk havde det enormt hyggeligt, da risene endelig kom på bordet, og han kun kom en time senere i seng (jeg bliver straffet i morgen tidlig. Men fuck it), kan jeg alligevel ikke lade være med at tude ned i den brændte kage, mens jeg bander mig selv langt væk.
Skal faktisk lave en masse pissefede ting de næste dage, så skal simpelthen lige holde kæft nu.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *