Ordsærling

Så længe jeg kan huske har jeg været vild med ord, skrevet, stavet og læst alt jeg kunne komme i nærheden af. Jeg var en krampe at sidde ved siden af i bussen som barn, for jeg læste alle skilte op, højt og tydeligt. Uden undtagelse. Jeg kunne læse allerede inden jeg startede i skole og var fascineret af forskellige ord og bogstavskombinationer.
Det er jeg stadigvæk. – Nogle gange så meget, at jeg spænder ben for mig selv i netop det jeg elsker. At skrive.
facebook skrev jeg i går:
 photo 10138EF3-C1DF-4AE8-A1CE-2035942F6D44-40158-0000123E6382D6C3.jpg

Det er sådan det er. Lidt det samme som når man har en sang på hjernen.
Troede i mange år at det var normalt. Og at alle fik ord på hjernen. Det har jeg siden hen fundet ud af slet ikke er tilfældet. Men vi er dog nogle stykker. Nerdy high five til jer, der sidder og nikker med.

Nogle ord er lækre og flotte, andre gør mig dårligt tilpas, ikke på grund af deres betydning, det er bare grimme ord, som lyder forkerte og ser dumme ud; Svømmepøl, samkvem og konvolut for eksempel.

“Lækkermås” har endelig forladt min syge lille hjerne og jeg kan igen skrive nogenlunde normalt, altså lige indtil et nyt ord lander mellem mine ører…

12 replies
  1. Mette says:

    Ihh… jeg elsker også ord så ja, nerdy high five!!!! Når man samtidig er gift med en englænder og taler engelsk i hjemmet er det bare lidt svært både for mig og ungerne at skille de to sprog nogle gange. Det kommer der mange mange sjove ord og sætninger ud af:) Ungerne vil hade mig når de fylder 18 og moren holder tale….:)
    Jeg kan ha’ et ynglings ord på hjernen i uger ad gangen og bruger det derfor i flæng….

    Go’ søndag 🙂

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    Svar
  2. Anette says:

    Altså Cecilie, du er lidt mærkelig, men det er ret sødt 😉

    Og Lækkermås er sgu da et lækkert og dejligt ord – jeg har tit brugt det.
    Du har ret mht. til samkvem, det er lidt grimt..

    Svar
  3. Simone Hagemann says:

    Jeg kender det alt for godt. Nogle gange “opdager” min hjerne lige pludselig et ord, den rigtig godt kan lide, og så får jeg ellers lov til, at bruge det i stort set alle sætninger efterfølgende. Lidt irriterende gang på gang at tage sig selv i, at sige det samme ord i næsten hver sætning, man siger til folk – de må jo tro, man har et alt for småt ordforråd 🙂

    Svar
  4. Laura says:

    Sådan har jeg det også! Og især det med, at nogle ord bare ikke lyder godt i munden. Det værste ord, jeg ved, er ‘måltid’, og jeg undgår konsekvent at sige det. Det var ikke særlig fedt, da jeg arbejde i en sushibar; “vi plejer at sige, at 8-10 stykker svarer til et… måltid…”

    Svar
  5. Randi says:

    Nerdy highfive- det er ligesom med farver, smag og alt andet. Nogle ord er bare mere lækre og bedre end andre(!) ikk?;)

    Svar
  6. Louise says:

    Hæ! Jeg troede jeg var alene. Hvor er det dog rart at vide, at det ikke kun er mig der kan rende rundt og tænke ‘pildskade’ flere dage i træk!

    Som tillægslidelse får jeg sange på hjernen der knytter sig til de ting jeg foretager mig og oplever..
    Nerdy? Oh yes!
    //Louise

    Svar
  7. Cecilie says:

    Gud, jeg troede kun det var mig! Jeg har i 2 dage (og nætter!!) haft ‘cystisk fibrose’ på hjernen – wtf???

    Svar
  8. frida bjerre says:

    story of my (nerdy)life!
    har gået rundt og sunget bananpuré HELE weekenden! med forskellige melodier selvfølgelig…
    glaselevator er et rædselsfuldt ord! (måske det også hænger sammen med en svag klaustrofobifølelse) og så er der jo også nutids-r’erne, altså ikke selve ordet men den grammatiske regel. hvis folk mangler nutids-r’et i et ord kan mit humør faktisk blive helt ødelagt!
    very much nerdy indeed!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *