Ordsærling

Så længe jeg kan huske har jeg været vild med ord, skrevet, stavet og læst alt jeg kunne komme i nærheden af. Jeg var en krampe at sidde ved siden af i bussen som barn, for jeg læste alle skilte op, højt og tydeligt. Uden undtagelse. Jeg kunne læse allerede inden jeg startede i skole og var fascineret af forskellige ord og bogstavskombinationer.
Det er jeg stadigvæk. – Nogle gange så meget, at jeg spænder ben for mig selv i netop det jeg elsker. At skrive.
facebook skrev jeg i går:
 photo 10138EF3-C1DF-4AE8-A1CE-2035942F6D44-40158-0000123E6382D6C3.jpg

Det er sådan det er. Lidt det samme som når man har en sang på hjernen.
Troede i mange år at det var normalt. Og at alle fik ord på hjernen. Det har jeg siden hen fundet ud af slet ikke er tilfældet. Men vi er dog nogle stykker. Nerdy high five til jer, der sidder og nikker med.

Nogle ord er lækre og flotte, andre gør mig dårligt tilpas, ikke på grund af deres betydning, det er bare grimme ord, som lyder forkerte og ser dumme ud; Svømmepøl, samkvem og konvolut for eksempel.

“Lækkermås” har endelig forladt min syge lille hjerne og jeg kan igen skrive nogenlunde normalt, altså lige indtil et nyt ord lander mellem mine ører…

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *