AV

“Mor, når du får en kæreste, hvor skal jeg så bo?” …

Av. Av. Fuck av.

“Hos mig! Altid! Du er nummer et.” – næsten panikhvinede jeg, mens jeg løftede ham op.

Og lige siden har kvalmen siddet i mig, som en fedtet og ulækker følelse i maven, der ikke går væk. At han overhovedet kan spørge sådan, gør mig ondt, og jeg bliver vred på mig selv, eller ked af det i hvert fald. På den anden side forstår jeg godt hvad han mener, for det har jo altid bare været os og jeg har endda sagt til ham op til flere gange, at vores lejlighed passer perfekt til ham og jeg, når han har spurgt hvorfor det bare er os. Det, kombineret med at hverken hans far eller jeg har været i seriøse nu-flytter-vi-fandme-sammen-forhold siden hinanden, har åbenbart givet ham indtrykket af at det er ham eller en ny kæreste.
Kvalme-kvalme-mere kvalme. Tror lige jeg skal have gang i noget damage control.

 photo 63511814-5305-49DD-9D3B-F015F0DE7AA5-2114-00000109BBD01051.jpg

5 replies
  1. Nanna
    Nanna says:

    Pyyyyh.. Troede lige at Freelancer skulle have barn igen. Du må ikke skræmme mig sådan.

    Jeg tror ikke man skal tage sådanne sætninger så tungt.. Der er så mange begreber vores børn endnu ikke forstår. men ja av…

    Arthur sagde for nyligt: “Mor du bliver stresset, når jeg er ked af det”. .. Jeg prøver stadig at rejse mig…

    Svar
  2. Anette
    Anette says:

    Ja, de tænker indimellem nogle store tanker, selvom de er mennesker i str. small.

    Heldigvis kan man ret nemt forklare, og måske trøste, sig ud af den her. Og heldigvis flytter man som regel ikke sammen med sin kæreste lige fra dag ét, så der er tid til at finde ud af, hvem der bor hvor og hvorfor 🙂

    Svar
  3. Stine
    Stine says:

    Lige en off-topic kommentar. Du er sikkert så etableret at ros fra random læser ikke er noget du falder på halen over, men siden jeg fik din blog anbefalet af en veninde for en uges tid siden har jeg brugt stort set al min fritid på at læse om dit liv de sidste tre år – alle 122 sider. Og det kræver sgu at man skriver godt – og dét gør du. Sejt!
    Og Otto er godt nok virkelig cute.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Tjo. Men.Han er 3 år, det er begrænset hvad han kan forstå. Især når han ikke har oplevet det.
      Har prøvet at tale med ham om det, både før og nu, så vidt som det er muligt, men jeg tror børn altid vil have forestillinger, som vi voksne ikke kan gøre noget ved.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *