1. januar gælder jo ikke. Når man er voksen.

Fra 24 timer d. 3 januar.
1. januar gælder jo ikke. Når man er voksen.

Præcis som rigtig mange andre, opfatter jeg dagen efter nytårsaften som et slags ?helle? imellem det foregående år, og det næste år.
Et nyt år, som for de fleste, undertegnede inklusiv, er fyldt med nytårsforsætter, løfter, håb m.m.
Den anden januar, er man igen klar til at tage bukser på og møde verden, mens man tager hul på sit nye jeg, som både fylder indkøbskurven med sunde sager, har matchende løbetøj og smider smøgerne i skraldespanden. MEN den første januar er alt tilladt og løfterne om broccoli til morgenmad er sat på hold. Det er en hviledag, hvor gaderne ligger stille hen, og hvor man for det meste er tømmermændsramt, træt og ødelagt, og ikke tåler hverken daglys eller noget så simpelt, som at rejse sig op.

Man skifter kun til nøds ud af nattøjet, går sjældent i bad (hvad? Har jeg ikke ret?), og ens primære ernæringskilder består af kaffe, bacon, forarbejdet junkfood og piratos.
Det er i hvert fald sådan mange voksne tilbringer dagen.
Lige indtil man får børn altså, så ser det pludselig noget anderledes ud, for børnene har af gode grunde ikke fanget at 1. januar ikke er rigtig.

Min søn har i hvert fald ikke, nok fordi han er tre år og ikke gør sig så meget i champagne og mojitos, og i det hele taget har rigelig energi at brænde af, altid. Jeg, hans mor, glemmer hvert år, hvordan han upåvirket behandler d. 1 januar, som en hvilken som helst anden dag.

Selvom han i år bestemt nød at sove længe, se tegnefilm under dynen, og senere pandekagebrunchen hos sine bedsteforældre, gik der ikke længe før han mente at nu var han opladt, og at det måtte være nok med det dovneri. Han insisterede på at der både skulle slåsses med sværd og ses youtubevideoer, mens vi dansede henad stuegulvet. Jeg er ikke sikker på præcis hvornår, men på et eller andet tidspunkt imellem tredje og tyvende omgang af gangnam style, fortrød jeg inderligt det sidste glas vin fra aftenen før. Av.

 

3 replies
  1. FamilienDanmark
    FamilienDanmark says:

    Ja, hvad blev der lige af 1. januar, som man kendte den!? Vi “slappede af” med gå-tur, legeplads og interval-sening af Bamses julerejse (vi forsøgte VIRKELIG at få vores søn til at blive opslugt af TV den dag!). Fandme, om vi ikke også selv lavede mad. Det er heeelt forkert, jo!

    Svar
  2. Sofie
    Sofie says:

    Jeg nikker genkendende til den 1. januar. Selvom jeg er gravid følte jeg virkelig at jeg havde tømmermænd den dag. Dog var Noah også en smule ramt efter en nat for længe oppe og stadig noget sygdom siddende i kroppen, så ind imellem hans Gangnam Style klip (som han ser omkring 1000 gange hver (!) dag) var der også tid til afslapning i sofaen med tæpper, putning og halvsovning.. Og så spiste vi altså McD til aftensmad. Bum.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] Skrev om ‘den falske dag’ […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *