Sneglcille i 2013

Det er ingen hemmelighed at 2013 har været fuldstændig sindssyg på flere måder. For et år siden anede jeg ikke hvad det ville byde på og for helvede hvor har jeg været bange, stresset, usikker og rundtosset mange gange undervejs, men ikke desto mindre nåede jeg virkelig meget og jeg er SÅ glad for den beslutning jeg tog ,for nu lidt over et år siden.
Foruden at springe med hovedet først ud i det usikre og dybe, har 2013 været året hvor jeg:

Nu står det nye år og vinker et par dage væk og jeg glæder mig til at se nærmere på det.
I 2014 vil jeg rigtig gerne:

  • slukke min telefon om natten
  • spise mere cheesecake
  • rejse med Otto
  • være langhåret igen
  • planlægge verdens bedste polterabend 
  • købe voksentallerkener og bestik. Ikke mere Ikea og melamin!
  • nyde de gode stunder endnu mere (hej kliche!)

Tak for et fantastisk 2013!

_MG_5687

Man ved ikke hvad man har før det er væk

Bloggen forsvandt!! Så I det? Lagde I mærke til det? Jeg gjorde og jeg brød mig ikke om det.
Pyh altså det var godt at jeg kom igen. Eller at bloggen gjorde det selvfølgelig. Jeg har gjort lidt ekstra ud af at være synlig på de sociale medier, af angst for at blive glemt. Jeg er rigtigt tilbage nu? Og jeg håber at I også kommer tilbage. Jeg har savnet jer.

Og så er det lige blevet jul hva?!
Jeg mangler ALT inden den der aften i morgen ,og jeg har pt både gang i noget bagning, lidt konfektfremstilling, virkelig meget gaveshopping i vente og en milliard andre løse ender (har dog husket at købe Baileys, så helt ærligt er der ikke meget, der kan gå galt).
Jeg vender tilbage! Og det mener jeg faktisk.

Skærmbillede 2013-12-23 kl. 14.26.32

 

Endnu en ugestatus og et gensyn med Preben

Wrooom! Mine dage og uger flyver og det er faktisk skide dejligt, men også irriterende, for jeg vil så gerne have tid og overskud til bloggen. Det kommer forhåbentligt.
Denne uge startede ikke godt. Mandag var en led satan, som kun mandag kan være det. Jeg afleverede et hysterisk og skrigende barn om morgenen, – brød selv sammen ude foran børnehaven og måtte græde lidt på en far midt i cykelstativerne. Det ville jeg gerne have skrevet et indlæg om, altså om at O også godt kan mærke at jeg har fået nyt job og praktisk talt sidder klistret fast på mig nogle dage. Dog var mandagsepisoden med gråd og panikangst en (indtil videre) engangsforestilling.
Tirsdag fik jeg ny telefon, og jeg er dybt imponeret over teknologien nu til dags. Seriøst, min første mobiltelefon i de sene 90’ere havde antenne og jeg havde da ved gud aldrig hørt om SMSer. Min nye telefon kan genkende mit fingeraftryk og har et urealistisk godt kamera. Technology blæser mig omkuld, igen igen.
Onsdag, som jo var i går, havde min veninde Nanna fødselsdag, og fordi hun fyldte rundt, havde hun inviteret til champagne og fest. Jeg måtte dog give op ved 22-23 tiden og cykle hjem til Vesterbro med fire glas bobler i blodet.

I dag har jeg åbnet min computer for første gang siden søndag, det er som om at når man sidder med snuden i et tastatur 8-10 timer hver dag, er det ikke lige det man prioriterer højest at gøre igen når man kommer hjem. Men, jeg savner bloggen og jeg savner jer, så forhåbentlig får jeg snart lært at balancere det hele.
Hvis I også savner mig, det kan jo godt være, så er jeg jo på Instagram og facebook også. Følg endelig med.

Jeg har hentet min julefrokostkjole i dag. Jow jow, Preben kan sagtens bære en kjole og det får han lov til i morgen, når der er julefrokost på mit arbejde. Der er temafest, som jeg jo har et noget ambivalent forhold til, mææææn jeg glæder mig faktisk alligevel til at dresse mig ud noget 20’er inspireret.

Jeg håber for fanden altså at I stadigvæk følger med, selvom jeg er fraværende og nærig med indlæggene. Som sagt håber og regner jeg med, at jeg snart finder en måde at gøre alting på?.

ude af stand til at finde på en overskrift

Av? Av.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = “//connect.facebook.net/en_US/all.js#xfbml=1”; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, ’script’, ‘facebook-jssdk’));

Jeg kunne selvfølgelig overhovedet ikke spise maden, da kvalmen vandt over sulten, og så var jeg mopset og nærmest på grådens rand, efter at burgermanden, som kom med min mad, informerede mig om at de desværre havde glemt min milkshake.

Og ja, det er alt jeg har oplevet i dag. Så skulle vi ikke lige sige at jeg prøver det der blogging igen i morgen?!

Lidt om ugen der gik, og forsinkede torsdagstanker

Fredagstanker kunne man også have kaldt indlægget, men det gjorde jeg ikke. I den forgange uge er jeg startet på min nye arbejdsplads, som faktisk slet ikke er så ny, da jeg jo har været ansat i Aller siden august, men dog på flere redaktioner.
Siden i mandags, er jeg nu ansat fuldtid som digitalassistent og webjournalist på Modemagasinerne IN og ELLE. På alle måder en drømmestilling for mig, da jeg både får lov til at nørde web og seo, skrive og samtidigt beskæftige mig med mode. Totalt kinderæg-agtig situation for mig.
Opstarten har været god og selvom jeg er fuldstændig gennemtævet mentalt og fysisk, efter min første uge på 37+ timer, kan jeg samtidigt mærke, at der er faldet ro på, hvilket er en fantastisk og savnet følelse her i gøglerbutikken.
Skærmbillede 2013-12-06 kl. 20.11.29

Trods travlhed og gang i den, har jeg fået skriblet nogle iagttagelser ned til torsdagslisten:

  • Hvorfor er fjernbetjeningen til Apple TV så lille?!
  • og hvorfor har jeg endnu ikke smidt den væk. Det er et mirakel.
  • Hvis rygsækken fra Dora The Explorer synger sin latterlige Rygsæksang en gang til, indlægger jeg mig selv.
  • ‘Rygsæk ryyygsæk? jeg er en rygsæk fyldt med ting og sager du må få??. ‘
  • Hvordan kan det være, at jeg endnu kun har spist et enkelt honninghjerte i år?!
  • Mener vi det der med at marmor er kommet tilbage?! Ved ikke helt hvad jeg mener om den sag. Jeg elsker det på en måde, og på en måde slet ikke #90ertraume
  • Ikke flere Bodiljokes, please!!
  • ‘Rygsæk ryyygsæk? jeg er en rygsæk fyldt med ting og sager du må få??. ‘
  • Jeg følger  klart for mange dyr på instagram. Det har taget overhånd.
  • Mit liv bliver måske aldrig det samme, efter jeg er blevet introduceret for realityprogrammet “Vanderpump rules”? Jeg æder det råt og vil gerne have mere.
  • Var tæt på at skrive voksne ønsker på min ønskeliste, men det kom jeg hurtigt over. Og who needs i virkeligheden overhovedet dyner og knive, når man bare har en Stine Goya earcuff og noget Bobbi Brown makeup?!

Julestemning på Vesterbro

Sidste år var jeg på ingen måde i julestemning, det bevidner dette indlæg om. Men i år er der altså andre boller på den suppe. Som jeg skrev den anden dag, har jeg lavet pakkekalender til barnet. Godt nok har jeg allerede to gange glemt at smide en pakke i sokken og har derfor fundet på undskyldninger for nissen, som både har været stresset, overmæt og skrupforvirret og nok var faret vild. Indtil videre tror han på det og har tilgivet, ligesom at han troligt takker nissen dagligt, ved meget højt at råbe TAK NISSE op i loftet. Virkelig sødt. Virkelig fjollet. Og så hyggeligt.

Foruden pakkekalender til O, har jeg selv fået en pakkekalender af en nisse ovre hos Loreal, som simpelthen har sendt mig en kasse proppet med gode sager. Så gør det pludselig ikke så meget at jeg aldrig nåede at få fat i en chokoladekalender.
Skærmbillede 2013-12-04 kl. 20.51.07Jeg har også købt julepynt. Jeg har et sært princip, som gør at jeg nægter at have nisser og julemænd som pynt, så det er der ikke noget af. Dog har Otto fået lov til at vælge vores kalenderlys, og det blev altså et med dansende nisser, men mere er det ikke blevet til, nissemæssigt. Til gengæld er jeg gået all in på noget ret hysterisk glimmerhalløj (igen):

Skærmbillede 2013-12-04 kl. 20.56.50

Nu mangler jeg bare at købe julegaver, spise en 10-20 honninghjerter og få noget gran ind i huset, så er jeg helt klar til det med jul.

Torsdagstanker

  • Peplumnederdel og cykel er et seriøst lortet match. Tror faktisk at samtlige mennesker jeg har passeret i dag har set min nylonstrømpebuksebeklædte røv. Oh well.
  • Det eneste jeg har lyst til er brunede kartofler og risalamande. For tidligt?
  • Der færdes utroligt mange vrede gamle damer og en del pæne mænd på Frederiksberg.
  • Findes mandariner overhovedet. Jeg er overbevist om at jeg udelukkende spiser klementiner.
  • To kopper kaffe er på ingen måde nok i løbet af en dag.
  • Tandpine i rodbehandlet tand (som allerede har kostet en måneds husleje) er ikke for tøsedrenge. Av min tand og av min konto.
  • Hvorfor har Årstiderne ikke udviklet en “Mor og barn” måltidkasse med sund aftensmad til enlige forældre og deres unger (og rødvin og marcipan til førstnævnte).
  • Er der ikke snart nogen, som kommer og klør mig på ryggen?!

 

En uge i det nye sneglehus.

Nu er det en uge siden at bloggen flyttede tilbage. Jeg kan se på mine besøgstal at I er glade, eller det ved jeg selvfølgelig ikke om I er, men jeg kan se, at I bliver hængende længere, at I klikker mere og at I kommer tilbage – og det er jo rart. At min aktivitet muligvis også har været stigende den sidste uges tid, har sikkert også noget at gøre med det, men ikke desto mindre glæder det mig at I er her endnu.

Jeg elsker at være tilbage. Det føles rart at være herre i eget hus. Nu har jeg trods alt prøvet lidt af hvert med bloggen og jeg fortryder ikke et sekund noget af det, men jeg ved nu at det er lige her jeg hører til.
I det hele taget er jeg ramt af en indre ro og et overskud, som jeg ikke har følt eller haft længe, måske aldrig. Det skyldes selvfølgelig ikke udelukkende bloggen, men også mit nye job, som jeg officielt starter på om få dage (selvom jeg faktisk allerede er startet, deltid, tre dage om ugen – men fra på mandag er det rigtigt-rigtigt), jeg har desuden fået ryddet op og ud i noget filtret tankespind og selvom jeg for et par dage siden skrev om hvordan jeg var en anelse moody og humørsvingende, har jeg det lige nu faktisk bare ret godt.
Det vil jeg lige huske at nyde, for man ved sgu aldrig, hvad den der kælling vi kalder livet har at byde på.

Skærmbillede 2013-11-25 kl. 20.11.47

Pakkekalenderens magt

Jeg har aldrig fået pakkekalender som barn. Det har Otto heller ikke.Endnu.
Sidste år havde han en julesok, som jeg puttede en klementin i, hver dag. I år havde jeg heller ikke tænkt mig at lave en pakkekalender, men bare køre samme stil som sidste år med noget frugt og lidt halløj, i den der strømpe. For det siger mig egentlig ikke noget og jeg har altid tænkt at det lidt var noget pjat (men jeg plejede også at hade julen, så hvad fanden ved jeg om hygge). Men SÅ fik jeg pludselig lyst til at gå all in.
Otto glæder sig absurd meget til jul, hans største ønske lige nu er, at vi skal gå ud og købe julepynt, og jeg må IKKE gøre det uden ham. Han taler om nisser, og snevejr og risengrød nonstop og det smitter altså. I dag fandt jeg så mig selv i Søstrene grene med en kurv proppet med malesæt, biler, klovnenæser, balloner, puslespil og slikkepinde? Pakkekalender coming så meget up.
Hvorfor ikke?! Altså jeg ved jo ikke, hvordan vores liv ser ud til næste år, jeg tvivler på at jeg når at blive fyret og/eller føde flere børn inden for de næste tolv måneder, men helt ærligt aner jeg det jo ikke, og når jeg tænker på alt det, der er sket bare i år, tager jeg ingen chancer.
Så ja Otto får en pakkekalender og han aner det ikke og jeg glæder mig så meget til at se hans åndssvagt nuttede ansigt, når han finder ud af, at der hænger 24 pakker og venter på ham.

Skærmbillede 2013-11-27 kl. 18.54.22

Jeg postede ovenstående billede på Instagram tidligere. – Det er der kommet en temmelig interessant debat ud af. Om pakkekalender.

Sindsstemning i lyd

For tiden render jeg rundt i en halvmanisk sindsstilstand, hvor jeg går fra at være tænksom og nedtrykt til ekstatisk og næsten lykkelig,  det smitter af på min playliste og  særligt to numre bliver skamspillet på undertegnedes spotify? Nemlig disse:  (Bemærk at det utroligt nok ikke er hiphop, that’s a first.)

http://www.youtube.com/watch?v=y6Sxv-sUYtM