Stilfikseret treårig

Fra 24 timer d. 29 november 2012
Stilfikseret treårig. 

Dengang jeg fik min søn, syntes jeg det var en fest at klæde ham på. 
Min helt egen påklædningsdukke, – Nårhja ok, en påklædningsdukke, som sked igennem alt og gylpede sur mælk udover det hele.
Jeg lærte da også lynhurtigt at dyrt babytøj er en decideret dårlig ide. Men det var nu hyggeligt at sammensætte sæt til den lille lækre klump.

Det var dengang. Nu er det begrænset hvor meget indflydelse, jeg får lov til at have på hans tøjvalg. Vi er nemlig inde i det, jeg vælger at kalde en fase. Den går ud på at min dreng meget gerne selv vil bestemme hvad han har på. I det hele taget vil han bare gerne bestemme alt (på den måde er treårige superfede at bo sammen med). Men især tøjet er noget han har en klokkeklar mening om. Han kan bruge lang tid på at vælge dagens outfit, og det er jo fint nok, faktisk. Jeg har i hvert fald indset at det er en af de kampe, som er spild af kræfter at tage.
For det handler i virkeligheden om forfængelighed, min forfængelighed.  Jeg ville i hvert fald, engang imellem ønske, at valget faldt på noget andet end fodboldtøj, udenpå det i forvejen mix/matchede tøj han kører pt. Det syntetiske stof og de ubehageligt grimme, næsten klistrede tryk på fodboldtrøjerne skærer mig i øjnene, men jeg blander mig ikke. Og dog, for jeg bliver nok nødt til at krybe til korset og sige at disse polyestersæt indimellem er ?blevet væk?, bagerst i mit skab, eller bag en gryde i køkkenskabet. Men. Bortset fra det, tier jeg helt stille i tøjvalgsprocessen. Det gør jeg. Så længe tøjet er rent og passer til årstiden, forståes. – Sandaler sidst i november er en dårlig ide, men lange strømper udover et par jeans, vil jeg godt gå med til, lige meget hvor stygt det ser ud i mine øjne.

Han synes jo selv han er dødsmart og det er ret sødt. Altså nu, fordi han er tre år. Jeg tvivler på hvor sødt det er, hvis han fortsætter den stil og som 18-årig smutter på diskotek klædt som en østeuropæisk campist.

4 replies
  1. Katrine says:

    Haha, Cecilie!
    Det må godt nok være hårdt at se sit barn klæde sig ud som en fodboldklovn hver dag. Jeg forstår godt du vælger at kalde det en fase – i hvert fald top-nederen, hvis han bliver ved med det for evigt!
    I det mindste kan du trøste dig ved, at han nok om 15 års tid synes det er ligeså åndssvagt, det tøj, som du gør nu. De gange jeg har set på albums fra da jeg var lille, har jeg i hvert fald bandet højt over treårige Katrines tøjstil, that’s for sure!

    Kh

    Svar
  2. Mette says:

    Ha ha:) Ah, elsker og hader, at min datter gerne vil bestemme. Tror ikke hun har haft bukser på siden hun var to! Jeg kan leve med kjoler og nederdele men skal alt være pink, glitter m.m?? Hun er også vild med håret skal i en rigtig 80 sidehestehale….
    Mindstemanden kan også godt li’ hans fodboldtrøjer og tager dem gerne udenpå alt, hvis han får lov:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    Svar
  3. Madammen says:

    “det, jeg vælger at kalde en fase.” Hehehe. Det er sjovt.
    Men jeg tror, at han er langt foran os andre. Som 18-årig er han ikke længere østeuropæisk campist, men trendsætter – og så kan vi andre tage et glas sherry og tale om ungdommen nu til dags og deres fucked up tøj- og musik 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *