Julefrokostbuzz og repost af “Preben”

Der er julefrokost på mit arbejde i aften. Jeg skal ikke med, da jeg har andre planer og desuden skal til julefrokost i morgen (“Preben” kan ikke 2 dage i træk).
– Og da Thomas Wivel optræder i aften, vidste jeg at et “nej” var på sin plads, skulle jo nødigt krumme mine tæer af led.
Men selvom jeg ikke skal med, er jeg vild med den der summen, som kan mærkes på kontoret i dag. Der bliver grinet lidt ekstra, smilet og blinket henover bordene, der hænger kjoler på skabene, og mændende har sat håret. Det er sødt.

Speaking of Preben, ville jeg linke til mit snapseindlæg fra sidste år, men ak! til min store skræk fandt jeg ud af, at indlægget er forsvundet under flytningen af bloggis.
Efter en smule nedtur og to kopper kaffe, lykkedes det mig heldigvis at finde en kopi af det, så den får I herunder.

HAPS HAPS HAPS
Apropos julefrokost.
Jeg KAN IKKE tåle snaps.
Jeg kan godt lide det -bare ikke med dild, for guds skyld ikke dild!! (teenagebrandert gone wrong). Jeg bliver syg af det lort. Ikke som i at jeg kaster op og bliver dårlig,-  i hvert fald ikke til at starte med. Naarnarj, jeg bliver SYG, som i ORNLI! syg.
Jeg bliver nemlig mit alterego Preben. En ubehagelig stoddertype, som gerne vil diskutere. Helst om ting han ikke har forstand på. Som ikke kan holde balancen og gerne råber skældord, som Fjabbe og Pikansjos! udover det hele.
“Preben” truer muligvis med tæv, og kaster derefter op i din sofa/seng/bil/whatever og skælder dig ud imens, og han vil med garanti også snave lidt.
It ain’t pretty. Så max tre snaps pr. julefrokost til Cille. MAX TRE.

Folk, der har hørt om Preben vil gerne møde ham, og hææælder snaps på mig.
Men de fortryder gør de, og gør det kun den ene gang.
Det er kun snaps, der lokker ham frem, af en eller anden grund.
Jeg kan bunde tequila, fernet B, underberg, gajol og fisk uden at blive ubehagelig, her bliver jeg højest glad, kærlig og snøvlende, og kaster muligvis op på dine sko, mens jeg undskylder.
Men jeg bliver aldrig decideret ubehagelig, højst lidt sølle.

De putter noget sygt i den snaps, gør de. Nåhmen SKÅL!

90’erne har ringet

… De vil gerne have deres sweatshirt tilbage.

Bare ærgerligt.
I’m keeping it.

Photobucket Pictures, Images and Photos

Juleføljeton: afsnit 7 hos Trix

Afsnit 7. Hos Trix. Nu.

Har du ikke fulgt med fra starten?
Find de første seks afsnit her:

December uncut 1

December uncut 2

December uncut 3

December uncut 4

December uncut 5

December uncut 6

Dagens diller

Photobucket Pictures, Images and Photos
…. Ved ikke engang hvor jeg skal starte. Griner af det hele. Overskriften, billedet, Supermagnetiske kugler. Ha!

Juleføljeton i maskinrummet

I dag står Maria for julekalenderen. Der er blevet skruet op for temperaturen, kan jeg godt afsløre…. Læs det HER.

Har du ikke fulgt med fra starten?
Find de første fem afsnit her:

December uncut 1

December uncut 2

December uncut 3

December uncut 4

December uncut 5

Græsset er altid grønnere. Måske.

Fra 24 timer d. 6 december.
Græsset er altid grønnere. Måske.
Er det ikke bare helt vildt fedt, med tid til sig selv hver anden weekend??
? Et spørgsmål jeg bliver stillet relativt ofte.

Lad mig lige slå fast at jeg ikke har prøvet andet end at være dele-mor (undviger helst ordet enlig, det er så trist og grimt), da min søns far og jeg gik fra hinanden mens jeg var gravid, så jeg kender meget lidt til konflikterne og alt det røvede, der sikkert kan være i parforhold med børn, tværtimod idylliserer jeg det som en motherfucker, og sender lange blikke efter par med barnevogne og to-go kaffe, mens jeg hemmeligt ønsker dem langt ind i helvede. Sorry.

Jeg gætter på at de kvinder (læs: mødre) som stiller førnævnte spørgsmål, idylliserer mit liv også, det er i hvert fald klart den fornemmelse jeg får. Jeg kan godt se at det lyder lækkert at have hver anden weekend fri til at lakere negle, sove længe og drikke shots hele natten. Desværre ser virkeligheden ikke sådan ud. Jeg tror at alle forældre har behov for pusterum og ego tid engang i mellem. Med god ret, for det kan være hårdt at have børn. Man føler sig indimellem som et serviceorgan, der er på vagt 24/7. Jeg er ingen undtagelse, så jo selvfølgelig ånder jeg indimellem lettet ud, og skamnyder den tid jeg har alene. Men når overleveringsdagen rammer hver anden uge, er det med en klump i halsen at jeg afleverer i børnehaven om morgenen. Jeg kunne ligeså godt smide en af mine nyrer oppe på Tudsestuen hver anden onsdag, det er sådan det føles, og ni ud af ti gange når jeg kun lige ned til min cykel, inden tårerne pisker ned af mine kinder. Det stopper igen selvfølgelig, og heldigvis går de 4-5 dage han er væk da også hurtigt, men den amputerede følelse er der alle dagene og savnet er nogle dage ubærlig.
Det tror jeg simpelthen ikke på at man vænner sig til, for når alt kommer til alt, er det jo ikke meningen at man skal undvære sine børn. Så det egentlige svar er: Nej, det er ikke helt vildt fedt.

December uncut. Afsnit 5

Photobucket Pictures, Images and Photos

AFSNIT 5:
Hovedpine, og en klam smag bagerst i ganen, rammer Mia som det første da hun vågner søndag morgen. Hun sætter sig op og kigger rundt i soveværelset, svinger benene udover sengekanten og rejser sig. Hendes balance er noget usikker og hun er ved at skvatte i den nye, lidt for stramme kjole fra aftenen før, som nu ligger krøllet sammen på det hvidvaskede gulv. Hun slingrer ud på badeværelset og tænder for den varme bruser, og mens hun står under det varme vand, begynder glimt fra aftenen før at dukke op.

Hun havde været så nervøs for den skide julefrokost, ligesom hun altid var det ved sociale arrangementer, at hun allerede inden hun forlod sin lejlighed, havde drukket de første 3 malibu sjusser.

Mia bryder sig ikke om øl, eller rødvin, kun søde dessertvine og sødt slikagtigt sprut. Det kan hun tilgengæld rigtig godt lide. Derfor  havde hun også bællet løs af den vaniljesnaps en kollega havde taget med. Til stor overraskelse for hendes kollegaer. Hun havde i det hele taget vist sig fra en side, de ikke før havde oplevet. det havde også været formålet, men det var ikke planen at det skulle gå så vidt som det gjorde.
Senere på aftenen havde hun prøvet at kysse på en af cheferne, som er gift og da han sagde nej, havde hun smidt et fyldt askebæger efter ham og kaldt ham en pikfidus. Hun havde overtaget DJ pulten og skrålet højt i mikrofonen, og da hun gik fra festen, havde det været med tasken fyldt til randen med klipsemaskiner og retteblæk.

Hun slukker for vandet og rækker ud efter det store syrenfarvede badelagen, som hun svøber omkring sig, inden hun træder ud af brusekabinen. Hun tørrer det værste dug af spejlet og rynker på næsen, da hun får øje på sig selv og den næsten grålige hudtone, gårsdagens makeup, som nu sidder som et trist akvarelbillede på hendes kinder og det våde hår, der klistrer sig til hendes blege hals, som en mørk klasket kyse. Hun tager en t-shirt fra vasketøjskurven og tager den på.

Dørtelefonen begynder at kime, Bzzzzbzzzzzzz. Mia kigger ud mod entreen, med hjertet i halsen, Mia bryder sig ikke om gæster, men hun går alligevel derud. Hun tager forsigtigt røret. En mandestemme nærmest råber i den anden ende: “Hallåå Agnete? Aaaauuuwnetøøøøh-Aaaawneetøøøh!!! Åben op nu!”

-“Agnete bor ikke her” svarer Mia. Mandestemmen begynder at snøvle skældsord og Mia lægger røret på.

BzzzzzBzzzzzzzBZZZZZZZbzzzzzzzzzzzbzzzzzz. Han holder tydeligvis knappen inde nu og lyden er ubærelig at høre på, og gør nærmest ondt i Mia’s snapseramte hovede. Mia tager røret igen og vrænger: “Her er ingen Agnete, forstå det nu!”. Hun lader røret fra dørtelefonen hænge i ledningen og tramper ud i køkkenet, hvor hun opløser 2 treoer i et glas vand, som hun drikker i tre slurke. Hun får øje på flasken med Malibu og drejer forsigtigt låget af. ?Bare en lille slurk? tænker hun og nipper til den søde væske.

Et øjeblik efter kan hun høre den fulde mandestemme fra før ude på trappen, hun går ud til hoveddøren, med den åbne Malibu flaske i hånden og kigger ud igennem dørspionen, hun ser en tydeligt beruset mandsperson dingle rundt derude. Sus, Mia’s nabo, har åbenbart lukket ham ind og taler nu med ham. Hans hoved hviler på hans bryst, men da han løfter hovedet, genkender Mia ham straks. Mikkel fra kontoret. Han var også til julefrokosten i går og havde gramset på Mia og hvisket vulgære ting i hendes øre.

Pr. refleks fjerner Mia sig fra dørspionen ved synet af ham, selvom hun godt ved han ikke kan se hende. Hun kan høre hvordan at Sus forsøger at tale tydeligt og langsomt til ham, som var han tungnem. Typisk Sus, som tror hun er bedre end alle andre, tænker Mia, mens hun tager endnu en tår af den hvide flaske.

Efter noget tid lukker nabodøren i og Mia kigger igen ud af dørspionen, hvor hun ser Mikkel dingle videre op ad trappen.

Nu står han deroppe og råber. Døren hos den nye overbo bliver åbnet., men lukker hurtigt igen. Han råber videre.
Mia ryster på hovedet og går ind I sin stue, her får hun øje på sin taske og smiler glad ved synet af den?.

Kære julemand

Jeg ved godt at du har travlt med at fylde kanen med royal copenhagen porcelæn og rudolph care produkter, men hvis du lige har tid til at læse med her et øjeblik, er det bare alletiders.

Mine ønsker:
– Barn som sover længere end til klokken 5
– Sol
– Mindre hud på maven
– Ordenssans
– En rengøringsdame
– Stramme lår
– Plus på kontoen
– Flere timer i døgnet. En enkelt er også ok.
– En bogkontrakt
– Unlimited forbrug af marcipan snebolde og barolo rødvin. Året rundt.
– Boyy taske. Den store med python.

Tak

Photobucket Pictures, Images and Photos

Juleføljeton: Afsnit 4

Seje superheltemor står for dagens afsnit af julekalenderen, som i dag handler en del om onani.
Læs det HER.

– Og hvis du ikke har fulgt med fra starten kan du læse de første afsnit her:
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3

På søndag er det min tur.

Juleføljeton: Afsnit 4

Seje superheltemor står for dagens afsnit af julekalenderen, som i dag handler en del om onani.
Læs det HER.

– Og hvis du ikke har fulgt med fra starten kan du læse de første afsnit her:
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3

På søndag er det min tur.