Julekalender i maskinrummet

Dagens afsnit af julekalenderen finder I hos Maria.
Der er kærlighed i luften. Se bare her.

Top 5 i 2012: Serier

Året ud præsenterer jeg min top 5 indenfor forskellige ting.

I 2012 har jeg fået Netflix og derfor fået set virkelig mange serier.
Det er svært kun at vælge 5, men jeg er endt på dem her: 

5. New girl.
Til at starte med synes jeg den var irriterende og påtaget og ret latterlig. Men efter den fantastiske dirty-talk scene i sæson 1 var jeg solgt.

4. Dexter.

Dyster, modbydelig, spændende og lidt ulækker.

3. Happy endings.
Fjollet all american jeg-slukker-lige-hjernen serie. Enten hader man den eller elsker den. I like.

2. Californication.
Ved godt jeg er en slow mover, men det er først i år at jeg har fået set den  (På Zulu. Netflix har den ikke?!). Og jeg elsker den. Den minder mig til tider om noget i mit eget forskruede liv.

1. Modern family. 
Favoritten !!! Ahmen for helvede, klart en af de sjoveste serier lavet. Nogensinde. Synes jeg. Er pjattet med alle karaktererne og glæder mig helt vildt til at komme i gang med næste sæson (der findes 4 i alt).

Julestemning where you at?

Jeg går fandme ned og køber et juletræ i dag. Et eller andet drastisk skal der i hvert fald ske..
Ved godt at jeg lige har skrevet i avisen om julestemning og det med at børn skaber jule-magi…. Ja. Det står jeg skam ved.
Men. Det er som om at den er forduftet, julestemningen. Om det er fordi at sneen er væk, om det er panikken over endnu ikke indkøbte julegaver (seriøst, hvornår lærer jeg at købe dem i god tid?!) eller om det er fordi jeg har spist mig igennem alle tænkelige julegodter i første halvdel af december og nu ikke orker mere palmin, ved jeg ikke. Men NU må den julefeeling eddermame godt lige vise sig.
Derfor går jeg all in på wham og juletræ. MED lametta.
Sgu.

Psssst! Er I godt klar over hvor mange fucked up versioner af Last Christmas, der ligger på spotify?! Folk har det for vildt.

Top 5 i 2012: Udgivelser

Året ud præsenterer jeg min top 5 indenfor forskellige ting.
Musik, film, webshops, serier m.v. (forslag modtages gerne)…

Jeg lægger ud med de 5 albums jeg har været mest begejstret for i år.
Ikke en helt nem opgave. Overhovedet. Men jeg er endt på dem her.

5.
Frank Ocean – Channel orange
(Køb det her)
Albummet overbeviste mig slet ikke til at starte med
– Som den eneste i hele verden tror jeg.
Men det har i den grad ændret sig. Frank er et helt særligt talent og hans tekster kravler helt ind under huden på mig.

4.
Kanye West Presents G.O.O.D. Music – Cruel Summer
(Køb det her)
Endnu et album som først ikke fangede mig 100 procent, faktisk var jeg ret skuffet, nok fordi mine forventninger var virkelig høje. Alligevel er det siden hen groet på mig, og der har ikke været en dag de sidste to måneder hvor nummeret “Clique” ikke har sneget sig ind på min playlist.

3.
The Weeknd- Trilogy
(køb det her)
Meget simpelt: Smukt, lækkert, perfekt. Der er ikke så meget mere at sige om det. 

2.
Eaggerstunn – Armagedion
. (Køb det her)
Jeg får aldrig nok af Kugledans tror jeg. Vil gå så langt som at kalde det årets hit.
Resten af albummet er også en fest og jeg længes efter sommer, når jeg sætter det på. Punktum.
(Det er i øvrigt klart min søn’s favorit album i år. Han spørger dagligt efter “Æg og stån'”.)

1.
Kendrick Lamar – Good kid, m.A.A.d city
(Køb det her)
Fantastisk. Intet mindre. Mit hiphop-hjerte hulkegræder af glæde.
….

December Uncut. Afsnit 10

Photobucket Pictures, Images and Photos

Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4
Afsnit 5
Afsnit 6
Afsnit 7
Afsnit 8
Afsnit 9

AFSNIT 10:

Hun styrter ned ad bagtrappen, helt ned i kælderen, drejer til højre af kældergangen, smækker døren ind til vaskerummet bag sig, og sætter sig udmattet i et hjørne, helt op ad væggen.
Hun kan høre lyden af sit eget hjerte, som banker så hårdt at det føles som om det er på vej ud af brystet på hende.  
Hun har ikke engang nået at få tøj på, og det kolde gulv gør ondt at sidde på, med de bare lår.

Tårerne presser sig på.

Det var slet ikke meningen det skulle gå så vidt.

I starten var det spændende og  forbudt. Hun følte sig levende og modig, når hun smuglede varerne ned i sin taske, nu er det en dum og pinlig afhængighed, som hun lever i konstant frygt for at blive taget i.

Det var startet i det små. En blok ost her og der, en flaske kirsebærvin, en glaseret skinke. Men nu var der ingen grænser for hvad Mia kunne få stoppet ind under frakken. Og hun nød det, lige indtil til adrenalinen havde lagt sig og skyldfølelsen tog over. Denne druknede hun gerne i sprut…
Hvilket bare gjorde trængen til at stjæle endnu større.

– En ond cirkel. 

 
14 dage tidligere, havde hun ramt bunden og stjæletrængen havde ramt hende sent om natten, og med en lidt for høj promille havde hun lirket nabodøren åben og endevendt lejligheden. Den perfekte fucking lejlighed, ejet af perfekte fucking Sus, som altid skulle kigge så hånende og overlegent på Mia.
Hun fandt intet, som var værd at stjæle, var gået i panik og havde smurt alle Sus? ting ind i madolie og skrevet ?Frico caseus!!!? på væggene, det lød sådan sekt-agtigt havde Mia tænkt.

Det var dagen efter gået op for hende at det overhovedet ikke var særlig sekt-agtigt og i virkeligheden bare betød ?Gnider ost? på latin.

 

Efterfølgende havde Mia forsøgt at opføre sig så normalt som muligt overfor Sus, men havde været panisk angst, hver eneste gang hun havde set hende i den forgangne uge, hvilket havde resulteret i akavede samtaler, et tvungent smil og svedige håndflader.

??Og nu ved de det? tænker Mia og tager sig til hovedet.
Hun rejser sig fra gulvet og stiller sig på tæer ved det lille kældervindue, som er placeret ud mod gaden, ved siden af opgangens hoveddør. Patruljevognen, som tilhører de to betjente, der lige nu står og banker på Mia’s dør, holder ude på gaden, og angsten tager for alvor fat i Mia.

“Kør nu bare for fanden” tænker hun mens hun bider tænderne sammen og knytter næverne.
I det samme går døren til gaden op og ud træder betjentene, men til Mia’s overraskelse, er de ikke alene.

Drukner

6 arbejdsdage tilbage. S.E.K.S.
Det vil sige at jeg arbejder på fuld kraft for at nå det jeg skal på min arbejdsplads, og gør klar til overlevering af den opgave jeg sidder med –og krydser fingre for, at ingen bliver syge, for det er næsten til grin hvor mange barn-syg og sydomsdage jeg har haft de sidste par måneder.
De her sidste 6 dage skulle meget gerne køre som smurt
.
Det er lidt presset. Alligevel er jeg tyvstartet på et af mine “skuffeprojekter”, hvilket betyder at jeg lige nu, mere eller mindre arbejder dobbelt, mens jeg skal forestille at være nogens mor.
Det er slet ikke sikkert at I har bemærket det, men jeg føler at bloggen lider lidt under det, da min hjerne primært kører på sukker og koffein, og næsten al skriveri og koncentration lander i førnævnte projekt.
– Nu  når det er out in the open, bliver jeg  nødt til at understrege hvor meget jeg pisse-glæder mig, til at løfte sløret og involvere jer lidt mere i hvad jeg render og laver. Det kommer, jeg lover det. Men det er stadigvæk på et stadie, hvor jeg er bange for at det hele falder til jorden med et brag. Så. Nu skal december først lige overståes og alting skal falde lidt bedre på plads.

Til sidst vil jeg dele denne med jer, som pt er på repeat i min øregang.
God tirsdag.

http://www.youtube.com/watch?v=1VMykMSSJg8

 

Anmeldelse: Life of Pi

I sidste uge var jeg  inviteret til screening af filmen Life of Pi.
Jeg havde skruet mine forventninger i bund, trods mit gode øje til Ang Lee, som har instrueret filmen (han står også bag Brokeback mountain, crouching Tiger, Hidden Dragon m.fl), men da jeg ikke kendte bogen, som filmen er baseret på og jeg bare generelt er ret kræsen når det kommer til film og ofte ikke er til det samme som resten af verden (sådan føles det i hvert fald), var jeg rimelig neutral da jeg satte mig i sædet hos Twentieth century fox.
I øvrigt  har jeg aldrig set en 3D film før. Dette var jeg også spændt på, da jeg er typen, som får kvalme bare af at se andre sætte sig på en gynge. De første 5 minutter troede jeg da også at det ville være umuligt for mig at gennemføre, da det er så intens en oplevelse. Men mine øjne og hjerne vænnede sig hurtigt til 3D effekten og herefter gik de næste 2 timer hurtigt. Kun en enkelt gang måtte jeg lukke øjnene, fordi at kvalmen meldte sig, da bølgerne gik højt -bogstaveligt talt.

Jeg er en sucker for gode historier, og det ER Life of Pi.
Historien, som er en allegorisk fortælling om den charmerende indiske dreng Pi Patel, der vokser op i en Zoologisk have og på sin rejse mod et nyt liv i Canada, mister hele sin familie i en katastrofal skibsulykke, og finder sig selv på en redningsbåd med en bengalsk tiger, er både fængende og overvældende. Yann Martels historie kombineret med Ang Lee’s geniale instruering går op i en højere enhed, og de 2 timer som filmen varer flyver afsted, mens man sidder på kanten af sædet –  og må jeg lige sige at hvis man bare er det mindste grådlabil, er kleenex en god ide at have i tasken. Life of Pi er smuk smuk smuk, 3D effekten holder max, stemningen, farverne, handlingen. Det hele.  Jeg er fuldstændig blæst bagover, og vil allerhelst have mere, derfor er jeg også gået igang med at læse bogen.

Filmen har premiere 1. juledag og jeg vil absolut anbefale jer at gå ind og se den. God fornøjelse.

Besøg filmens facebookside her.

Indlægget er sponsoreret af filmselskabet, MEN er skrevet hundrede procent ud fra min egen oplevelse. Intet er copy/pastet og jeg kan stå inde for al indhold i anmeldelsen.

Juleføljeton afsnit 9, hos superheltemor

Vi er nået til det niende afsnit i vores sammenskudsjulekalender December uncut, hvor Marcus i dag, gør sig et noget chokerende fund.
Læs det her, på superheltemors flotte nye side.
På onsdag er det igen min tur.

Omvendt julehader

Jeg holder klumme-fri året ud, men er tilbage i avisen d. 3 januar.
Nu er jeg i øvrigt kommet op på 24 timers egen hjemmeside også. HER.

Fra 24 timer d. 13 december
Omvendt julehader
Før i tiden betød jul og juleaften ikke det store for mig. Især december måned havde jeg det svært med. Jeg bryder mig ikke specielt om julemad, jeg får tics af nisser og pynt, og hadede al stressen og forventningerne. Men det har i den grad ændret sig, efter jeg er blevet mor. Jeg har nu pebernødder i skufferne, verdens mest langsomt brændende kalenderlys (seriøst!), guldstjerner på mit køkkenvindue, en glimmerhjort er det også blevet til, og så er der julesokken, som hænger på døren til min søns værelse, hvori der hver dag ligger gaver eller chokolade, når nissen altså lige husker det. Det gør den ikke hver dag, og tit er det derfor kun lige blevet til en håndfuld rosiner, eller en pakke kiks, når barnet har vendt ryggen til.

Min søn er kun tre år, og har endnu ikke forstået at det er hans mor, der er den glemsomme nisse og at gaverne derfor indimellem er lidt til den kedelige side. Men det betyder nu ikke så meget for ham, han hviner af lykke lige meget hvad, der ligger i den sok og han fortæller lange historier om nissen, som bor i kloakken og hver dag kravler op ad rørene, ind på hans værelse og ligger gaver i sokken. Det er både underholdende (og en smule uhyggeligt?) og så hjælpe det mig, julehaderen, til at huske det magiske ved julen. Hvilket er vigtigt, særligt i år, da jeg skal holde jul uden min dreng (indsæt selv fordrukken grædende smiley), han skal nemlig holde jul hos sin far. Jeg har allerede prøvet at undvære ham en enkelt juleaften, forrige år. Så jeg ved at det bliver hårdt, for det var ikke sjovt, jeg var en irritabel krampe hele aftenen og var hamrende ked af det.

 Det kom bag på mig det år at jeg var så påvirket af det, men heldigvis betyder det, at jeg i år er meget bedre forberedt på de hårde følelser og har derfor haft en masse tid til at sørge for at min egen juleaften bliver holdt på en god måde, samtidig gør det at jeg nyder resten af december til fulde. D. 24, er heldigvis kun en dato.

Juleføljeton hos Amrit

Snapsen fik kløerne i mig, inden jeg nåede at linke til Amrit’s afsnit af julekalenderen i går.
I får det her.