Omvendt julehader

Jeg holder klumme-fri året ud, men er tilbage i avisen d. 3 januar.
Nu er jeg i øvrigt kommet op på 24 timers egen hjemmeside også. HER.

Fra 24 timer d. 13 december
Omvendt julehader
Før i tiden betød jul og juleaften ikke det store for mig. Især december måned havde jeg det svært med. Jeg bryder mig ikke specielt om julemad, jeg får tics af nisser og pynt, og hadede al stressen og forventningerne. Men det har i den grad ændret sig, efter jeg er blevet mor. Jeg har nu pebernødder i skufferne, verdens mest langsomt brændende kalenderlys (seriøst!), guldstjerner på mit køkkenvindue, en glimmerhjort er det også blevet til, og så er der julesokken, som hænger på døren til min søns værelse, hvori der hver dag ligger gaver eller chokolade, når nissen altså lige husker det. Det gør den ikke hver dag, og tit er det derfor kun lige blevet til en håndfuld rosiner, eller en pakke kiks, når barnet har vendt ryggen til.

Min søn er kun tre år, og har endnu ikke forstået at det er hans mor, der er den glemsomme nisse og at gaverne derfor indimellem er lidt til den kedelige side. Men det betyder nu ikke så meget for ham. Han hviner af lykke lige meget hvad, der ligger i den sok og han fortæller lange historier om nissen, som bor i kloakken og hver dag kravler op ad rørene, ind på hans værelse og putter gaver i sokken. Det er både underholdende (og en smule uhyggeligt?) og så hjælper det mig, julehaderen, til at huske det magiske ved julen. Hvilket er vigtigt, særligt i år, da jeg skal holde jul uden min dreng (indsæt selv fordrukken grædende smiley), han skal nemlig holde jul hos sin far. Jeg har allerede prøvet at undvære ham en enkelt juleaften, forrige år. Så jeg ved at det bliver hårdt, for det var ikke sjovt, jeg var en irritabel krampe hele aftenen og var hamrende ked af det.

Det kom bag på mig det år at jeg var så påvirket af det, men heldigvis betyder det, at jeg i år er meget bedre forberedt på de hårde følelser og har derfor haft en masse tid til at sørge for at min egen juleaften bliver holdt på en god måde, samtidig gør det at jeg nyder resten af december til fulde.
D. 24, er heldigvis kun en dato.

7 replies
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det skal jeg nok lige arrangere.
      Den er hæslig, på den fede måde.
      (og mon ikke det er et rensdyr? Faktisk.)

      Svar
  1. Karen Ærenlund Brogaard
    Karen Ærenlund Brogaard says:

    Det er så dejligt at fejre både jul og fødselsdage med børn i huset. Det sidste år har jeg boet alene efter 3 år hvor jeg har delt lejlighed med min veninde og hendes nu 5 årige datter. Og her er tomt! Ingen nisser, juletræer eller lign. Det var bare mere hyggeligt at pynte op når Lærke var i nærheden og viste hvor glad hun blev for julepynten. Det savner jeg helt vildt. Måske man skulle se at få sig nogle børn så man kunne komme i julestemning igen ??? 😛

    Svar
  2. Louise F
    Louise F says:

    Herhjemme sidder Nissen på radioen. Han kom natten til den 1. Han har ikke gaver med hver dag, men sørgede for en pixi julekalender til lillemusen. Hun elsker drillenisser og hun er sikker på, at de har taget det legetøj der er forsvundet eller er gået i stykker. Kan slet ikke forestille mig hvordan man holder jul uden sine børn, når nu man har dem. Deres glæde når de åbner den pakke som de har ønsket sig allermest, når de ser det pyntede juletræ… Det er fantastisk. Jeg håber du kommer godt igennem dagen. Har kun prøvet at være delebarnet og kan huske jeg de første par år syntes at det var underligt at begge mine forældre ikke var der…

    Svar
  3. Nanna
    Nanna says:

    A pro pro uhyggelig, mærker I aldrig noget til “håndværkeren” mere?

    Og så lige noget helt andet, er 25 år og lige blevet mor til en dreng for 4 mdr siden. Jeg synes det er sindsygt hårdt, meget hårdere end man tør forestille sig. Jeg er sammen med barnets far, så vi er ovenikøbet to voksne om ham. Vil derfor lige sige hvor pisse sej jeg synes du er, at du har klaret sådan en opgave alene!! R.E.S.P.E.K.T herfra..

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Tak og tillykke med bebs 🙂

      Nej, faktisk har der intet været i min lejlighed siden jeg råbte.
      Ingen tændte lamper/fjernsyn/legetøjsting. Og Otto har heller ikke nævnt ham… Ret skørt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *