Julepynt og føljeton

Den anden dag snakkede Otto og jeg om jul, og julepynt.
Han er meget opsat på at vi skal have et juletræ. Til at starte med var jeg en smule negativ stemt over for den ide. Det sviner, det er dyrt (!) og besværligt med sådan et træ. Men, da vi i sidste uge så en dame på Vesterbrogade med en grangren i favnen, og Otto glad pegede og udbrød “sikke et flot juletræ!!”,  er det gået op for mig at vi nok kan finde et kompromis. Et par grangrene her og der, kan jeg godt gå med til.

Pynten er en anden snak. Og her er vi ikke enige.
Jeg foreslog stjerner og julekugler, tror endda jeg nævnte noget med nisser (selvom de freaker mig seriøst ud), hvortil Otto kiggede opgivende på mig og sagde at han mere er til Ninja Turtles pynt … Øhm.
Ninja Turtles kravlenisser anyone?

Speaking of atypisk julehalløj, husk at følge med i vores juleføljeton – Afsnit 2 står den gode Trix for, se bare HER.

15 replies
  1. Sara G says:

    Hvad med sådan et lille Københavner-juletræ? 🙂
    Mener at man kan få dem i Irma til en fornuftig pris, men jeg er ikke sikker. Kan bare huske at jeg så et og tænkte, at det var noget jeg godt kunne få plads til på mit lille kollegieværelse 🙂

    Svar
  2. Christina says:

    Irma og Netto har de fineste små juletræer i potter til en 120 kr stykket – og så holder det hele december og ikke kun et par dage. Det kan anbefales!

    Svar
  3. Morihavnen says:

    Vi printer kravlenisser ud og limer vores egne ansigter på. Jeg forestiller mig det er kitsch. Det er i hvert fald sjovt at finde frem året efter. Måske man kan klistre turtlesansigter på kravlenisser? Så behøver du heller ikke kigge på nissernes stirrende øjne..

    Svar
    • B says:

      Og så vil jeg i øvrigt lige sige at det altså er rummelighed(og kærlighed til sit barn, men det antager vi lige at alle er klar over at alle forældre føler. Også når børnene er knap så fantastiske….) overfor en østeuropæisk campist som foretrækker ninja turtles over nisser. Jeg tvivler på at det ville være noget man kunne finde i Bo bedre (eller 2100 spelt) men hvis barnet er glad, så er det da vigtigere. Jeg synes altså klart julen er sjovere når der er børn man kan dele den med.
      Og så vil jeg bruge det næste års tid på at forberede mig på, hvad min søn mon ønsker vi pynter op med næste år. Han er kun 2 og har først lige fundet ud af at der findes nisser. Og så elsker han lys og katte. Det er jo rimelig julet. Ja og så mener han at de der obligatoriske ænder og gæs som findes i diverse julelandskaber, er papegøjer. Så måske en julepapegøje er næste års julepynt her….

      Svar
  4. Christine says:

    Prøv at smid en google søgning på Ninja Turtles christmas. Her finder du både julekugler, julesok osv.

    Glædelig TMNT-jul 😉

    Svar
    • Sneglcille says:

      Ork! Har jeg gjort, men betaler simpelthen ikke 200-300 kroner for grimt julepynt 😉
      Tror vi må igang med at tegne (Som om det kommer til at ske).

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *