Græsset er altid grønnere. Måske.

Fra 24 timer d. 6 december.
Græsset er altid grønnere. Måske.
Er det ikke bare helt vildt fedt, med tid til sig selv hver anden weekend??
? Et spørgsmål jeg bliver stillet relativt ofte.

Lad mig lige slå fast at jeg ikke har prøvet andet end at være dele-mor (undviger helst ordet enlig, det er så trist og grimt), da min søns far og jeg gik fra hinanden mens jeg var gravid, så jeg kender meget lidt til konflikterne og alt det røvede, der sikkert kan være i parforhold med børn, tværtimod idylliserer jeg det som en motherfucker, og sender lange blikke efter par med barnevogne og to-go kaffe, mens jeg hemmeligt ønsker dem langt ind i helvede. Sorry.

Jeg gætter på at de kvinder (læs: mødre) som stiller førnævnte spørgsmål, idylliserer mit liv også, det er i hvert fald klart den fornemmelse jeg får. Jeg kan godt se at det lyder lækkert at have hver anden weekend fri til at lakere negle, sove længe og drikke shots hele natten. Desværre ser virkeligheden ikke sådan ud. Jeg tror at alle forældre har behov for pusterum og ego tid engang i mellem. Med god ret, for det kan være hårdt at have børn. Man føler sig indimellem som et serviceorgan, der er på vagt 24/7. Jeg er ingen undtagelse, så jo selvfølgelig ånder jeg indimellem lettet ud, og skamnyder den tid jeg har alene. Men når overleveringsdagen rammer hver anden uge, er det med en klump i halsen at jeg afleverer i børnehaven om morgenen. Jeg kunne ligeså godt smide en af mine nyrer oppe på Tudsestuen hver anden onsdag, det er sådan det føles, og ni ud af ti gange når jeg kun lige ned til min cykel, inden tårerne pisker ned af mine kinder. Det stopper igen selvfølgelig, og heldigvis går de 4-5 dage han er væk da også hurtigt, men den amputerede følelse er der alle dagene og savnet er nogle dage ubærlig.
Det tror jeg simpelthen ikke på at man vænner sig til, for når alt kommer til alt, er det jo ikke meningen at man skal undvære sine børn. Så det egentlige svar er: Nej, det er ikke helt vildt fedt.

11 replies
  1. Steffen
    Steffen says:

    Du har så ret.
    At barnet står og græder i børnehaven og bare gerne vil have mig tilbage, flår nærmest mit hjerte ud hver gang. Når hun siger, at hun ikke vil have at mor henter hende, men jeg skal…
    Jeg ved der er 10 dage til jeg ser hende igen, og lader flere af hendes legesager ligge i stuen indtil jeg synes jeg snart ser hende igen. Ville bytte de 10 dages “frihed” for bare 2 aftener hvis jeg kunne.

    Og vi er endda eksemplariske deleforældre så det er kun barnet der skal tænkes på.

    Nå, jeg havde samme fornemmelse i dag som du skrev og ville bare ud med lidt…

    Svar
  2. Mila
    Mila says:

    Uh, jeg er helt pjattet med min hveranden weekend uden børn. Hælder godt nok ikke shots ned (blir simpelthen fuld af at lugte til en kapsel, og tømmermændene er bare ikke det værd, skrev den gamle kone), men slapper af, ordner ting og lader op m.m.

    Må man godt sige det højt? 🙂

    Jeg har haft en fod i begge lejre, og det er ikke altid grønnere, ihvertfald ikke hvis man har problemer i forholdet og kommunikationen sejler. Har stadig det gode tilgode, håber jeg oplever det en gang.

    Men det er nu dejligt at få lømlerne hjem med masser kys og kram om søndagen.

    Men kan godt forstå at det der med at mangle sin lille fyr halvdelen af tiden, bar ikke er fedt. Det var jo lissom ikke det der var meningen.

    Kram…

    Svar
  3. Mette
    Mette says:

    Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det må være men du lyder sej og fedt du er ærlig!
    Godt du sommetider kan nyde den weekend du er alene.
    Jeg synes det kan være hårdt at have børn og jeg har endda en mand til at hjælpe, så tænker du må være dobbelt så træt som mig.
    Helt enig med delemor lyder så meget bedre for det er jo det du er:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    Svar
  4. Onkel Anne
    Onkel Anne says:

    Helt ærligt nyder jeg de to dage jeg har hver anden weekend uden min søn. Der lader jeg op og kan lave de ting, der er svære at nå som alene forsørger. Når jeg bliver ramt af frustrationen, er det typisk, når min søn græder og ikke vil på weekend. Så er det svært at glæde sig til aleneweekend

    Svar
  5. Onkel Anne
    Onkel Anne says:

    Hmm…Helt ærligt nyder jeg de to dage jeg har hver anden weekend uden min søn. Der lader jeg op og kan lave de ting, der er svære at nå som alene forsørger. Når jeg bliver ramt af frustrationen, er det typisk, når min søn græder og ikke vil på weekend. Så er det svært at glæde sig til aleneweekend

    Svar
  6. FamilienDanmark
    FamilienDanmark says:

    Det er jeg på en måde glad for at høre. Ikke at jeg på nogen måde vil bytte mit “mor-far-børm” liv væk for noget, men på de hårde dage, drømmer jeg om en fridag. Men ok, ikke 4-5 stykker…

    Svar
  7. Louise F
    Louise F says:

    Græsset er ikke grønnere, men nogen gange er det rart at være i troen. ‘Iiihhh hvor må det være rart ikke at have børn’, ’skønt at barnet er hos den anden nogle dage’, ‘bare vores forældre levede eller var tæt nok på til at tage børnene engang i mellem’… Det er måske der holder ‘brokke-r****’ kørende. Fedt at du skriver et ærligt indlæg om din situation. Ville aldrig tro at det var lykken at dele som du, jeg er selv dele-barn og drømte i mange år om at min mor og far var blevet sammen selvom jeg jo godt vidste at det havde været en umulighed… Nogle gange er det bare bedst for barnet at mor og far ikke er sammen hvis de på den måde bedre kan tackle hinanden på og dermed gøre livet godt for den lille. Tak for indlægget og ærligheden

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] Det er sgu egentlig meget rart. Ikke at jeg har savnet det med at være alene og undvære, for det har jeg sørme ikke. Ofte føles hverdagen lidt som noget vi leger, nok primært fordi det er så nyt, og jeg jo altså har været delemor i over 4 år, så det tager lidt tid at vænne sig til, at vi er her allesammen. – Og fordi jeg stadigvæk ikke helt har vænnet mig til at vi bor her alle tre (fire, hver anden weekend) føles alene-tiden som den, jeg oplever i de her dage heller ikke så fremmed og så alligevel, for det er alligevel bare noget helt andet, når det ikke er ufrivillig alenetid som jeg følte det dengang med de modbydelige onsdage. […]

  2. Growing Up siger:

    […] sig (vi har det i særdeleshed fortiden med to børn i soveværelset), og efter at have læse Sneglcille´s blogindlæg i 24 timer om livet som deleforælder, ved jeg jo godt, at jeg ikke vil bytte det […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *