Anmeldelse: Life of Pi

I sidste uge var jeg  inviteret til screening af filmen Life of Pi.
Jeg havde skruet mine forventninger i bund, trods mit gode øje til Ang Lee, som har instrueret filmen (han står også bag Brokeback mountain, crouching Tiger, Hidden Dragon m.fl), men da jeg ikke kendte bogen, som filmen er baseret på og jeg bare generelt er ret kræsen når det kommer til film og ofte ikke er til det samme som resten af verden (sådan føles det i hvert fald), var jeg rimelig neutral da jeg satte mig i sædet hos Twentieth century fox.
I øvrigt  har jeg aldrig set en 3D film før. Dette var jeg også spændt på, da jeg er typen, som får kvalme bare af at se andre sætte sig på en gynge. De første 5 minutter troede jeg da også at det ville være umuligt for mig at gennemføre, da det er så intens en oplevelse. Men mine øjne og hjerne vænnede sig hurtigt til 3D effekten og herefter gik de næste 2 timer hurtigt. Kun en enkelt gang måtte jeg lukke øjnene, fordi at kvalmen meldte sig, da bølgerne gik højt -bogstaveligt talt.

Jeg er en sucker for gode historier, og det ER Life of Pi.
Historien, som er en allegorisk fortælling om den charmerende indiske dreng Pi Patel, der vokser op i en Zoologisk have og på sin rejse mod et nyt liv i Canada, mister hele sin familie i en katastrofal skibsulykke, og finder sig selv på en redningsbåd med en bengalsk tiger, er både fængende og overvældende. Yann Martels historie kombineret med Ang Lee’s geniale instruering går op i en højere enhed, og de 2 timer som filmen varer flyver afsted, mens man sidder på kanten af sædet –  og må jeg lige sige at hvis man bare er det mindste grådlabil, er kleenex en god ide at have i tasken. Life of Pi er smuk smuk smuk, 3D effekten holder max, stemningen, farverne, handlingen. Det hele.  Jeg er fuldstændig blæst bagover, og vil allerhelst have mere, derfor er jeg også gået igang med at læse bogen.

Filmen har premiere 1. juledag og jeg vil absolut anbefale jer at gå ind og se den. God fornøjelse.

Besøg filmens facebookside her.

Indlægget er sponsoreret af filmselskabet, MEN er skrevet hundrede procent ud fra min egen oplevelse. Intet er copy/pastet og jeg kan stå inde for al indhold i anmeldelsen.

7 replies
  1. Thea says:

    Jeg kunne altså ikke helt “føle det”, da jeg så traileren i biffen for noget tid siden.. Men nu kan det da godt være, at jeg alligevel må ind og se den 🙂

    Svar
  2. Kirstine says:

    Jeg var også selv inde og se den til presse idag. FANTASTISK film! Var rent faktisk målløs, da jeg gik ud derfra. Især stor ros til Ang Lee’s instruering, virkelig smukt lavet!

    Svar
  3. Kit // A + K = ♥ says:

    Så trailerne i biografen for et par uger siden, og synes ærligtalt er den virkede super kikset og dødkedelig, men men det er jo ikke altid at det er første indtryk holder stik, for fortælling tyder virkelig smuk (:

    Svar
  4. Nanna says:

    Ja jeg kan kun sige, at jeg er enige med de to første: LÆS BOGEN! Jeg læste den, mens Indien fløj forbi vinduerne i de mange togture igennem landet. Det kan anbefales 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *