Kommer der snart nogle voksne?

Egentlig havde jeg planer om at holde 24 timer og Sneglcille adskilt, men da jeg som sagt ikke er på 24 timers hjemmeside endnu, og flere af jeg har efterspurgt at jeg smider indlæggene op herinde, bliver det lige sådan indtil videre.
Dette er den første. De to andre, følger henover weekenden

Fra 24 timer, d. 31 Oktober 2012
Kommer der snart nogle voksne?
Selv om både min fødselsdato og det at jeg er nogens mor afslører, at jeg er voksen, tager jeg ind imellem mig selv i at bande det langt væk. Voksenlivet. Måske især fordi jeg i bund og grund ikke er særlig god til det. Mit voksenliv, med den kaotiske økonomi, havregrødstallerknerne, vasketøjet og den sparsomme søvn. – Hurra for sort kaffe og concealer, gerne store doser af begge.

Lige meget hvor stærkt jeg løber, er der bare ikke nok timer i døgnet til det hele. Jeg tager virkelig hatten af for dem, der både kan passe et arbejde, holde orden i hjemmet, hente børn før kl 16, føre samtaler med sammenhængende ord og ikke falde i søvn på savlemåden, krampet sammen i en Junoseng, midt i noget Rasmus Klump. Jeg kan ikke.

I de sparsomme øjeblikke på dagen, hvor jeg ikke løber rundt om mig selv for at nå alting, når min prioritering af uvisse grunde aldrig til orden i skufferne og et renset afløb. Det gør tilgengæld tid med min dreng, naturligvis, og så overspringshandlinger en masse: kaffedrikning, Instagram og dårligt reality tv, gerne af den Kaare Sand producerede slags.
Dog er jeg blevet ualmindelig sej til lappeløsninger, og jeg tror også at det er derfor, jeg for nylig blev omtalt som værende en “tjekket overskudsmor?, et stempel, som fik mig til at grine højt og længe, for nok er jeg god til lynoprydning (læs: at stoppe mine skabe med rod), snydevaske det værste børnesnask af mine jeans, smide bronzer på kinderne og fjerne de værste nullermænd fra gulvet, fem minutter inden jeg får gæster. Men jeg tør godt love at mine strømper sjældent matcher, at der helt sikkert står pantflasker og skrald på bagtrappen, og at det med stor sandsynlighed har stået der længe.

Da jeg var færdig med at grine ad min nye titel som overskudsmor, fandt jeg det ret betryggende at når jeg nu selv synes, at mit liv har det med at sejle i sure sokker og udtrådte rosiner, så gør de andres det nok også. Spelt eller ej.

6 replies
  1. FamilienDanmark says:

    Jeg trøster mig med, at Lola Jensen i et foredrag sagde, at barndommen er så kort, at man ikke bare kan bruge al sin energi på vinduesvask (det har jeg så f.eks. gjort en gang på 1 år – Lola siger jo…) og hovedrengøring. Børnene er de vigtigste og man skal også have mulighed for at “puste ud en gang i mellem”. SÅ vigtigt sagt!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *