Juledilemmaet er løst
Tak for jeres input til mit indlæg om det med jul uden barn, det var rart at læse jeres holdninger. Egentlig endte jeg på, at det med rødvin og sofa var en fin ide. Men efter at have talt med min mor er jeg endt et andet sted, for hun foreslog at vi holder jul hos hende, uden juletræ og julepis (ikke mine ord, hendes). Min lillebror som lige er flyttet hjemmefra har ytret at han VIL holde jul med mig, men hverken han, mine forældre, eller min søster for den sags skyld er interesseret i det helt store. Så nu bliver det sådan at vi holder en lille jul kun os 5 (mor, stedfar, mig, bror og søster), med mad, vin og Bezzerwizzer.
Og den løsning gør mig glad.
Det ændrer ikke på at jeg synes det er noget lort at undvære min dreng. Men som jeg før skrev, vil jeg hellere lave noget antijulet, end at sidde midt i andres børn og lametta til knæene.
Hilsen The grinch
God løsning!
Det var sgu da en god løsning.. (lyder herre hyggeligt)
God dag :o)
Lyder som en skøn ide:)
Hvor er jeg glad for at læse, at der er kommet en løsning på det hele og at du er glad for løsningen. Jeg kan eddermanme godt forstå at du synes det er noget røv, ikke at skulle have Otto ved din side. Kram til dig 🙂
Det lyder som en rigtig fin løsning, Cecilie. Hvor er det en skøn familie du har, som bare er med på en afslappet jul sammen med dig.
Det lyder vildt hyggeligt! Og så kan jeg ærlig talt godt forstå, at du ikke orker andre folks børn i en cocktail med lametta (egentlig lidt nemt, at min søn er familiens eneste barn 🙂
Fantastisk løsning! Thumbs up for din mor!
Åhh gud. Det lyder jo som det, jeg ville kalde den perfekte jul. Føler mig altid som en komplet idiot, når jeg går rundt med min familie om et træ, vi har slæbt ind i stuen og overlæsset med skrammel.