Get in shape, for hælvød!!

Mine løbesko håner mig! De peger og griner når jeg går forbi dem i min entre, de små røvhuller. 
Jeg har opsagt mit medlemsskab i fitnesscenteret. Det var for dyrt, taget i betragtning af hvor sjældent mine lår og jeg fik taget os sammen til at møde op, tiden var ikke til det og til sidst blev det bare pinligt. De der træningsapps jeg har på min telefon, bruger jeg faktisk stadigvæk og jeg kan klart se en forskel, på min mave især. Men. Jeg kan eddermame godt mærke at min krop trænger til at komme i form igen. Jeg har ondt i ryggen og jeg er ked af mine lår. Jeg har bare det problem at jeg hader motion. Virkelig inderligt. Jeg har prøvet det meste og det siger mig intet. Og nu da jeg på grund af dovenskab kulde og blæst ikke cykler de 7 kilometer til og fra arbejde længere, må det være nu jeg skal komme igang med noget andet, inden mine lår bliver til risengrød. 
Så hjælp! Jeg skal ikke tabe mig, jeg vil bare gerne i form. Helst med det samme. Tak.
Sjove og effektive træningsmetoder efterlyses (I.dont.do.zumba! Som i SLET ikke).

Photobucket Pictures, Images and Photos

63 replies
  1. Søren says:

    Find nogen at gøre det med. Jeg er stadig smældefed og i dårlig form, men det er i-n-t-e-t mod hvordan jeg var før jeg mødte min kone og fik hende til at motionere med mig på mine præmisser (as in: Jeg har nok kastet 20 kg fedt og lagt 10 kg muskler på kroppen).

    Selskab er alt i den sammenhæng. Kender du ikke nogen småbørnsmødre, der gerne vil i form igen?

    Svar
  2. Stine Barselsfeber says:

    Hvad med at springe kaffe latten over når Otto er på legepladsen og så ellers bare rende bagefter og være aktiv-mor, der er med til fangeleg, ned ad rutchebanen osv.
    (Min unge er ikke 3 endnu, så jeg ved ikke om det overhovedet er street og om du får lov af ham…)

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det gør jeg allerede. Er meget aktiv, både med ham og generelt. Men det er sgu ikke helt nok.
      Det er nok mest noget styrketræning jeg trænger til.

      Svar
  3. Maria says:

    Jeg kan varmt anbefale dig Jilian Michaels 30 day to shred – det er et super effektivt træningsprogram – lige hjemme i daligstuen!
    Det er opdelt i 3 niveauer, du skifter når du føler dig klar.
    du træner 5-6 gange om ugen – men det bedste af det er – det tager kun 20 min og jeg lover dig det er effektivt!
    Jeg har selv gennemført den og er nu gået videre til ripped in 30 – jeg er 31 år, men har aldrig være i bedre form – det lyder måske frelst, men det virker, helt seriøst 🙂

    Svar
  4. Selma says:

    Åhhh, hvor jeg kender det Cecilie. Cykler heller ikke længere til og fra arbejde fordi det er …øøøh, så koldt og regnfuldt. Løber heller ikke mere, selvom det rent faktisk var noget jeg holdt meget af. Det var mit “frirum” efter en lang dag med arbejde, hente/bringe, mad, putning af 2½-årig osv….Men det kan jeg heller ikke tage mig sammen til. Og mine lår, ja de ligner snart også noget der ikke kan vises i offentligheden uden tykke strømpebukser over. Så kender det SÅ godt!
    Jeg bor selv på Vesterbro (Tøndergade) og sidste år startede jeg til Crossfitt i Butchers Lab i kødbyen. Jeg vil sige at det faktisk var “meget” sjovt. Og supereffektivt, på en time blev man pisket igennem lidt løb, lidt opstramningsøvelser og min krop gjorde ondt i alle muskler bagefter. Det var sjovt og effektivt…Men ak og ve, det kan jeg så heller ikke tage mig sammen til længere…og så er det også dyrt, til mit morbudget. Så, nej jeg kan desværre ikke hjælpe dig. Men som en anden også skriver så kan en at gøre det sammen med hjælpe til at piske en afsted.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Arj hvor skægt. Otto gik i vuggestue i Tøndergade.
      Jeg har lige klikket den dvd hjem, som Maria anbfaler ovenover. Jeg melder lige tilbage hvis det virker, ellers må vi tage hinanden i hånden og løbe i søndermarken.

      Svar
      • Selma says:

        Hvor sjovt, er det Lillefryd han gik i? Det er sådan en hyggelig vuggestue. Vi bor lige overfor faktisk i sådan en grå/rød bygning og kigger direkte over på vuggestuen.
        Og ja en løbetur i Søndermarken sammen lyder da ikke som en helt tosset idé :). Og JA vend endelig tilbage mht dvd’en.

        Svar
        • Sneglcille says:

          Lige præcis 🙂 Han gik på den midterste stue – Verdens bedste vuggestue, seriøst. Savner den helt vildt.
          Will do.

          Svar
          • Christine says:

            Bliver lige nødt til at samstemme her… Lillefryd er verdens bedste vuggestue! – savner den heeelt vildt (min søn er 4).
            I forhold til motion har jeg ingen kommentarer – er højgravid og hval-fed med bækkenløsning 🙁

  5. Julie says:

    Jeg tror det er et spørgsmål om at finde noget, der er sjovt.
    Jeg synes fx kampsport er sjovt, især fordi man ved hvor langt man er nået. Det der holdsport er ikke lige mig #notateamplayer
    Men andre mennesker kan jo godt lide holdsport og bolde (hvem er de!?)
    Cross fit er også meget sjovt og ret effektivt (og ondt)
    Du kunne også gå til bowling haha

    Svar
    • Sneglcille says:

      Ha! Åh ja, bowling.
      Har faktisk overvejet både kampsport og crossfit. Men det er blevet ved tanken. Måske jeg skulle give det et skud.
      – Og ja det med bolde, der melder jeg altså også pas.

      Svar
          • Frida says:

            Jeg tilslutter mig her! Jeg tror også du vil synes at crossfit (især i de specialiserede centre) er skideskægt. Selvfølgelig er det hårdt, men det er underholdende og sammenholdet er det hele værd 🙂 ellers kampsport ja, hvis ikke du har noget imod konstant at have et dusin blå mærker på benene.

  6. Anita says:

    Mig og mine lår sætter stor pris på bodypump timer – jeg ved godt de kræver man møder op i et fitnesscenter – men det er så meget det værd. En time hvor der bare er fuldt knald på styrketræning – du laver 3-4 gange så mange gentagelser som du ville en time på egen hånd ude i centeret. I min lidt stramme tidsplan har det vist sig og være det der virker aller bedst – jeg kommer til de timer ca 2 gange om ugen og kan se kæmpe forskel på lår, mave og arme på bare 2,5 måneder 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Min veninde taler også varmt om bodypump, problemet er bare at jeg vitterligt ikke kommer afsted. Men jeg skulle måske hoppe på en prøvetime en dag.

      Svar
  7. FamilienDanmark says:

    Ellers er der også en Wiii – hvis min kæreste og jeg VIRKELIG bliver grebet af et slag tennis, kan vi godt få pulsen op 🙂 Den DVD du har købt, lyder ret god. Den skal vist have æren af, at hjælpe mig af med barselskiloene!

    Svar
  8. Katrine says:

    Politiken har lige haft et indlæg om en træningsapp /tror det er forsvarets). Det er hjemme på stuegulvet og 20 min om dagen. Måske du skulle tjekke den ud?

    Svar
    • Lotte says:

      Ahhh! Det så jeg også! Og downloaded den også, men ved ikke lige om det var mit net det var galt med, eller app’en, for den virkede i hvert fald ikke i går… Nogen der har erfaring med den…?

      Svar
    • Lærke says:

      Jeg kan varmt anbefale den (den hedder Træn med Forsvaret) – har godt nok kun været igang i en uge, men det kan mærkes! (Av, fuck, av…)
      Jeg er også sådan en der har meldt mig ind i forskellige fitnesscentre, kommet et par gange og så endt med at melde mig ud efter at smidt en milliard million kroner (ok, måske ikke helt – men det føles sådan!) efter ingenting. Jeg hader inderligt at træne – af hele mit dovne hjerte, men træningsprogrammet her tager omkring 20 min, har instruktionsvideoer hvis man er i tvivl om en øvelse og kan ligge et “personligt” program (du starter med at tage en prøve så den ved hvor slap du er ;), så det er faktisk lige til at overskue.
      Jeg vælger personligt at springe løbetræning og sådan over, sætter istedet musik på, danser grimt og synger med af mine lungers fulde kraft. Det kan man også sagtens få kondi af!
      Nå ja og allerbedst – den er gratis <3

      Svar
  9. Christina says:

    Jeg har samme problem som dig… hader motion og hader mine lår! Jeg er startet på cirkeltræning i Loop (http://www.loopfitness.dk/), og er faktisk blevet glad for det, og det bedste ved det er, at det kun tager 24 minutter + lidt opvarmning, så har du trænet samtlige muskler igennem! WIN! For mig er det alfa bodega at det ikke tager meget tid, fordi jeg silmpelthen ikke gider motion, så når det skal være, skal det fanderme også gå stærkt!

    Svar
  10. Louise says:

    Crossfit sgu!
    Jeg HADER også motion.. Men af en eller anden uforklarlig årsag har det altså fanget mig, og jeg får slæbt min røv afsted 3 gange om ugen?!
    Måske det også virker for dig?
    Det er super motiverende – hurtige resultater – og så tager det ‘kun’ 1 time.
    Tjek crossfit cph på gasværksvej 😉
    //Louise

    Svar
  11. Cecilie says:

    Jeg kan anbefale at bo på femte uden elevator. Motion der er tvungent integreret i hverdagen er helt klart det mest effektive. Men hvis man nu ikke lige gider flytte til femte, så er det da med at komme op på cyklen igen 🙂 bare på med vinterfrakken og et smart pandebånd eller noget. Det er altså slet ikke så koldt endnu 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg har noget med blæst. Jeg hader at cykle i kold vind, hader! Og jeg arbejder på Amager, hvor det altid blæser.
      Men ja, du har ret. Jeg ved det godt.
      Jeg bor i stuen nu og jeg kan tydeligt mærke forskel fra da jeg boede på 4. Dengang var mine ben pænere. Ih!

      Svar
  12. Kirsten says:

    Jeg synes du skal starte til kampsport/selvforsvar i det center der ligger skråt ovenover Føtex på Vesterbrogade, dels fordi jeg tror det er ret effektivt og dels fordi du så kunne skrive et indlæg om det og fortælle hvorvidt det er godt. Det lyder som et ret fedt sted, jeg kan især godt lide deres “Vi sparker ikke højere end nødvendigt”-plakat udenfor.

    Svar
  13. Louise B says:

    Polefitness! Og inden du afskriver det; jo, der er faktisk en del mødre dernede, som giver den mega gas.
    Det er SÅ fantastisk og sjovt – man bliver satme stærk. Det er virkelig god styrketræning. Jeg går på frb, house of pole, og der er virkelig alle typer, aldre og former. Prøv det. Hvis du tør:) Det er bare så sjovt! Uden tvivl det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
    Og husk nu; ingen fordomme om sexiness, det er det altså ikke. Ingen høje hæle eller noget i den stil 🙂

    Svar
  14. Ann says:

    Fis med dig, selvfølgelig gider du Zumba – specielt med hende her..

    hæhæ…
    (måske du kan opstøve hendes mikrofon et sted, sådan for at gå all in)

    Svar
  15. Sofie says:

    Excuse me for being a stalker, men jeg TÆNKTE sgu nok, at Otto gik i Lillefryd… Bor selv i Tøndergade, og har set dig hente ham mange gange. Turde bare aldrig sige hej af frygt for at det nu ikke var dig alligevel 😉 sjovt at få det bekræftet

    Svar
  16. Rasmus says:

    Bliv forelsket – det øger både forbrændingen og motivationen.
    Bliv slutty – det øger også forbrændingen…
    Bliv vegetar – færre kalorier strammer kroppen op
    Bliv misbruger – mange mister sultfornemmelsen af stoffer
    Bliv….hmm, nu løb jeg tør.

    Svar
  17. Linda says:

    I og med at jeg underviser i Pump, er jeg nok relativ inhabil her – men hvis man skal gøre noget, man ikke ret godt kan lide, så er det min erfaring, at det bliver *lidt* lettere, hvis man a) vælger 2-3 faste tidspunkter om ugen at gøre det på og b) finder en at gøre det med.

    Hvis man er to eller flere, der gør det sammen, bliver det meget lettere at komme ud af døren, fordi det for fanden bare er nemmere, end at skulle til at melde afbud. Hvis tidspunkterne er fastlagt er det nemmere at prioritere det, fordi man ikke liiige kom til at drikke kaffe med nogen i stedet for; man kan planlægge rundt om det, hvis man vel at mærke husker at prioritere det, Og uanset om man vælger poledancing, pump eller (Gud forbyde det – og det mener jeg) zumba, så tænker jeg, at det alt andet lige er nemmere at holde ved, når der er en eller anden begejstret duracellkanin (that would be me eller en anden som mig), der motiverer dig, i stedet for at sætte din lid til, at du skal kunne motivere dig selv til at gøre noget du hader.

    Held og lykke med projektet:)

    Svar
  18. Linda says:

    PS: Og hvis man gør det sammen, er det også en total gevinst for venskabet, fordi man får en masse “gratis” tid sammen, hvor man normalt aldrig ville have set hinanden. Det er forbløffende, hvor meget man kan nå at sludre over en omklædningsseance.

    Svar
  19. Katrine says:

    Barretræning, pilates, yoga og hot yoga i SenseS! Det hele er så fedt, men især barretræning er super og man får virkelig arbejdet alle musklerne igennem! Jeg er lige begyndt for tre uger siden og kan allerede mærke forskel, selvom jeg kun går der én gang om ugen.
    Det passer perfekt, når man både har mand, barn, fuldtidsarbejde og skole en gang om ugen.
    SenseS ligger i Sommerstedgade og er virkelig lækkert. Man føler det er helt spa-agtigt at komme der, selvom det også er hård træning 🙂 PRØV DET 😉

    Svar
  20. Sofie says:

    Personligt bliver jeg nødt til at have en aftale om at skulle møde op på et sted og tidspunkt for at få dyrket motion… Ellers bliver jeg også bare hjemme på sofaneseren. Jeg går til power-pilates sammen med 2 veninder. Det er mega-hårdt, i skrivende stund skriger alle mine muskler AV! Men det virker!

    Svar
  21. Emilie says:

    Jeg hader ogsaa motion haesligt meget. Min kaereste tror bare jeg skal i gang og vi kan bare loebe sammen i yndig kaereste-idyl og saa bliver jeg baade fit, glad og sund. Min bare roev. Jeg tror ikke han fatter at jeg vitterligt faar braekfornemmelser ved tanken om at traekke i et par lycrabukser og gaa ud i offentligheden og .. SVEDE og blive helt alkoroed i hovedet! Jeg har hele mit liv foretrukket en hest og et stykke smuk skov.

    MEN, men, men: Saa proevede jeg Bikram Yoga og Hot Yoga generelt. Hold nu op hvor man sveder. Paa en rigtig rar drypsveds-agtig maade.

    Et opvarmet rum paa en graa vaad novemberdag. Jeg kan ikke anbefale det nok. Det er supersundt for de indre organer, godt for din muskulatur og balance, det er meditativt, det er ego-tid, det saetter sgu endda liv i pulsen! Og saa faar du lynhurtigt dit daglige indtag af vand daekket (og opbrugt igen). Ja, det er lidt dyrt og en session varer hele 90 minutter, men tjek det ud foer du bliver afskraekket.

    Svar
  22. Katrine says:

    Jeg tilslutter mig gruppen af mennesker, der kan anbefale 30 Day Shred – hvis du ikke vil tabe dig, vil jeg dog anbefale dig at spise lidt mere, imens du kører programmet. Jeg tabte selv 2½ kilo på EN UGE da jeg startede på det sidst, så hvis det ikke er vægttab du går efter, så i kæften med noget mere kylling!

    Træn med Forsvaret er jeg også selv startet på nu her, ind til videre er jeg 1½-vejs i 1. uge (det program jeg har på den er et med to løbeture og en coretræning pr. uge, hvilket er ret lidt i forhold til hvad jeg har været vant til før, men ret fint at kickstarte på) – ind til videre ser det rigtig fint og brugervenligt ud, og der er virkelig meget inspiration at få i den app!

    ..Er jeg den første til at anbefale at bruge løbeskoene til at løbe i? Jeg HADER selv udendørsløb passioneret hver gang jeg skal starte op igen, men oplever at jeg efter de første 6-8 ture begynder at få nogle vildt lækre succesoplevelser, og hvis der er NOGET der udfører WONDERS på et par risengrødslår, så er det dælme et par løbeture i ugen! Jeg giver sgu en is hvis det ikke passer, Cecilie! Det, at det er ved at være lidt koldt i vejret, udgør bare et incitament for ikke at stoppe for at gå hele tiden. Bare få noget vred musik i ørerne og kom afsted! Start evt. med at løbe 15 min to gange i den første uge, så 20 i ugen efter, og så øge med fem minutter indtil du når 30. Det er fem kilometer, du! Og til sidst bliver man helt afhængig af det.

    Svar
  23. Fru Buur Bækgaard says:

    Well, hvis du finder den store forkromede løsning, vil jeg virkelig gerne høre om det. For jeg hader det også. Inderligt. Men jeg gider jo heller ikke laskearme og hængeballer inde jeg bliver 30 fordi jeg er doven…

    Svar
  24. Sine says:

    Kære Cecilie,

    Jeg kender alt til din tids-/motivationsproblematik. Er selv mor til to små drenge og tid er en mangelvare. Men løb er og bliver den nemmeste og mest fleksible motionsform – og den er taknemmelig! 20-30 min gør underværker. Jeg bor i dit hood og er pt på barsel, så sig bare til hvis du vil have en løbe-indpisker 😉 jeg stiller gerne op til et par “gratis prøvetimer” 🙂

    Svar
  25. Christina says:

    Jeg vil klart anbefale dig Tracy Andersons hjemmetræningsdvd! Hun er Gwyneth paltrows personlige træner. En time hjemme og hun træner så man ikke bliver stor at se på i forhold til muskler.Det er super gode øvelser 😊👌

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *