Velkommen til det nye Sneglcille

Så er jeg i luften, eller bloggen er. Endelig.
Der er stadigvæk en smule, der skal justeres og rettes. Det kommer til at ske henover de næste par dage (uger?), men ellers er det pretty much it. Jeg håber I kan lide det. Det håber jeg virkelig.
Jeg kan!

Jeg bliver nødt til at sende tusindvis af roser, romshots og kys til min teknikerdude (her på bloggen bedre kendt som cykelrytterven). Tak for tålmodighed, når jeg har stillet dumme spørgsmål, været forvirret og gang på gang har øøøøhhh’et og set blank ud, når du f.eks. har sagt ord som backend (som stadigvæk får mig til at fnise. “Her er din adgang til backend”… HA! Analjokes’ne vil ingen ende tage) og redeligering, tak for de timer du har lagt i det og tak for rådgivning og gode ideer. I love you maaayn.

Og TJEK lige bloggen på jeres telefoner også, ahmen gør det lige … Pænt hva?!!

Testelitest

Advarsel om flytterod. Og en vinder (truuuut!)

Dette bliver mit sidste indlæg i denne uge. Der skal rykkes rundt og gøres klar til flytningen sidst på ugen. Jeg vil allerede nu advare om flytterod, tekniske fejl, knas og så videre, det næste stykke tid. Især i starten kommer det nok til at sejle lidt og ikke alle kan se siden med det samme, da det vist sker gradvist (tror jeg. Jeg ved det faktisk ikke), men alle skulle gerne kunne se det nye, senest mandag.
Det håber jeg I er med på. Det skal nok blive godt.

Og nu til det sjove. Vinderen af de varme ben blev:
Johanne. Som skrev at hun ønskede sig et par sorte leggings (d. 25. november, klokken 09:57.)
TILLYKKE! En mail er på vej til dig…

Vi ses det nye sted!

Photobucket Pictures, Images and Photos

Hvem? Hvad?

Jaer! Blib blob!
Mit liv og min hjerne ser pt således ud.
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Barnet klæder sig selv på.
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Mit bidrag til 24 timer til på torsdag, ser indtil videre sådan ud

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Og jeg har en skildpadde på næsen.
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Såååøøøhm. Vi ses lige på den anden side.

Vind: Varme ben fra H.U.G.S

I anledning af at det er december lige om lidt, har jeg samlet nogle gaver sammen til jer, og I kan hver søndag op til jul vinde en gave.

Vi starter ud med noget blødt fra mærket h.u.g.s.

Jeg blev selv bekendt med mærket, da jeg arbejdede som model, og for nu mange år siden, lavede kampagnebilleder for h.u.g.s. (et af de billeder kan I se længere nede i indlægget).
h.u.g.s. har en webshop, hvor jeg personligt har forelsket mig i den fineste halskæde og i de mange lækre basicvarer. Det var derfor med stor begejstring, at jeg i sidste uge, blandt andet fik et par lækre strikleggings ind ad døren fra h.u.g.s. Jeg har næsten boet i dem siden hen. Bløde og varme er de og jeg skal helt sikkert have hvervet mig et par i grå også. Og i bordeaux.
Det er lige præcis sådan et par, I kan vinde.

Skriv i kommentarfeltet hvilken farve I ønsker jer (se de forskellige farver her), jeg trækker en vinder onsdag morgen -hvilket faktisk bliver mit sidste indlæg inden bloggen flytter.

Ja, og som lovet, mig i en noget yngre version, for h.u.g.s. by Vonryba:

Photobucket Pictures, Images and Photos

Vind: Varme ben fra H.U.G.S

I anledning af at det er december lige om lidt, har jeg samlet nogle gaver sammen til jer, og I kan hver søndag op til jul vinde en gave.

Vi starter ud med noget blødt fra mærket h.u.g.s.

Jeg blev selv bekendt med mærket, da jeg arbejdede som model, og for nu mange år siden, lavede kampagnebilleder for h.u.g.s. (et af de billeder kan I se længere nede i indlægget).
h.u.g.s. har en webshop, hvor jeg personligt har forelsket mig i den fineste halskæde og i de mange lækre basicvarer. Det var derfor med stor begejstring, at jeg i sidste uge, blandt andet fik et par lækre strikleggings ind ad døren fra h.u.g.s. Jeg har næsten boet i dem siden hen. Bløde og varme er de og jeg skal helt sikkert have hvervet mig et par i grå også. Og i bordeaux.
[[{“type”:”media”,”view_mode”:”media_large”,”fid”:null,”attributes”:{“class”:”media-image aligncenter size-new-size wp-image-5979″,”typeof”:”foaf:Image”,”style”:””,”width”:”680″,”height”:”680″,”alt”:””}}]]Det er lige præcis sådan et par, I kan vinde.

Skriv i kommentarfeltet hvilken farve I ønsker jer (se de forskellige farver her), jeg trækker en vinder onsdag morgen -hvilket faktisk bliver mit sidste indlæg inden bloggen flytter.

Ja, og som lovet, mig i en noget yngre version, for h.u.g.s. by Vonryba:

Photobucket Pictures, Images and Photos

Blogflytning og lidt om sarkasme

Jeg fik i sidste uge taget nye billeder, af det nye hår, til den nye blog. Det tekniske er også så småt på plads (vistnok) og det hele sker snart, som i næste uge. Og jeg glæder mig. Fandme. Det håber jeg også at I gør, og så håber jeg eddermame at der er forståelse for at Sneglcille er som Sneglcille er, med sarkasme og bandeord smurt udover det hele. For gæt hvad? Sådan er jeg faktisk, og det sidste jeg gider, er at skabe et eller andet falskt billede af min person og mit liv. Så havde bloggen heddet noget andet og handlet om sko og porcelæn, eller kæledyr.
Jeg lytter til jer, jeg læser jeres kommentarer og mails, og er desuden stor tilhænger af konstruktiv kritik, men at man synes jeg er negativ og whiny/har et lorteliv/ formulerer mig råddent/ er en sucky mor etc. er sgu ikke konstruktivt, det er bare troll’et og tarveligt, og er det ens holdning, kan man jo faktisk trykke på krydset i hjørnet af browservinduet, eller taste noget andet i adresselinien, skidesmart det der internet altså. Og tænk engang at jeg bliver nødt til at skrive det her, men:
Jeg er glad for mit liv og jeg elsker min søn, det lille røvhul, højere end noget andet. Også imellem 16 og 18. Punktum.

Ja, jeg ævler her, ved det godt og egentlig ville jeg bare lade det være, ignorere det og fortsætte, men det kan jeg sgu ikke og vil gerne en gang for alle slå fast, at Sneglcille er en kloak, min kloak, hvor jeg smider alle mine lortetanker. Det har de fleste af jer heldigvis forståelse for. Og tak for det.

C

Photobucket Pictures, Images and Photos

Blogflytning og lidt om sarkasme

Jeg fik i sidste uge taget nye billeder, af det nye hår, til den nye blog. Det tekniske er også så småt på plads (vistnok) og det hele sker snart, som i næste uge. Og jeg glæder mig. Fandme. Det håber jeg også at I gør, og så håber jeg eddermame at der er forståelse for at Sneglcille er som Sneglcille er, med sarkasme og bandeord smurt udover det hele. For gæt hvad? Sådan er jeg faktisk, og det sidste jeg gider, er at skabe et eller andet falskt billede af min person og mit liv. Så havde bloggen heddet noget andet og handlet om sko og porcelæn, eller kæledyr.
Jeg lytter til jer, jeg læser jeres kommentarer og mails, og er desuden stor tilhænger af konstruktiv kritik, men at man synes jeg er negativ og whiny/har et lorteliv/ formulerer mig råddent/ er en sucky mor etc. er sgu ikke konstruktivt, det er bare troll’et og tarveligt, og er det ens holdning, kan man jo faktisk trykke på krydset i hjørnet af browservinduet, eller taste noget andet i adresselinien, skidesmart det der internet altså. Og tænk engang at jeg bliver nødt til at skrive det her, men:
Jeg er glad for mit liv og jeg elsker min søn, det lille røvhul, højere end noget andet. Også imellem 16 og 18. Punktum.

Ja, jeg ævler her, ved det godt og egentlig ville jeg bare lade det være, ignorere det og fortsætte, men det kan jeg sgu ikke og vil gerne en gang for alle slå fast, at Sneglcille er en kloak, min kloak, hvor jeg smider alle mine lortetanker. Det har de fleste af jer heldigvis forståelse for. Og tak for det.

C

Photobucket Pictures, Images and Photos

Jeg har ikk’ lavet peeeeng’

Godaften! Som varslet på facebook tidligere, kommer her en lynkonkurrence til københavnerne. Det handler om ham her:

 

Hvad end du er til ham Kidd eller ej, er det faktisk en interessant film, synes jeg. Jeg var i hvert fald underholdt. Dog vil jeg ikke anbefale at se den med tømmermænd, som jeg gjorde. Liiidt for meget rystet billede og druk til hvad min gennemtæskede hjerne kunne holde til. Nå, men vil du have 2 billetter til Kidd life i Palads i næste uge? Så skriv en kommentar til indlægget her, og fortæl hvorfor du vil se filmen.
Vinderen kan frit vælge en dag i løbet af ugen (Der er to visninger dagligt – kl. 16.20 og kl. 21.30).
– Jeg trækker en vinder mandag.
VINDEREN ER TRUKKET! TILLYKKE TIL LINDA. (Du modtager en mail, senere i dag).

Man skal åbenbart ikke kalde børn for røvhuller i avisen

Jeg skulle nok have forudset de løftede pegefingre, da jeg valgte at omtale ulvetimebørn som røvhuller, i gårsdagens avis. – Og nej det er sikkert ikke alle børn, som lider af personlighedsspaltning mens ulvetimen står på. Faktisk er der sikkert forældre med helt igennem perfekte børn, som aldrig skider i deres bukser og altid hører efter. Jeg kender dem bare ikke. Men de findes åbenbart. I min mailbox.

Photobucket Pictures, Images and Photos

Fra 24 timer d. 22 November 2012:
Røvhuller i ulvetimen
Ulvetime. Det lyder jo ret uskyldigt. Nærmest lidt rart og hyggeligt, men det kan man ikke påstå, at det er. Tværtimod er ulvetimen noget, som alle forældre, jeg kender, bander langt væk. Og kan vi lige blive enige om, at det jo ikke bare er én time, det står på, vel?

Jeg kan ligeså godt sige det lige ud: Børn er nogle røvhuller fra kl. 16 til 18. At tage et barn med nogen som helst steder i dette tidsrum i hverdagene, er dødsdømt fra starten af. At jeg gør det gang på gang, er min fejl og jeg ryster jeg på hovedet af mig selv når det sker. Godt nok kan en banan og noget Ninja Turtles på iPhonen gøre underværker og tæmme ulvebarnet en smule. Bare ikke altid. Slet ikke når barnet er tre år og står med begge fødder solidt plantet i noget selvstændighedsalder, og derfor har en klar ide om, hvordan tingene skal gøres – helt ned til mindste detalje. Man kan lige så godt glemme det.  For det er bare et spørgsmål om tid, før der er et eller andet, som udløser en reaktion. Om det er en forkert skrællet clementin eller noget mere alvorligt, som for eksempel en mistet kastanje eller en hue, som sidder skævt, er aldrig til at vide, men det skal nok ske.

For at være helt fair, er vi forældre jo heller ikke ligefrem i lækkert humør, imens ulvetimen står på, og det er skam ikke barnets skyld. For lavt blodsukker, træthed, stress over rod, madlavning og alt det arbejde, man ikke nåede, er bare en moodkiller. Sådan er det, og så er det næsten lige meget, hvor stort et røvhul det er, man henter ved børnehavebussen den dag, for vi er jo sure i forvejen.

Personligt forstår jeg faktisk godt, når min søn hulker hele vejen hjem bagpå cyklen over den rosinbolle, han ikke fik, eller flipper skråt over at velcroen fra flyverdragten sætter sig fast i vanten. Igen.  For jeg har det inderst inde ligesom ham. Jeg har også indimellem lyst til at lave flitsbuen, kræve at nogen hjælper mig med at få skoene af, eller lige bærer lidt rundt på mig.