Og så var der 2…

Jeg elsker jo ellers at shoppe. Virkelig meget faktisk. Men. Vintertøj til børn? Fuck mand! En pæn og varm flyverdragt er dyr, umulig at opdrive og ofte dekoreret med pels, hvilket jeg ikke bryder mig om. Oveni det har jeg en søn, som går i udflytter og har sygt meget krudt i røven og derfor slider sit tøj dobbelt så meget som andre børn.  Den største udfordring er dog, at han i høj grad har en mening om hvad han har på.  Han er f.eks. især glad for ternede skjorter og syntetiske fodboldtrøjer, begge beklædningsdele som jeg synes er grænseløst grimme.
NÅ. Tilbage til de der lortedragter. For ja, de skal købes nu! Dette erfarede jeg da han allerførste gang skulle have en flyverdragt og en virkelig stram ekspedient grinte af mig da jeg i slutningen af oktober måned spurgte efter en dragt i str. 86.
For de var udsolgt. “Selvfølgelig”, som hun sagde.

Jeg har nu købt en fantastisk, grøn Ej sikke Lej flyverdragt, med ugler på ærmerne. Oh the drama! Barnet er IKKE tilfreds. Det er hvad det er, jeg skulle sgu nok få ham i den, hvis jeg da bare havde købt den i den rigtige størrelse… Ja. Jeg ved ikke lige hvad jeg tænkte på. Men den er for stor.
Så jeg har nu købt en grå sag i stedet. Den ligger på et posthus ude på østerbro et sted (but why?), så den skal jeg have hentet snart og så håber jeg at den falder i den kræsne skideriks smag.

Næste udfordring: Vinterstøvler. Hviiiin! Der skal noget hård sprut til i den proces. Siger det bare.

– Og hey! Er du interesseret i en armygrøn ej sikke lej flyverdragt, med neongrøn lynlås og uglereflekser på ærmerne, i str 110? Så send mig lige en mail.

16 replies
  1. Julie says:

    Ejjjj Cille. 110 – hvad fanden havde du puttet i din kaffe den dag?

    Men ja – de er ikke nemme at gøre tilfreds. Jeg købte Molos “hero”. Den skulle være ekstra slidstærk til skovbørn.
    Og Aruato Rap støvler. Ikke fordi de skulle være noget særligt i forhold til skovbørnehave, mere fordi de talte til mit øje!
    Og så får han dem på – om jeg så skal tape lortet fast med gaffa.

    Good luck.

    Svar
  2. Maria says:

    Nu siger jeg lige noget utroligt mor- skråstreg husmoragtigt. Min søn gik i udflytter og tudede lidt de koldeste vinterdage. Så købte vi uldent langt undertøj. Det reddede totalt de sidste to vintre i børnehaven. At han så stadig går i det to tredjedele af året, gerne uden andet oven på, er så en anden gøgleragtig sag. Måske har Otto det allerede på, ville bare lige, hvis nu han kommer hjem og tuder over kulde…..KH Hjemmet

    Svar
  3. Mille says:

    Hva…har du kun købt 1, jeg vil helt sikkert nappe 2 når nu det er udflytter, det er bare min erfaring.

    Jeg har en gammel armysag liggende hvis det var noget, helt fri for ugler og andet knald.

    Med hensyn til vinterstøvlerne, skal selv på jagt i weekeden og glæder mig ikke.

    Vind i håret og frem over sletterne.

    Svar
  4. Rikke says:

    Man kan aldrig få for mange flyverdragter:-)
    Her får begge børn 2 dragter, da de sikkert ender med at skulle vaskes hver anden dag.
    Jeg fik købt mig 4 flyverdragter til begge børn sidste vinter (ja 8 ialt), så håber håber at de 4 af de 8 som var for store sidste år passer dem i år, så jeg ikke ksla gå all in i flyverdragter for 2 år i træk:-)

    Med hensyn til den lækre ESL dragt – gem den til næste år, den er så fin:-)

    Svar
    • Karina says:

      JA gem den, det sparer dig for besværet næste år, eller hvis han pludselig vokser vildt i de koldeste måneder, så det rart med en ekstra.
      Vinterstøvler… Er ikke nået dertil, en af ungerne vil ikke have nogen på, så må han sgu fryse i gummisko og selv om det, kan ikke tvinge en 14 årig i støvler hvis han ikke vil, to af de andre bruger pt sidste års, men i November skal vi på ægte jagt efter nogen der kan holde vintren ud og ikke bare måneden. 🙂

      Svar
  5. Teresa says:

    Min pige går også i skovbørnehave og vi køber altid Kamik letvægtsstøvlen til hende. Nem at komme i og god ned i minusgrader også. Kan anbefales 🙂 God jagt!

    Svar
  6. Louis says:

    Hej Sneglcille

    I sidste uge købte jeg nogle ret fede Bundgaard vinterstøvler i en sportsbutik i Spinderiet i Valby, og de var på tilbud til 300 kroner.
    Nu har jeg drenge, der formår at splitte alt (som i ALT) tøj og sko til atomer, og selvom jeg ikke har set støvlerne i aktion endnu, er mine forventninger tårnhøje. Støvlerne er vandtætte slidstærke, god pasform og faktisk meget pæne. Af drengestøvler at være.
    Så giv da lige butikken et kald efter en størrelse…23?

    Kh

    Louise

    Svar
  7. Chris says:

    Åh nej… det jo nærmest umuligt både at tilfredstille mor og barn hvis det kommer an på udseende!
    Ellers kan jeg anbefale lego flyverdragter. We love them. God pasform, nemme at komme ned i og dejligt varme.
    Hvad skal du have for ESL’en… min pengepung er ikke til Lego flyverdragt til 1.000,- i år og der er ingen brugte i 110 til salg.. hvilket bare er noget crap! Har indtil videre kun købt skisæt fra Intersport til 500,- … håber det er godt!

    Svar
  8. Sandra says:

    Hvad med Ver De Terres gummi flyverdragt – den skulle være perfekt til skovbørnehavebrug, og den er fri for pels i kraven. Jeg ville gå for Angulus støvler – mine børn har aldrig haft hverken våde eller kolde tæer i dem.

    Svar
  9. Maria says:

    Hader jagten på flyverdragt, men det skal jo overstås!
    I år er jeg på jagt efter en dragt i størrelse 110, så jeg vil da lige høre hvad du skal have for din ESL dragt.

    Svar
  10. Anette/Solvejen says:

    Jeg elsker etiketten Tankeskrald. Den er bare så dækkende på rigtigt meget. Har du noget imod at jeg låner den?

    Mht. flyverdragten, så er min erfaring (udflytter eller ej), at to stk. er bedre end en. De bliver møgbeskidte i den alder, og skal tit vaskes, og så er det rart med en reserve. Det er jo også en alder, hvor man stadig kan være så optaget af en god leg, at man glemmer at komme på toilettet, der er en ekstra også bare rar at have.
    Men selvfølgelig, når den er for stor lige nu, så må du gøre op med dig selv om du vil sælge den eller gemme den til næste år. Jeg ville nok selv sælge den. Mest fordi Silje aldrig rigtigt har den størrelse “næste år”, som jeg tror/regner med. (Sådan realistisk set ville den komme til at ligge i skabet, fordi jeg ikke fik mig taget sammen til at sætte den til salg ;))

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *