Når en dør lukkes…

“Når en dør lukkes åbnes en anden. Men vi har ofte så travlt med at ærgre os over den lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne.”
Alexander Graham Bell

Jeg skrev meget lidt om det i sidste uge, bloggens fremtid. (Link)
Ligesom superheltemor fint beskriver det her, har jeg også været en alverdens tanker igennem, blogmæssigt. Jeg har nu langt om længe en ok fornemmelse af hvad der kommer til at ske. Men. Ikke alting er faldet på plads endnu og jeg har stadigvæk en del, der skal tænkes igennem, planlægges og ikke mindst besluttes. Og da jeg af natur er både ubeslutsom og utålmodig, hvilket er en virkelig dårlig cocktail, er det ikke helt nemt. Særligt når det gælder 900+ indlæg, som skal flyttes. Lige om lidt.

Samtidigt har jeg lige sagt ja tak til noget, som gør at jeg kommer til at være bloggen her en lille smule utro. Det er et sundt spring for mig, tror jeg. Og jeg glæder mig. -For selvom jeg knuselsker bloggen og er stolt og glad for den, hænger den mig ind imellem langt ud af halsen. Så jeg trænger til at der sker noget.
Jeg kan løfte sløret for mine fremtidsplaner en smule og fortælle at jeg fra om ganske kort tid kommer til at skrive ovre på 24 timer, som mommyblogger på deres hjemmeside og hver anden tirsdag bliver et af mine blogindlæg trykt i avisen. Første gang d. 30 oktober.

Det betyder på ingen måde at sneglcille.dk lukker, der kommer nemlig også til at ske nye ting med hende, som jeg nok skal indvige jer i også, når jeg selv har fået styr på det. Det betyder bare at jeg fra om lidt er at finde to steder, som Cecilie Rubini på 24 timer og som Sneglcille lige her.

Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg bedst dækker den syge pms bums under mit højre øje (øjet?! Seriøst?!) når der skal tages billede til avisen. Jeg er ude i noget EMO sideskilning, en seriøs øjenmakeup eller bare en sørøverklap.

16 replies
  1. Christine vj
    Christine vj says:

    Det er sejt – tillykke med det!

    Jeg tænker umiddelbart sørøverklap. Det ku da være lidt cool? Ellers må du spørge pænt om de ikke kan lave nogle photoshop tricks!

    Svar
  2. Jo
    Jo says:

    No worries… den bums kan jeg klare med min airbrush ! Og stort tillykke… glæder mig til at læse med på dit nye territorium : )

    Svar
  3. Ida
    Ida says:

    Stort tillykke – glæder mig til at læse med begge steder. Win for os læsere.
    P.S jeg stemmer på sørøverklap – det giver streetcredit og er sikker på det vil give point i Ottos bog. 😉

    Svar
  4. Sofie
    Sofie says:

    Iha, jeg læser allerede nu mommybloggerne i 24 timer og jeg glæder mig bestemt til at en af mine alltime-fave bloggere også kommer til at blogge der 🙂 tillykke med det, glæder mig til at følge med!!

    Svar
  5. Stine
    Stine says:

    Jeg elsker din blog og din frie og ærlige måde at skrive på! Glæder mig hver gang til at læse dine indlæg når du opdatere bloggen. Glæder mig endnu mere til at følge dig i 24 timer, som jeg læser hvergang jeg pendler til uni.
    Tillykke – det er super flot klaret! 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *