Blandede følelser

Det er sgu så åndssvagt. Om få timer sidder jeg i et fly på vej mod Amsterdam, med en af mine bedste venner ved min side, en iPad i tasken og stakkevis af noter med ideer, som jeg skal skrive på mens jeg er væk. Jeg glæder mig. Det gør jeg. MEN det er som om at glæden bliver overskygget af en anden følelse. Savn. Allerede i går aftes, da kufferten var pakket og jeg endelig havde fundet mit pas efter en times panikangst og storsvedende eftersøgning (hvorfor er det altid væk dagen inden jeg skal nogensteder?! Hvorfor?!!), savnede jeg Otto så meget, selvom han lå i rummet ved siden af, at jeg løftede ham over i min seng og lå og duftede ham i håret den halve nat.
Han havde ikke tid til at vinke farvel i morges, for han skulle vise Willi den Legoplakat han havde taget med. Så det blev til et flygtigt “jaja- hejhej mor!”, inden han løb afsted. Øv.
– det er jo ikke fordi at vi skal være adskilt længere tid end vi plejer. Tværtimod. Men afstanden gør at det for mig er hundrede gange sværere end når han bare er lige om hjørnet.
Det er skørt så stor forskel alle de kilometer gør.
Ved godt (håber ihvertfald) at jeg kan lægge det til side når jeg senere er nået frem og har fået et par drinks indenbords.

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Jeg ved ikke om der er net på vores hotel. Ved heller ikke om jeg får tid til at blogge. Men jeg opdaterer bestemt løbende på facebook og instagram (Sneglcille).

Bye klootzakken! (Farvel røvhuller)

4 replies
  1. Helene says:

    Jeg er også “dele-mor” (i mangel af et bedre ord) og jeg rejser nogle gange med mit arbejder og oftest alene, Og af en eller anden grund slår savnet bare hårdere, når jeg sidder i en flyvemaskine og følelsen af at være alene forstærkes. Og jeg elsker at rejse og har intet som helst imod at gøre det alene – hvis det bare ikke var fordi jeg nærmest er ude af stand til at gennemføre en flyvetur uden lige at knibe en tåre. Go figure…

    Svar
  2. Sofie says:

    Glæder mig til at læse om din tur og at du hygger dig <3 forstår udemærket det der med at savne endnu mere når man er længere væk end man plejer. Det er helt forfærdeligt!

    Svar
  3. Jeannette says:

    Hi hi sådan havde jeg det også i sommer da jeg tog 5 dage til Paris uden min dreng. Jeg var ved at gå til, og var sikker på flyet ikke ville lande sikkert, og bla bla bla som jeg vil forskåne dig for… Men jeg havde nu nogen dejlige dage, og næste sommer tager jeg min søn med derned.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *