At træde ind i en fyldt metro

tirsdag morgen og se 3 mennesker sidde med avisen slået op på mig, er noget af det mærkeligste jeg nogensinde har prøvet.
Billedet er helt forfærdeligt, ved simpelthen ikke hvad der lige er gået galt der. Havde ellers en god fornemmelse med det, trods sygdom og de 5 minutter det tog.
Men fuck it.  Ud af de 3 mennesker jeg så i metroen, der læste mine ord, var der 2 som smilte stort og så kan jeg måske godt leve med mit betuttede billede uden udstråling.
Hvis du ikke har fået nallerne i et eksemplar, kan I læse det her (på side 10). Og senere bliver det lagt på 24 timers hjemmeside her.
God dag.

Her er jeg så. Ved siden af Sandy.
Uploaded from the Photobucket iPhone App

5:20

sagde uret, da jeg blev vækket med en fod i siden af meget vågen dreng. Det er ved at være længe siden at jeg er stået så tidligt op på en søndag, for Otto er langt om længe blevet glad for at sove længe. Engang imellem til klokken 9!! Det har min krop hurtigt vænnet sig til, så det var med sammenbidt mine at jeg stod op med ham og smed en gryde havregrød på blusset. Og ja, selvfølgelig skyldes det vintertid og klokken-er-jo-i-virkeligheden-en-time-mere…. fuck-nu-af. Når uret viser mindre end 7 på en søndag, bliver jeg gnaven. Period.

Om jeg blev træt langt inde i knoglerne, da jeg opdagede at jeg kun havde nok kaffe til en halv kop? – Ja.
Hvor mange gange vi har set kungfu panda her klokken lidt i 9? – To.
Skal jeg bruge resten af dagen på at rydde op i bombet soveværelse? – Mja.
Gør jeg det? – …..
Blev jeg nogensinde færdig, med at skrive det jeg pev over i fredags? – Hell motherfucking yes!

Uploaded from the Photobucket iPhone App

At skrive indlæg om ikke at skrive

ØØøøøøhbøøøøh…..
Grundet flere dage i sygdomstilstand og oveni det en smule præstationsangst til mit første 24 timer indlæg om 4 dage (f.i.r.e), har jeg problemer med at skrive. Kunne seriøst sætte mig ned og tude over det. Har udover bloggen og 24 timer også nogle andre småprojekter, som skal skrives færdige. Lysten er det, men der sker… Intet.
Som jeg før har skrevet, er det at skrive normalt nemt for mig, og noget jeg rent faktisk er god til, for det meste. Så jeg ved ikke lige hvad der sker. Føler pludselig at alt hvad jeg skriver ligner og lyder som lort. Jeg jokker rundt i det og bliver mega irriteret.
– MEN! som altid satser jeg på at det hjælper lige at åbne for kraftedme-ventilen og få sat ord på. SÅ: FUUUUUUCK!!

NU putter jeg barnet, hælder et glas vin op og skriver. Noget helt vildt godt. Sgu. Ja.

…. Gu gjorde jeg ej. Jo det med vinen. Men istedet for at skrive, bager jeg stenalderbrød og hører podcasts. Pik.

Otto tester Lego

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Det var lidt af en udfordring da jeg og mine betændte bihuler skulle bakse denne pakke hjem på cykel. Men det var al besværet værd, for glæden var stor, da Otto kom hjem fra sin far i tirsdags og så hvad der var i pakken.
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Lego har sendt os ovenstående til test og dommen er faldet.
Selvom otto er over 3 år og så småt er begyndt at interessere sig mere for rigtig lego, finder han stadigvæk Duploklodserne frem og kan bruge flere dage på at bygge og lege med det. Duplo er nemmere for ham at bygge uden hjælp, end de små legoklodser, hvilket betyder meget for ham da han jo er en stor (!!) dreng midt i en ret heftig selvstændighedsperiode (giv mig styrke!). Duplo ZOO’en er et kæmpe hit herhjemme og vi har bygget flere forskellige indhegninger, både til dyr, biler og mennesker. Faktisk har han stort set ikke leget med andet siden vi pakkede det ud, hvilket må siges at være et kvalitetsstempel. Mange opadvendte tommelfingre herfra.

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Duplo ZOO’en er en gave fra LEGO. Jeg har ikke modtaget betaling og indlægget er udelukkende skrevet med mine ord, udfra min og Otto’s mening om produktet.

Older posts