Søvnløs

Denne weekend har været en af de underligste længe.

Jeg var til firmafest i et cirkustelt på en mark, fredag aften. Senere tog jeg til fest inde i byen og drak mig ret fuld. En udemærket start, på en weekend som jeg ikke ved hvor blev af og som helst ville have været foruden. Lørdag ringede min mor, forholdsvis tidligt og her vidste jeg med det samme at noget var helt galt og ganske rigtigt var det en grødet og hulkende stemme jeg fik i røret. Et familiemedlem af kæmpe betydning var død den morgen.

Siden lørdag har tiden føltes underlig tung og trykket. Den der følelse, som vi sikkert alle har når nogen dør, af at der mangler noget i verden, lige meget hvor længe siden det er man sidst har set personen. Man har svært ved at forstå at alting bare forsætter som var intet sket. Togene kører, folk på gaden ser ud som altid og alt er præcis som de plejer. Men alligevel ikke.

Jeg var på loppemarked i går og det var underligt at stå der med rødsprængte øjne bag ved solbrillerne og forsøge at smile til folk, mens jeg skulle tage stilling til om jeg skulle have 5 eller 50 kroner for den skideligegyldige buksedragt, som hang på en af de mange bøjler. Men samtidigt kunne jeg ikke forestille mig at skulle ligge ned et sekund længere og det var godt for mig at komme ud og tænke på noget andet, i nogle timer.

I nat sov jeg ikke meget. Jeg tænker konstant på, ikke mindst min mor, som har mistet et vigtigt menneske, alt for tidligt. Jeg tænker på beskrivelsen fra afdødes kone, om hvordan kapelmenneskerne (ved sgu da ikke hvad det hedder) kørte væk med hendes livs kærlighed, hendes bedre halvdel, hendes et og alt, den eneste mand hun har haft og elsket.
Og jeg tænker på alt det jeg ikke fik sagt.  

Kære A. Hav en fest. Og hils.
?

5 replies
  1. Erika says:

    Det gør mig ondt for dig og din familie. Jeg kondolerer! Det er så mærkeligt hvorledes verden går videre for andre men tilsyneladende står stille for en selv.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *