Nu er der snart nogen som skal holde kæft med det der kernefamilie!

“Jamen drømmer du ikke om sådan en rigtig kernefamilie??” Blev jeg spurgt om for nylig… Hmmmm. Hæng lige på et øjeblik:

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En kernefamilie er et udtryk, der bruges om en familie-enhed, som består af far, mor og et eller flere børn. Kernefamilien er et fællesskab, hvor parterne er afhængige af hinanden.

Nåååårh hvor fint hva?!
….
Ved I hvad jeg læser det som?! Røv og nøgler! Så nej, jeg gider ikke have en rigtig kernefamilie. Nej tak. Det kan jeg heller ikke rigtigt, skal man tro på ovenstående beskrivelse, ligesom at de homoseksuelle par jeg kender, både med og uden børn heller ikke kan være en kernefamilie.
Men jeg har heldigvis noget meget bedre: Min familie. Ingen kerner her og jeg springer også over på spelten tak. Otto har en far og en mor, som taler sammen hver eneste dag og som begge vil stå på hovedet for at få det til at fungere, sådan at Otto skal have det bedst. Otto er forvirret, selvfølgelig er han det, for det er da svært at mor og far ikke bor sammen, MEN der er sgu ikke noget at gøre ved det, andet end at få det bedste ud af virkeligheden. Og skal jeg være helt helt ærlig, jaja jeg brokker mig og det er hårdt at løbe så stærkt som jeg til tider gør, når man også lige skal være nogens mor, men jeg vil hellere have min hverdag, måske med et par timer ekstra i døgnet, end være i et forhold som ikke fungerer, eller i en goddamn “kernefamilie”, med mor og far og et eller flere børn, karbonader og onsdagssex. Don’t get me wrong, jeg vil gerne være i et forhold på et tidspunkt, og have en større familie, på et tidspunkt. Det er udtrykket “kernefamilie”, som får det hele til at stritte på mig. Jeg kender mange par, med børn og INGEN af dem vil jeg kategorisere som værende kernefamilier, det ville være en fornærmelse. Det er forhold og familier med kærlighed og samvær, varme og forståelse, nårhja og skænderier. Præcis ligesom min familie.
Så! Ordet bør slettes, sammen med “enlig mor” og “svømmepøl”. Det lyder grimt. Få det væk!

“Jeg har min mor, jeg har min far, vi har hinanden…” – Otto, 3 år

22 replies
  1. Maria
    Maria says:

    Jeg vil bare sige:

    WORD!

    Herhjemme er vi sgu heller ikke en kernefamilie – Vi er en mor, en far og et barn, som lever med hinanden på godt og ondt… Krydret med en masse tattoveringer (dog ikke på barnet) og kærlighed!

    Svar
  2. Charlotte
    Charlotte says:

    Hørt for Satan! Lever i præcis samme familie konstellation som dig! Med en far som var en røv-kæreste, men verdens bedste far for vores søn. Selvfølgelig er en far og en mor under samme tag optimalt- HVIS det fungerer, jeg mærker der primært når min søn savner sin far og den anden vej. Men fuck it, sådan er virkeligheden ikke..og jeg elsker mit liv! Elsker sgu også de alene-dage, hvor jeg får lov bare at være mig..drikke mig stangvissen, eller bare sove længe og tanke op på alle planer. Op i røven med alle de der drømmebilleder..har faktisk heller aldrig mødt andet en respekt og fascination for vores ukernede måde at gøre tingene på. Og helt ærligt..jeg kender fandme mange rådne kernefamilier, så i min verden er det bestemt ikke et kvalitetsstempel..i sig selv. Tværtimod udtrykker de ofte misundelse på mit liv…sååå

    Svar
  3. Karen
    Karen says:

    ENIG! – Vi ER en familie. Med far og mor og barn.. og to forskellige adresser. Men vi er da stadig min datters familie. Så fuck kerne!

    Hvad skal det hedde, hvis det ikke hedder ‘enlig mor’? Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal kalde mig. ‘Alene-mor’ lyder så trist og ’single-mor’ så slutty.

    Svar
      • Malene
        Malene says:

        Min veninde kalder det for ENEstående mor, og det synes jeg er et ret så fint og sejt udtryk for det er netop hvad hun og andre mødre, der klarer det alene er – super fucking fantastiske og ret så enestående.

        Svar
  4. Nina
    Nina says:

    Helt enig!!!
    Jeg har endnu ikke børn, men hader også indædt den der holdning til at man først er en “rigtig” familie når man har 2 børn!! Så hvis min mand og jeg aldrig får børn bliver vi aldrig en rigtig familie, og det betyder også at jeg aldrig har været i en rigtig familie, da jeg er enebarn!!! Sikken noget PIS!

    Svar
  5. Helle
    Helle says:

    kernefamilie findes ikke det er bare noget nogle har fundet på …

    men det jeg undre mig over er at du bliver så sur eller kommer helt op i det røde felt når du bliver konfronterende med det ?????

    hvis du er glad og hviler i det liv du nu lever lige nu, så ville du ikke blive så oprørt … er det fordi der er noget der rør dig dybere ….
    jeg har været enlig mor i 15 år en skøn tid … jeg lever nu i et forhold på 11 år med en mand og 8 dine mine vores børn og vi er ikke en kernefamilie og det er jeg glad for …. jeg er mig og han er ham … vi har vores frihed sammen og er ikke afhængig af hinanden vi er sammen af fri vilje …

    lige denne sætning —-> parterne er afhængige af hinanden. — ej vi lever i det 2000 århundret

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Nejnej, sur? Mig? nej da. Tror måske du misforstår indlægget.
      Jeg bliver ikke oprørt. Jeg synes kernefamilie er et grimt og på sin vis diskrimenerende ord, både på mine vegne som enlig og på alle andres vegne, både dem i forhold og de mange singler jeg kender.
      Jeg er mere end lykkelig for min virkelighed og det bør jeg ikke skulle argumentere for.
      Igen og igen og igen.
      Heller ikke her.

      Skal måske også lige understrege at mit indlæg (som altid) skal læses med glimt i øjet.

      Svar
  6. Christina
    Christina says:

    Jeg kunne ikke være mere enig. Mine forældre har været skilt lige så langtid jeg kan huske – nej, det passer ikke, men siden jeg var 7 år gammel og jeg er 21 nu. Da jeg mødte min kærestes forældre første gang, så spurgte de mig ind til mine forældre, og fred være med det, det må de gerne, jeg har ikke noget problem med at mine forældre er skilt. Da de fik at vide at mine forældre var skilt, fik jeg at vide “Velkommen til en rigtig familie, vi er glade for at have mødt dig……” Det er sikkert sagt i god mening, men det ramte så negativt i mit sind. Pyyyyyyyyyha!
    Selvom mine forældre er skilt, så er vi stadig en rigtig familie med bonusmor- og far, bonus-søskende og jeg ved ikke hvad!

    Længe leve os! Amen.

    Svar
  7. Cecilie
    Cecilie says:

    Mit kommende barn kommer til at vokse op i en “udvidet kernefamilie” – med mor, far, farmor og farfar, mormor og bonusmorfar, morfar og bonusmormor, fire oldeforældre en og bonusoldemor (+ resten). Jeg glæder mig bare over alle de mennesker, der kommer til at elske hende 🙂 (og som gider være babysittere).

    Svar
  8. Teresa
    Teresa says:

    Altså jeg lever i det dersens kernehalløj åbenbart – selvom jeg kører langt udenom spelten. Og jeg synes det er en lortet beskrivelse. Især det der med afhængigheden af hinanden.
    Alstå familie er jo kærlighed! Ubetinget altopofrende kærlighed. Og kærlighed stiller sgu da ikke spørgsmålstegn ved køn, bopæl eller antal!!!

    Svar
  9. nanna
    nanna says:

    Jeg kommer faktisk fra en såkaldt “kernefamilie”. Jeg føler ikke at jeg har haft en bedre eller værre barndom af den grund, og jeg føler bestemt ikke at vi er mere en familie end så mange andre bud på familier. Faktisk var jeg til en konfirmation i foråret, hvor konfirmandens forældre var skilt. Hun har helt vildt mange søskende, og mange af dem er “halve” eller “pap”-søskende, (og hvad i alverden er DET for nogle mærkelige betegnelser??!!) hun har to forældre, og derudover to andre voksne (forældrenes nye ægtefæller eller kærester) der alle sammen elsker hende SÅ højt. Har aldrig været til så skøn en konfirmation eller nogen anden fest, hvor der blev holdt så mange taler, sunget så mange sange og vist så mange småpinlige film og billeder. Det hele var så idyllisk og meget langt fra den traditionelle version. Sad sgu næsten og blev helt misundelig, når nu jeg selv kommer fra sådan en klassisk mor, far og to børn -konstellation.

    Svar
  10. Tina
    Tina says:

    Synes SÅ godt om..

    Dejligt opgør med den rigtig/forkert opfattelse af samlivsformer.
    Lidt trist med det sørgerlige forsøg på en psykoanalyse af dit blogindlæg, men som vant svarer du direkte og klart – ikke meget at analysere dér (medmindre man altså bare sådan VIL).

    Tak for endnu et inspirerende indlæg 🙂

    Svar
  11. Nanna
    Nanna says:

    Jeg får også allergi over ordet… Jeg behøver vel næppe at sige, at vores kernefamilie er umoden…. Du kender os jo 🙂

    For mig er en enlig mor, en der er alene med sit barn, fordi der ikke er en far. Ellers… Er man jo bare gået fra hinanden, fraskilt, skilsmissemor, you name it…. Men jeg kan godt lide den Enestående Mor, det har en skøn dobbeltbetydning 🙂

    Svar
  12. Kathrine
    Kathrine says:

    Hørt.
    Jeg forstår ikke hvorfor det opfattes negativt når man ikke kører den klassiske far mor og børn. Det kræver sgu da større nosser, vilje og styrke at få det til at fungere når mor og far ikke bor samme. Eller faren har valgt ikke at ville se sin unge. Jeg har været alene fra Day one og det har ikke været nemt men vil heller have et liv hvor jeg er glad end et hvor jeg skal tilpasse mig noget der alligevel ikke fungere. Så istedet for en kerne familie har jeg en stjerne familie hvor de mennesker der er en del af min og min søns liv er der fordi de gerne vil og ikke går på kompromis. Og sammen laver vi et stjerne billede hvor alle blinker og stråler hver for sig. Ja ja så blev man også lidt filosofisk 😉 men håber det giver mening.

    Svar
  13. Anita
    Anita says:

    Mine forældre er ikke gift, ej heller skilt. De bor sammen og er lykkelige, de har været kærester i 32 år og hvorfor så ændre på det, ved at blive gift?! Og når jeg prøver at forklare det til andre, kan de have svært ved at forstå det – man skal åbenbart giftes når man har børn, bor sammen og har været kærester X-antal år?! Jeg behøver ikke at blive gift, selvom andres holdning er at når jeg først har mødt den rigtige så skal jeg nok ændre mening og blive gift. Jamen hvorfor?! Jeg vil da gerne have en kæreste(ja jeg er single og har ingen børn – det er vist også helt uforståeligt for andre – jeez), børn og alt det der tjuhej. Behøver bare ikke noget papir på det. Ej heller en label der hedder kernefamilie. Det er da langt federe at være lykkelige og, som Otto siger, have hinanden!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *