Efterskælv

… Jeg overlevede sidste uge. Mødet med Otto’s pædagog gik godt, de er glade for ham og pædagogen beskrev ham, sådan at jeg kunne genkende ham, hvilket altid er et godt tegn synes jeg.    
Begravelsen var hård (selvfølgelig), men smuk og på en eller anden måde var det rart at få en ordentlig afslutning..
Festen i børnehaven…..? Altså. Vi var trætte. Allesammen. Jeg var gået hjem fra arbejde med uro i kroppen og hardcore kvalme tidligere på dagen, så jeg var ikke super oplagt, klokken 14:30 da vi nåede frem i øsende regnvejr, med tunsalat og gulerodsstave under armen. Otto fandt vi på en mooncar, grædende, med tis i bukserne. Det skete i øvrigt 3 gange mens vi var der. Han var træt og spændt hvilket udover al tisseriet, viste sig som skrig og skrål, indtil han kollapsede og faldt i søvn, ovenpå mig, i garderoben. Så… Vores fest, så primært sådan her ud:

… Om jeg er veludhvilet og frisk her mandag morgen?? Hahahahahahaha!!! Fuck lige af og send kaffen denne vej. Tak.