Søndagsudflugt med sneglen, barnet, eksen og lillebror

I går pakkede freelancer bilen med begge børn og mig.
Turen gik til Ballerup (eller var det Taastrup?).
Vi skulle i cirkus.

Dyb indånding.

Taget i betragtning at jeg havde drukket lidt for mange dark and stormy aftenen forinden, at det pissede ned og at konstallationen var noget speciel, var det faktisk en succes. Otto synes det var skidefedt, cirkusset, han klappede og dansede og pegede. Hans lillebror så ikke så meget af forestillingen, da han sad med hovedet i en slikpose det meste af tiden. Men de hyggede sig. Dog måtte jeg smide håndklædet i ringen, nok på en lidt vrissende måde, da regnen blev for meget og sulten indtraf. Så i pausen, søgte vi læ i bilen og SÅ tog vi en halvdårlig beslutning og kørte på Mcdonalds. Eller “Mac Dong” som drengene glade råbte hele vejen hjem. Så fik vi lært dem det. Skide godt. Hvis lillebrors mor ikke hadede mig i forvejen, så har hun en grund nu.

Da jeg låste mig ind i min lejlighed kl. 20 i går aftes, gennemblødt og træt var det med lige dele lettelse over at kunne ligge ned, uden at have klistrede børn kravlende på mig og med et kæmpe savn og nedtrykthed over ikke at skulle putte Otto den aften.
Skilsmisse og deleordning kan være en forvirret utaknemmelig kælling.

Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Uploaded from the Photobucket iPhone App

7 replies
  1. Trine
    Trine says:

    Hear, hear!
    Men, Cille – du GØR det jo! Du anerkender Ottos liv sådan som det nu engang har formet sig – og han får lov til at vokse op med en mor (og en far, lyder det til?) der gør sig umage for at skabe mening og sammenhæng – for HAM!
    Der findes alt for mange forældre, som måske nok kan se det indlysende konstruktive i at være rummelige og ikke bære nag, men som ikke kan, når det kommer til stykket.
    Du kan. Og I gør det – skaber en verden for Otto og Lillebror, hvor deres voksne sætter rammerne, og lærer dem noget om rummelighed og tillid!
    Bravo!

    Svar
  2. Malene
    Malene says:

    Læste dit indlæg 5 min. før jeg gik hjem fra arb – blev forstyrret af en kollega og kom helt fra indlægget igen. Gik efter arb. rundt i byen og smilede for mig selv og var glad helt nede i maven.. Og det er faktisk din skyld… For fuck hvor er det dejligt at I kan få det til at fungere. At I kan være forældre sammen og hver for sig – at I kan rumme hinanden og hinandens liv. Jeg er 100% overbevist om, at Otto (og lillebror for den sags skyld) lærer at mor og far ikke behøver at være kærester og bo sammen, for at være en familie 🙂 Synes sgu I er alt for seje <3

    Svar
  3. Casper
    Casper says:

    kan kun give dig ret i at ‘Skilsmisse og deleordning kan være en forvirret utaknemmelig kælling’ men dejligt at i kan finde ud af det. jeg har det på præcis samme måde, jeg er underlig glad og trist når mine børn er væk fra mig. glad over at man som du sige kan smide sig i sofaen som det passer en, men trist over ikke at få et godnat kram af ens børn.
    men sådan er verden nu engang imellem, så må man jo få det bedste ud af den situation man nu er blevet forundt at have.

    Svar
  4. Karen
    Karen says:

    Enig! Deleordning er sgu en røv at være sammen med, men det fungerer jo. Stille og roligt.
    (Lyder i øvrigt som en rigtig hyggelig dag)

    Svar
  5. Kong Mor
    Kong Mor says:

    Alt andet lige så synes jeg det er vildt godt at I kan finde ud af at være sammen på trods af alt muligt. Deleordning eller ej.

    Og lillebrors mor må bare tage det som en mand og finde sig i det.

    Svar
  6. Lotte B
    Lotte B says:

    Cool gået! Det er sgu ikke “brok” men “overskudsmor” – tjek. Fedt at både du og Freelancer gør det…(og jeg forudser at en dag/nat i fremtiden vil du ha’ Lillebror til overnatning derhjemme fordi at han så gerne vil fordi at Ottos mor (dig) er übercool…oh yes – I’m serious!)

    Svar
  7. Kristina
    Kristina says:

    Hvor er det dejligt! Har netop læst en novelle i Naja Marie Aidts Bavian, den hedder Søndag, og jeg tænkte sådan på dette indlæg 🙂
    Sejt gået Cille!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *