Shoppende rodehovede.

Jeg er på afvænning. Shoppe afvænning.
Jeg er nemlig glad for tøj. Meget.
Lidt for meget måske. Jeg joker tit med at jeg er den mest velklædte fattigrøv out there. Hvis jeg ikke havde Otto havde jeg nok levet af rugbrødsmadder og havregrød og tilgengæld fyldt mit skab med Goya og Wang. Men der skal grøntsager og fisk på bordet, bleer og børnesko koster også kassen, så der er lidt langt imellem yndlingsmærkerne. Men de er der dog og det gør mig lykkelig (jo de gør sgu). Men jeg har for meget tøj og efterhånden er det så “slemt” at jeg knapt ved hvad jeg har og kan næsten ikke være i mit soveværelse, for der er tøj over det effin’ hele, primært fordi der er for meget af det og så er jeg et håbløst rodehovede.
Jeg har fået nok. Nok af mit rod, nok af aldrig at kunne finde noget og nok af ikke at kunne åbne mit skab uden at det ejakulerer tøj udover mit i forvejen tøjbefængte mess af et soveværelse.
Jeg har derfor besluttet mig for at jeg året ud skal tage en slapper på shoppefronten og har lavet et simpelt, men strengt regelsæt, som gælder året ud:
1) Jeg må kun købe nyt tøj på lagersalg og på loppemarkeder. 
2) Ingen highstreet! Overhovedet. Og for en topshop’oman  som jeg, bliver det skide svært.
3) Der skal sælges/smides ud før nyt må tilføjes
4) Jeg må max købe 1 ny ting pr. 3. udsmidte/solgte genstand.
5) Netshopping er bandlyst
… Jeg skal foruden at overholde ovenstående tage et før og efter billede af tøjrodssituationen og dele det på bloggen sidst på året, det gør jeg for at holde mig selv i ørerne.

Jeg er på anden uge af mine nye regler og det går overraskende godt… Savner godt nok mit daglige fix: at drømmende browse igennem diverse netshops. Men der er ikke det som chokolade ikke kan fikse…

Jeg har i øvrigt oprettet en webshop/tictail til de ting, som jeg ikke slæber med på loppemarked (Onkel dannys plads d. 9/9), der kommer ting op løbende fra i morgen og frem. Linket er her.

12 replies
  1. Louise
    Louise says:

    Uhh jeg er faktisk hoppet lidt med på vognen.
    Har ALT for meget tøj, og efter jeg er rykket ind hos min kæreste, synes jeg nærmest det er piiinligt hvordan mine ting flyder ud over det hele (selvom jeg rydder op hver dag).
    Så nu har jeg high-street shoppestop!
    Og i stedet for at slæbe poser med hjem fra H&M og Zara flere gange om ugen, har jeg besluttet at jeg må købe 2 gode ting om måneden.
    Til gengæld skal der så tøj afsted til Magnolia Vintage hver måned, så der på sigt kun er de lækre ting (som jeg rent faktisk bruger) tilbage i garderoben.
    Indtil videre går det godt… meeeen nu må vi se, om det holder i længden.
    God vind herfra!

    Svar
  2. Mette
    Mette says:

    Forstil dig at være konverteret fra meget tyk, til normal med et vægttab på 48 kg.. Det er et helt nyt univers der åbner sig, når man pludselig kan bære alt det tøj man altid har drømt om at kunne bruge. Det er dyrt. MEGET dyrt. Får flere og flere truende beskeder fra banken. Måske jeg burde overveje det der shopping afvænning.
    Men jeg hepper på dig fra sidelinien. You Can do it!!! 😀

    De varmeste hilsner,
    Mette

    Svar
  3. Py
    Py says:

    Øv, jeg vil heller ikke være hellig-nederen-agtig, men er alligevel ret begejstret for din beslutning!
    Hvis du trænger til støtte og god samvittighedsfulde boost så læs evt bogen “To Die For: Is Fashion Wearing Out the World?”

    Svar
  4. Om mig
    Om mig says:

    Det lyder som en god idé!
    Hvis nu du lægger en masse fedt ind på siden, kunne jeg jo fx lave en regel om, at jeg kune måtte købe fra dig? Win-win!

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] har været røvhamrende effektiv i mit “sortering af tøj” projekt, altså virkelig virkelig effektiv. Jeg har nedpakket langt over halvdelen af mit skab, faktisk […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *