Opskrift: Veggie risfrikadeller

Lidt atypisk med en opskrift (det siger jeg vist hver gang) her på bloggis, MEN jeg er jo faktisk ret glad for at lave mad og får optur når andre deler opskrifter. Såååeh.
Desuden så jeg lige at skidepæne Emily skrev lidt om noget non-meat/anti-madspild i går, så inspireret af det, tænkte jeg at jeg også lige ville smide en opskrift og nogle tanker omkring netop det.

Otto er ikke et kræsent barn, tværtimod. Han smager på alting og har en virkelig god appetit. Dog nægter han at spise kød, som ikke er fars (frikadeller og kødsovs vil han meget gerne spise) og da jeg selv ikke spiser specielt meget kød, er jeg ved at blive ret ferm opskriftmæssigt, i fiske- og vegetar genren. Samtidigt er det et puslespil at få en madplan til at gå op når man kun er to mennesker i husholdningen (specielt når den ene er under 1 meter høj), så det kræver faktisk lidt planlægning. Jeg får grøntsager fra Årstiderne hver anden uge, så det er tit udvalget af grøntsagerne deri, der bestemmer hvad vi skal spise i løbet af ugen. Desuden hader jeg at smide mad ud og så er mit madbudget ikke pissehøjt, så jeg prøver så vidt muligt at undgå madspild.
For eksempel (and this brings me to the opskrift) laver jeg altid dobbelt op på ris når vi skal have det og smider resterne i køleskabet til dagen efter, så bliver de enten brugt i salat, som “afkølende” fyld i supper (som nævnt her er det ret genialt til sultne utålmodige børn, pasta kan gøre samme trick), i boller eller til  de her risbanditter, som er noget vi spiser relativt ofte herhjemme:

Opskriften er til 3-4 pers. (eller 2. pers. i to dage – de er også gode kolde på rugbrød).

3-4 dl kolde ris
1 æg
2 store gulerødder (eller en squash hvor man lige fjerner kernerne i midten, inden man river den)
1 løg
1 håndfuld persille
½ dl sesamfrø
En anelse sød chili (jeg bruger enten ½ tsk tørret eller et skvæt sød chilisauce) –kan undlades
salt og peber
2-3 spsk havregryn (gerne blendede) eller mel

Løg og gulerødder rives groft og blandes med salt, peber, chili, hakket persille og æg. Ris, sesam og havregryn tilsættes og det hele røres grundigt sammen. Blandingen sættes til at hvile i mindst 5 min, inden den formes til flade frikadeller (dejen/farsen kan godt virke lidt smuldrende, men den skal nok samle sig) og steges på panden ved middel varme i rigeligt olie.

Færdig!

Uploaded from the Photobucket iPhone App

15 replies
  1. Kristine
    Kristine says:

    Ser lækkert og nemt ud. Tror de skal prøves en dag. Jeg kan ikke se nogen steder, hvor mange æg der skal i. Kan du fortælle mig det?
    God dag!

    Svar
  2. Madammen
    Madammen says:

    Mmm. De ser lækre ud. Og god ide m. risgenbrug. Har du flere tips? Og kom endelig m. flere opskrifter. Jeg var også vild med cookies’ene (hvis det er et ord…)

    Svar
  3. Anette
    Anette says:

    Ih, hvor ser det altså lækkert ud! Det er jeg nok nødt til at prøve en dag. Altid dejligt med nye idéer til aftensmad, så kom endelig med flere opskrifter – også gerne på kage…. 😀

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det tror jeg sagtens at man kan, men det er nok en god ide at tilføje lidt væske så.
      Orv de ser også gode ud! Tak for link 🙂

      Svar
  4. Kirsten Skaarup
    Kirsten Skaarup says:

    Hi Cecilie,
    Dine risfrikadeller ser rigtig lækre ud. Og så er det dejligt at høre, at din søn ikke er så vild med kød. Hvis du har lyst til kødfri ideer til madpakken, så kig i min nye bog: Den lille grønne for madpakkespisere”.
    Kh
    Kirsten

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *