Jeg kan gå rigtigt længe og bilde mig selv og andre ind at jeg har det fint, at det hele kører og at der er spelt i skuffen. Sådan er det bare sjældent. I stedet for at stoppe op og lige briefe min omgangskreds om at det sejler, tier jeg det ihjel, mens jeg smiler og joker. Det er her jeg for det meste bliver hamret i bund af noget sygdom, denne gang er ingen undtagelse. Hej influenza! Men det skal ikke få mig ned med nakken sgu. Så jeg går på arbejde og er mor og fortsætter trods feber og kaos, og så er det at min hjerne giver op. Og det eneste der skal til for at udløse tuderiet, er et “hvordan går det?”. I går gik det ud over min chef. Lige der midt i kontorlandskabet tudede jeg igennem min influenza og blev efter en peptalk bedt om at gå hjem. 
Så det gjorde jeg. 
Allerede i morges havde jeg det bedre. Søvnen, gråden og de mange liter ingefærte havde gjort mig godt. Instant lettelse.
Så vendte jeg mig i sengen og fik øje på min søn, som kæmpede med at åbne sit højre øje. Evil, thy name is øjenbetændelse.
Ingen børnehave ugen ud, var lægens dom. Stressfølelsen begynder så småt at gribe fat i mig nu kan jeg mærke. For jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal få det til at gå op. Lortepuslespillet, de kalder livet.
Jeg skal sidde i en flyver mod Stockholm klokken 9 i morgen, og på fredag skal jeg på arbejde. Heldigvis har barnets far mulighed for at tage ham hele dagen i morgen -og har endda tilbudt at hente mig i lufthavnen om aftenen. Score! Så det er på plads.
Fredag, ved jeg simpelthen ikke hvad vi gør, men noget siger mig at Otto må komme med på kontoret, selvom det nok er begrænset hvor længe en iPad og en håndfuld mariekiks kan holde ham i ro.
Wish me luck, og send mere sprut.

SÅ! Ladies.

Mommyporn bogen som folk enten elsker eller hader, lader det til.
Jeg modtog et eksemplar af bogen, for nogle uger siden og har faktisk ikke læst den færdig endnu. Langt fra. Så jeg ved ikke hvilken grøft jeg ender i og kan desværre ikke udtale mig om den.
Men nu kan du vinde den. Faktisk kan to af jer få fingrene i den.
Skriv i kommentarfeltet og fortæl mig hvorfor du skal vinde.
Jeg skal have din kommentar senest fredag aften (d. 31, som også er dagen hvor bogen udkommer på dansk).
Læs mere om bogen her.

D. 1 september: STOOOP. Jeg udvælger vinderne i dag.

I går pakkede freelancer bilen med begge børn og mig.
Turen gik til Ballerup (eller var det Taastrup?).
Vi skulle i cirkus.

Dyb indånding.

Taget i betragtning at jeg havde drukket lidt for mange dark and stormy aftenen forinden, at det pissede ned og at konstallationen var noget speciel, var det faktisk en succes. Otto synes det var skidefedt, cirkusset, han klappede og dansede og pegede. Hans lillebror så ikke så meget af forestillingen, da han sad med hovedet i en slikpose det meste af tiden. Men de hyggede sig. Dog måtte jeg smide håndklædet i ringen, nok på en lidt vrissende måde, da regnen blev for meget og sulten indtraf. Så i pausen, søgte vi læ i bilen og SÅ tog vi en halvdårlig beslutning og kørte på Mcdonalds. Eller “Mac Dong” som drengene glade råbte hele vejen hjem. Så fik vi lært dem det. Skide godt. Hvis lillebrors mor ikke hadede mig i forvejen, så har hun en grund nu.

Da jeg låste mig ind i min lejlighed kl. 20 i går aftes, gennemblødt og træt var det med lige dele lettelse over at kunne ligge ned, uden at have klistrede børn kravlende på mig og med et kæmpe savn og nedtrykthed over ikke at skulle putte Otto den aften.
Skilsmisse og deleordning kan være en forvirret utaknemmelig kælling.

I går var en god dag. Og en lang dag.
5:30 stod vi op og resten af dagen styrtede jeg rundt og agerede mor fuld af overskud, med flødeskum, jordbær og sugerør flyvende alle vegne og jeg havde også lige en 6 timers arbejdsdag oveni. Så måske var det ikke lige der, klokken 22 i går aftes at beslutningen om en ny hårfarve skulle tages. Men… Ikke desto mindre gjorde jeg det. Farvede mit hår. Selv. (undskyld Kris).
Lad mig forklare: Jeg er blond, fra naturens side. Om sommeren er jeg meget blond. Det er pænt. Men jeg føler mig sjældent rigtig tilpas med det lyse, og slet ikke når jeg har fået lidt sol. Den lysebrune hud, kombinerede med mine øjne, som er ret grønne og det meget blonde hår, kan godt se en smule fake ud og det er ikke et look jeg bryder mig om. Som sagt før (jeg har fandme skrevet meget om min hårfarve) er jeg mest tilpas når det er helt mørkt, håret. Det er bare for dyrt og for hårdt for mit hår at farve det hele tiden.

Det er blevet pænt. Det sagde Otto også, og han er ikke bange for at sige sin mening. Dog slipper jeg nok ikke for et frisørbesøg i nærmeste fremtid, da mit hår har det med at bliver grønt relativt hurtigt ovenpå sådan en hjemmefarvesession.
Og sådan skete det at jeg skrev et helt indlæg om mit hår. Igen.

PIK.

…
Mugshot fra lægens venteværelse i morges (bare blodprøver i øvrigt, ingen vaguebooking her):

Nu er jeg simpelthen mor til en 3 årig. Øøøøøj det er vildt!
Han har lært mig meget den store lille fidus, f.eks. at piger ikke kan køre i bil, først når de bliver til en farmor og at det er en god ide at holde sig for ørerne i blæsevejr.
Jeg ved også at søvn er overvurderet, at man ikke må træde på snegle, kun hvis det ikke er med vilje og at spidermans yndlingsmad er cornflakes med yoghurt ovenpå (for guds skyld ikke omvendt!!).
I går snakkede vi om dengang han lå inde i min mave og til det havde han en del at sige. Jeg citerer: 
“Jeg lå inde i din store tykke mave, men det gad jeg ikke mere, så jeg gled lige ud af din numse, ikk mor?”…
… Vi skal vist lige have os en snak om et par år.

Han er en kæmpe inspiration, som får mig til at grine hver eneste dag og jeg føler mig som verdens heldigste menneske, fordi han er min.

Otto min Otto. Tillykke. Jeg elsker dig.