Når man græder på chefen

Jeg kan gå rigtigt længe og bilde mig selv og andre ind at jeg har det fint, at det hele kører og at der er spelt i skuffen. Sådan er det bare sjældent. I stedet for at stoppe op og lige briefe min omgangskreds om at det sejler, tier jeg det ihjel, mens jeg smiler og joker. Det er her jeg for det meste bliver hamret i bund af noget sygdom, denne gang er ingen undtagelse. Hej influenza! Men det skal ikke få mig ned med nakken sgu. Så jeg går på arbejde og er mor og fortsætter trods feber og kaos, og så er det at min hjerne giver op. Og det eneste der skal til for at udløse tuderiet, er et “hvordan går det?”. I går gik det ud over min chef. Lige der midt i kontorlandskabet tudede jeg igennem min influenza og blev efter en peptalk bedt om at gå hjem. 
Så det gjorde jeg. 
Allerede i morges havde jeg det bedre. Søvnen, gråden og de mange liter ingefærte havde gjort mig godt. Instant lettelse.
Så vendte jeg mig i sengen og fik øje på min søn, som kæmpede med at åbne sit højre øje. Evil, thy name is øjenbetændelse.
Ingen børnehave ugen ud, var lægens dom. Stressfølelsen begynder så småt at gribe fat i mig nu kan jeg mærke. For jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal få det til at gå op. Lortepuslespillet, de kalder livet.
Jeg skal sidde i en flyver mod Stockholm klokken 9 i morgen, og på fredag skal jeg på arbejde. Heldigvis har barnets far mulighed for at tage ham hele dagen i morgen -og har endda tilbudt at hente mig i lufthavnen om aftenen. Score! Så det er på plads.
Fredag, ved jeg simpelthen ikke hvad vi gør, men noget siger mig at Otto må komme med på kontoret, selvom det nok er begrænset hvor længe en iPad og en håndfuld mariekiks kan holde ham i ro.
Wish me luck, og send mere sprut.

Vind: Fifty shades

SÅ! Ladies.
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Mommyporn bogen som folk enten elsker eller hader, lader det til.
Jeg modtog et eksemplar af bogen, for nogle uger siden og har faktisk ikke læst den færdig endnu. Langt fra. Så jeg ved ikke hvilken grøft jeg ender i og kan desværre ikke udtale mig om den.
Men nu kan du vinde den. Faktisk kan to af jer få fingrene i den.
Skriv i kommentarfeltet og fortæl mig hvorfor du skal vinde.
Jeg skal have din kommentar senest fredag aften (d. 31, som også er dagen hvor bogen udkommer på dansk).
Læs mere om bogen her.

D. 1 september: STOOOP. Jeg udvælger vinderne i dag.

Søndagsudflugt med sneglen, barnet, eksen og lillebror

I går pakkede freelancer bilen med begge børn og mig.
Turen gik til Ballerup (eller var det Taastrup?).
Vi skulle i cirkus.

Dyb indånding.

Taget i betragtning at jeg havde drukket lidt for mange dark and stormy aftenen forinden, at det pissede ned og at konstallationen var noget speciel, var det faktisk en succes. Otto synes det var skidefedt, cirkusset, han klappede og dansede og pegede. Hans lillebror så ikke så meget af forestillingen, da han sad med hovedet i en slikpose det meste af tiden. Men de hyggede sig. Dog måtte jeg smide håndklædet i ringen, nok på en lidt vrissende måde, da regnen blev for meget og sulten indtraf. Så i pausen, søgte vi læ i bilen og SÅ tog vi en halvdårlig beslutning og kørte på Mcdonalds. Eller “Mac Dong” som drengene glade råbte hele vejen hjem. Så fik vi lært dem det. Skide godt. Hvis lillebrors mor ikke hadede mig i forvejen, så har hun en grund nu.

Da jeg låste mig ind i min lejlighed kl. 20 i går aftes, gennemblødt og træt var det med lige dele lettelse over at kunne ligge ned, uden at have klistrede børn kravlende på mig og med et kæmpe savn og nedtrykthed over ikke at skulle putte Otto den aften.
Skilsmisse og deleordning kan være en forvirret utaknemmelig kælling.

Photobucket Pictures, Images and Photos
Photobucket Pictures, Images and Photos
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Step away from the hårfarve

I går var en god dag. Og en lang dag.
5:30 stod vi op og resten af dagen styrtede jeg rundt og agerede mor fuld af overskud, med flødeskum, jordbær og sugerør flyvende alle vegne og jeg havde også lige en 6 timers arbejdsdag oveni. Så måske var det ikke lige der, klokken 22 i går aftes at beslutningen om en ny hårfarve skulle tages. Men… Ikke desto mindre gjorde jeg det. Farvede mit hår. Selv. (undskyld Kris).
Lad mig forklare: Jeg er blond, fra naturens side. Om sommeren er jeg meget blond. Det er pænt. Men jeg føler mig sjældent rigtig tilpas med det lyse, og slet ikke når jeg har fået lidt sol. Den lysebrune hud, kombinerede med mine øjne, som er ret grønne og det meget blonde hår, kan godt se en smule fake ud og det er ikke et look jeg bryder mig om. Som sagt før (jeg har fandme skrevet meget om min hårfarve) er jeg mest tilpas når det er helt mørkt, håret. Det er bare for dyrt og for hårdt for mit hår at farve det hele tiden.

Det er blevet pænt. Det sagde Otto også, og han er ikke bange for at sige sin mening. Dog slipper jeg nok ikke for et frisørbesøg i nærmeste fremtid, da mit hår har det med at bliver grønt relativt hurtigt ovenpå sådan en hjemmefarvesession.
Og sådan skete det at jeg skrev et helt indlæg om mit hår. Igen.

PIK.


Mugshot fra lægens venteværelse i morges (bare blodprøver i øvrigt, ingen vaguebooking her):
Uploaded from the Photobucket iPhone App

3

Nu er jeg simpelthen mor til en 3 årig. Øøøøøj det er vildt!
Han har lært mig meget den store lille fidus, f.eks. at piger ikke kan køre i bil, først når de bliver til en farmor og at det er en god ide at holde sig for ørerne i blæsevejr.
Jeg ved også at søvn er overvurderet, at man ikke må træde på snegle, kun hvis det ikke er med vilje og at spidermans yndlingsmad er cornflakes med yoghurt ovenpå (for guds skyld ikke omvendt!!).
I går snakkede vi om dengang han lå inde i min mave og til det havde han en del at sige. Jeg citerer: 
“Jeg lå inde i din store tykke mave, men det gad jeg ikke mere, så jeg gled lige ud af din numse, ikk mor?”…
… Vi skal vist lige have os en snak om et par år.

Han er en kæmpe inspiration, som får mig til at grine hver eneste dag og jeg føler mig som verdens heldigste menneske, fordi han er min.
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Otto min Otto. Tillykke. Jeg elsker dig.

Sentimental

D. 21, 22 og 23 August er nogle helt særlige datoer og jeg går rundt i en boble af nostalgi og er et emotionelt wreck..
I går var det præcis 3 år siden at jeg havde terminsdato. Jeg var kæmpestor og simpelthen så hamrende utålmodig og kunne slet ikke vente på at møde det lille væsen, som puffede og maste sig rundt i min mave.
Den første ve rullede ind over mig ved 13.30 tiden d. 22, altså i dag og lige nu, for 3 år siden.

I morgen bliver Otto 3 år og jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af.

10531_153633175398_1153904_n
otto

Hvad skete der med “ugen i tweets”?!

Ja, det ved jeg sgu da ikke.
Glemte det vel. I et par måneder. Og blev bidt af Instagram, men blev irriteret over overflow af “min uge i instagram” fra andre bloggere, og tænkte at mine skide tweet indlæg var lige så røvede (av hvor jeg træder mange over tæerne her. Pardon!), men nu begynder I sgu at spørge efter dem.

Så her! Her er de sidste mange uger i tweets:

  • Otto siger som en japansk gyserfilm i søvne… Tror ikke lige jeg kan sove.
  •  Jeg har lige haft heeeele hovedet og armen i en skraldespand (som i sådan en med hjul). Havde smidt 2 pakkesedler ud by mistake .. #Idiot
  • Har spist calzone og p-tærter i dag og har netop malet mine negle grønne… #PartyLikeIts1999
  • Har smækket mig ude og er gået på druk.
  • “indenfor en halv time” på låsesmedsprog betyder i virkeligheden +50 minutter… #DetMigDerStårHerudeOgBankerPå
  • Skal i Cinemaxx og se Peter plys… Giv mig styrke. Eller vodka.
  • Har væltet cyklen med indkøb og barn på, tabt en halv skål salt i gryden med bolognese og smidt min pung væk. Hva’ så mandag! Var der andet?
  • Får besøg af en fotograf fra et dameblad i dag. Bør måske støve lidt af. Eller måske lige gå ud med skraldet.
  • Ser The Real housewives of New Jersey og spiser toblerone iført nattøj… Ferie rocker!
  • Ja hej heej Pia!
  • Når man i Netto ud af øjenkrogen ser mand man engang har haft sex med, få øje på en og bakke væk #ThatAkwardMoment
  • Vænner mig aldrig til det fordømmende blik man får fra visse kollegaer, når man går fra kontoret kl. 15, for at hente barn.
  • Hvem hælvede har brugt det sidste kaffe, og glemt at købe mere?!!! (fuck hvor er jeg træt af at bo sammen med mig selv).
  • Har lovet barnet en strandtur i dag :-/ og han har ikke glemt det! Hvor fanden er solen og de 30 grader?!
  • På en aften som i aften bør man drikke sig ned i iskold lambrusco og danse barfodet… … Jeg spiser cornflakes i undertøj.
  • Når man cykler uden solbriller på, i forsøg på at udviske solbrille-tanline og man som resultat får en hveps i øjet… #Mandag

Find mig på twitter HER og på facebook HER.

Weekend perfektion

… Endelig sommer hva?!
Vi har været udendørs nonstop siden lørdag morgen, væltet rundt på legepladser, i parker og på stranden. Har spist så meget junkfood, at Otto i morges kiggede på mig med bestemte øjne og sagde at vi i aften altså skal have mad som vi selv har lavet. Jeg er enig.
Min krop føles gennembanket og mit hovede er tungt, en blanding af pollenallergi, ugidelighed og udmattelse gætter jeg på og jeg ville give begge mine arme væk, for et par ekstra dage som dem her:

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Shoppende rodehovede.

Jeg er på afvænning. Shoppe afvænning.
Jeg er nemlig glad for tøj. Meget.
Lidt for meget måske. Jeg joker tit med at jeg er den mest velklædte fattigrøv out there. Hvis jeg ikke havde Otto havde jeg nok levet af rugbrødsmadder og havregrød og tilgengæld fyldt mit skab med Goya og Wang. Men der skal grøntsager og fisk på bordet, bleer og børnesko koster også kassen, så der er lidt langt imellem yndlingsmærkerne. Men de er der dog og det gør mig lykkelig (jo de gør sgu). Men jeg har for meget tøj og efterhånden er det så “slemt” at jeg knapt ved hvad jeg har og kan næsten ikke være i mit soveværelse, for der er tøj over det effin’ hele, primært fordi der er for meget af det og så er jeg et håbløst rodehovede.
Jeg har fået nok. Nok af mit rod, nok af aldrig at kunne finde noget og nok af ikke at kunne åbne mit skab uden at det ejakulerer tøj udover mit i forvejen tøjbefængte mess af et soveværelse.
Jeg har derfor besluttet mig for at jeg året ud skal tage en slapper på shoppefronten og har lavet et simpelt, men strengt regelsæt, som gælder året ud:
1) Jeg må kun købe nyt tøj på lagersalg og på loppemarkeder. 
2) Ingen highstreet! Overhovedet. Og for en topshop’oman  som jeg, bliver det skide svært.
3) Der skal sælges/smides ud før nyt må tilføjes
4) Jeg må max købe 1 ny ting pr. 3. udsmidte/solgte genstand.
5) Netshopping er bandlyst
… Jeg skal foruden at overholde ovenstående tage et før og efter billede af tøjrodssituationen og dele det på bloggen sidst på året, det gør jeg for at holde mig selv i ørerne.

Jeg er på anden uge af mine nye regler og det går overraskende godt… Savner godt nok mit daglige fix: at drømmende browse igennem diverse netshops. Men der er ikke det som chokolade ikke kan fikse…

Jeg har i øvrigt oprettet en webshop/tictail til de ting, som jeg ikke slæber med på loppemarked (Onkel dannys plads d. 9/9), der kommer ting op løbende fra i morgen og frem. Linket er her.

Fik jeg sagt

at børnehaven er et hit?
Endelig!
Som I ved har det været en hård opstart og det har taget al min energi (se bare her, her og her), og det var med ondt i maven at jeg afleverede ham efter ferien i sidste uge. Det kom også derfor noget bag på mig, da han den første dag i opsamlingen bare vinkede farvel og løb ind og legede. Selvom han stadigvæk nogle dage bliver lidt ked af det når vi afleverer ham, er det en klar forberedning fra før ferien, hvor han nærmest hyperventilerede og kravlede på væggene, mens både jeg og freelancer måtte plastre et sammenbidt smil på og vinke hejheeeej i falset. Om eftermiddagen var han så træt og overstimuleret at han smuldrede når han blev hentet. Det er en helt anden virkelighed nu, hvor han stråler når han står af bussen, holder hovedet højt og har sorte negle, røde kinder, skrammer på knæene og lugter af bål, mens han hele vejen hjem fortæller røverhistorier.
Hvis det forsætter sådan her, kan jeg ikke bede om andet. Bliver også lige nødt til igen at sige tak til alle jer, som har kommenteret og sendt mails. Det har været en kæmpe støtte og har i høj grad hjulpet mig til ikke at skabe mig hos pladsanvisningen og gå ned af frustration. Tak!

Uploaded from the Photobucket iPhone App
(For helvede hvor jeg glæder mig til at få ham hjem i dag!!!!)