Om kælenavne

Jeg var vikar i går.
Ovre hos Superheltemor.
Jeg skrev om min navnekalde-vane og om hvordan det ind i mellem går lige stærkt nok med at sammensætte fjollede navne. Læs det HER.

7 replies
  1. Ulla
    Ulla says:

    Åh, sikke et skønt indlæg, min famile har samme vane og den kolliderer ofte ret voldsomt med min kæreste, der ALDRIG er blevet kaldt andet end sit borgerlige navn! Jeg forsøger at styre det, men det kommer altså lige fra hjertet af, når jeg brøler gennem haven: ‘velkommen hjem min lækre blåmusling!’
    Man skal vist være vokset op med den slags spas…

    Svar
    • Julie Mikkoline
      Julie Mikkoline says:

      Hahaha, jeg gør akkurat det samme, og folk synes simpelthen, at jeg er noget af det mest pinlige når jeg kalder dem underlige navne, især hvis det er i andres nærvær. Jeg synes dog, at det er både sjovt og hyggeligt at finde på nye ord og navne.

      Svar
  2. Amalie
    Amalie says:

    Hi hi hi det fik grinet frem, her hjemme dyrker vi virkelig også kælenavne i stor stil. Sikke et dejligt indlæg!

    Svar
  3. mullefilumsen
    mullefilumsen says:

    Hahaha hvor er det godt Cille! Det er præcis det samme her. Noah er blevet kaldt bøsse, kusse, fisse og andet mindre pænt når det lige er gået lidt for hurtigt. Og det med at finde på sjove kælenavne i ‘øjeblikket’, det gør vi det også i. Det er blandt andet derfor Noah er en Skovbanan og min lille Ullerberg 😉

    Svar
  4. Lisa
    Lisa says:

    Lige en kommentar til det med ferie i dit forrige indlæg, Cille:

    Vi har været på ferier med ungerne, siden de var helt små: Først i sommerhus og på camping i DK (kan være helvede og himlen afhængigt af vejret – helt igennem himlen pga. prisen på campingpladserne og masser af legekammerater til børnene).

    Derefter på Sunwing Resorts på hhv. Tenerife, Cypern og Grand Canaria (fantastisk, smådyrt, men måske kan du hapse et afbud billigere?), de sidste to gange i Chicago og i ferielejlighed i Florida (rådyrt, men mere voksentid og federe steder for voksne, fordi vores unger er 9 og 11 år nu og kan klare sig selv – de tog selv pænt imod elektrikeren på vores sidste Florida-tur, på trods af at han kun talte amerikansk 😉 Det var helt vildt fedt at høre på, og jeg var skidestolt over, at de bare selv piskede ud for at åbne, da det ringede på døren).

    Med en bette een på tre år ville jeg vælge en charter-poolferie sydpå. Fordelen er, at man som oftest møder andre småbørnsforældre i samme situation, børnene finder lynhurtigt legekammerater og måske kan man endda skiftes til at holde øje med ungerne, så der bliver lidt tid til at læse et par linier i en bog eller bare slappe af.
    Sågar har jeg oplevet, at børnene gerne ville lege hos hinanden på hotelværelserne, og jeg har altså alle stederne mødt de sødeste, mest ordentlige voksne, som jeg med glæde og stor tryghed har betroet mine børn i kortere eller længere tid.
    Jeg ved godt, at det lyder vildt naivt, men de der resorts bliver hurtigt en lille landsby: Man holder et halvt øje med alle børnene og samler dem op hvis de falder, husker dem på svømmevingerne, stikker dem en kiks, hvis de sender lange øjne efter kiksrullen osv.
    Der er i øvrigt nogle rigtig fine børneklubber på de fleste resorts, også for de helt små unger.
    Det er selvfølgelig ikke voksenferier, vi snakker om her, men når børnene er glade (ret simpelt: giv dem sand, vand og kammerater), er de voksne det for det meste også.

    dermed mine fem cents om ferier med børn 🙂
    Lige meget hvad I vælger, håber jeg, I får en dejlig ferie sammen, Otto og du 🙂

    Svar
  5. Louise
    Louise says:

    Det indlæg er de SJOVESTE ever!! Du har lige reddet min f****** lorte dag! Var ellers hoppet i seng med en pose skumbananer og en bøtte is fordi verden var ond og dum (læs: verden = mit røvhul af en inkompetent chef).

    Har først grinet så tårerne trillede ned af mine kinder alene, og derefter gentaget showet overfor min kæreste (der uforstående stak hovedet ind i soveværelset og spurgte hvad der var blevet af hans ynkelige dame med bævrende underlæbe), som derefter fik højtlæsning af indlægget i småbider afbrudt af de der jeg-kan-ikke-stoppe-med-at-grine-av-min-mave-og-fuck-min-mascara-løber-flip.
    Tak for dig (og din fantastiske søn)!
    //Louise

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *