Tilgengæld…..

… fik jeg en virkelig glad (og træt) søn hjem i eftermiddags.
Den dreng jeg spiste aftensmad med i dag var en rigtig stolt, glad og stor børnehavedreng, som fortalte røverhistorier og komplimenterede min kjole (?!). Ham vil jeg gerne se mere til og jeg er noget mere rolig i dag end alle de andre dage.
Et skridt af gangen…
I morgen afleverer jeg ham en time tidligere, i opsamlingen, sådan at jeg ikke skal stå ved bussen. Det mente pædagogerne kunne være en god ide at prøve. Jeg er enig, og villig til at gøre alt for at få det til at fungere.

Hell, når det går lidt bedre, kan det også være at der kommer nogle blogindlæg ,som giver mening og ikke handler om udflytterbørnehave og frustration.

10 replies
  1. Joanni says:

    Jeg brokker mig ikke; mine to piger er startet i børnehave kun tre dage før Otto, så jeg synes det er et meget interessant emne 🙂
    Og kender alle følelserne om den store, stygge, minimalt overvågede børnehave, gys!!

    Svar
  2. B says:

    Åh! Lige sådan et indlæg jeg har håbet på, siden jeg læste det forrige! Han er nemlig en sej lille gut, Otto. Han har været afsted uden sin mor i dag. Et nyt sted og med nye forventninger til ham. Og selvom det nok har været hårdt har han jo klaret det. Kan godt forstå han er glad og stolt!
    Og kom endelig med den slags indlæg; jeg har en søn som er knapt et år yngre end Otto og jeg er godt klar over at livet (med børn) ikke er lutter idyl. Jeg kan godt lide at læse blogs af andre som har den samme slags hverdag som mig.
    //B – og så lige et kram til Ottos mor, som også har klaret sig gennem dagen ;o)

    Svar
  3. KarOline med k says:

    Godt klaret begge to. Som meget ny mor til børnehavebarn har jeg fuld forståelse for de tårer og sammenbidte øjeblikke der må komme. Men hvor fedt han kom glad hjem! De er seje de unger! Og det er jo nok bare så fedt at gå i børnehave 🙂
    – og vi mødre er seje når vi også har overstået indkøringen og kan vinke uden at tude.

    Svar
  4. Fru Buur Bækgaard says:

    Jeg tuder en lille smule nu… (og gruer for hvordan det dog skal gå mig, hvis jeg en dag får børn, når jeg allerede nu er SÅ letpåvirkelig!)
    Hvor er han sej. Og hvor er det godt at det gik godt, selv om det tegnede skidt. Nu skal det jo nok blive godt alt sammen, når først han har haft sådan en succesoplevelse!

    Svar
  5. Albertesmor says:

    Pyha! Håber I begge får en god oplevelse med afleveringen i dag – og at du får en stor stolt dreng hjem igen i eftermiddag!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *