Mere børnehave….

Av! …. Helt ind i knoglerne.
(Lyden er lidt lav og min hals er fucked, så skru op)

 

24 replies
  1. Sofie
    Sofie says:

    Pis! Og pus, øv hvor må det bare ikke være rart. De pædagoger lyder altså….. Hvordan er din mavefornemmelse? Hvordan har du det med den? Tro på dig selv og gå med det (og jo, jeg kender godt pladsanvisningen i Kbh).

    Svar
  2. Grethe
    Grethe says:

    Åh det lyder bare helt ubærligt og frygteligt, at Otto bliver så ked af det. Jeg håber, det på en eller anden måde løser sig for dig og Otto.

    De varmeste tanker
    – og tusind tak for dine blogskriverier 🙂

    Svar
  3. Anne
    Anne says:

    Jeg kender SÅ godt den følelse, sådan var det også med min datter da hun startede i børnehave. 🙁
    Hun klamrede sig til mig og ville ikke give slip, så de var nødt til at hive hende af mig…det gjorde bare så ondt i hjertet, og jeg følte mig som den ondeste mor.

    Den eneste grund til at jeg blev ved med at aflevere hende, var at de sagde at hun holdt op med at græde hurtigt efter jeg var gået.

    Det tog lang tid, kan ikke huske præcist hvor længe, men i hvert fald en måned, men det stoppede, og hun er rigtig glad for at gå der nu.

    Det der hjalp lidt var at jeg gik hurtigt. Hun vidste jo godt hvad der skulle ske, så jeg trak den ud ved at blive, og gjorde det egentlig bare sværere for os begge to.

    Jeg tror bare det er en større omvæltning for nogle børn end andre, det med at starte i børnehave, og at det for nogle tager længere tid.

    Selvfølgelig skal du følge din mavefornemmelse, men hvis du stoler på at de fortæller sandheden, og han er glad nok dernede udover afleveringen, så lad være med at punke dig selv over det, det skal nok blive bedre.

    Stor kram herfra, bliver helt ked af at se hvor hårdt det tager på dig. 🙁

    Svar
  4. Sofie
    Sofie says:

    Årh man, søde Cille. Hold kæft hvor er det bare træls at det skal være sådan. For selvom pædagogerne siger at han har det godt, så er det skide hamrende pisse hårdt at aflevere sit barn og høre at de bliver hysteriske og vil med hjem igen. Virkelig. Jeg kan udmærket følge dig, for jeg synes også det er pisse hårdt. Jeg håber, håber, håber at det snart går over, for jeg bliver helt ked af at se at du bliver ked af det.

    Sender al positiv karma og et virtuelt kram din vej <3

    Svar
  5. Teresa
    Teresa says:

    Av Av helt ind i mine knogler også! Det er bare så hårdt, når ens barn er ulykkelig. Det er usammenligneligt….

    Hvis det er nogen trøst, og det ved jegh ikke om det er, så havde min datter også utroligt svært ved at starte i skovbørnehave. Ikke pga børnehaven, men fordi hun er sensitiv og har svært ved at knytte sig til nye voksne. Det tager tid. Men efter en måneds tid med tudeture og udmattelse vendte det lige så stille. Ikke fra en dag til den anden, men over tid. Otto er højst sandsynligt også et sensitivt barn, tænker jeg ud fra den betragtning, at han kunne se og snakke med håndværkeren. Og ud fra den empati, han udviser overfor dig. Tjek evt http://www.sensitiv.dk, jeg synes den side hjalp mig til at forstå min datter bedre.

    Håber det bliver meget bedre meget snart!!!
    Kram

    Svar
  6. Cille
    Cille says:

    Fra en Cille til en anden..

    Jeg har arbejdet i institution i flere år, både vuggestue, børnehave og fritidshjem, og jeg taler af erfaring når jeg siger at RIGTIG mange børn græder når deres forældre går, men at de lige så hurtigt bliver glade igen! – Som du selv siger, så har du jo set Otto glad, og jeg er ret sikker på at han ret hurtigt er ovre det igen. – Ofte er børn også så udspekuleret at de ofte græder for at give mor/far dårlig samvittighed! – som som du selv kan se/mærke, så hjælper det!;-)

    Når du siger at du har set ham glad sammen med nogle af de andre børnehavebørn, så synes jeg virkelig at du skal stole 100 procent på hvad pædagogerne siger til dig. Er sikker på at de havde sagt noget, hvis de havde følt Otto ikke havde været glad.

    klem herfra!

    Svar
    • Loui
      Loui says:

      Jeg tror, du har helt ret ii at de aller aller aller fleste børn har det godt, kort efter forældrene er gået. Og de der ikke har, reagerer de på. Det er jeg ret sikker på.
      Men jeg er helt uenig i, at børnene er udspekulerede og græder for at give mor/far dårlig samvittighed. Det er at tillægge børn alt for store evner. Gråden har en funktion -det har alt et barn gør.

      Svar
  7. Luna
    Luna says:

    Åhr Cecilie, det gør helt ondt i hjertet at se, hvor ondt det gør på dig! Det er så pisse hårdt.

    Jeg vil dog også sige fra min erfaring i vuggestuer og børnehaver, at mange børn reagerer sådan når mor eller far går og især hvis de kan mærke at det virker. Vær stærk og hold fast i “farvel skat, mor kommer igen senere”. Det skal nok blive bedre! I promise!!! Og som jeg altid har rådet forældre, der afleverer ulykkelige børn, så ring endelig derhen efter 10-15 min og hør om han er okay.

    Mange trøste kram og god bedring!

    Svar
  8. Marie
    Marie says:

    Det er ikke sjovt – I know! Jeg ville stole på pædagogerne, og tro på at han har det godt når du ikke er der!

    Når det så er sagt, er indkøringen (som godt kan tage måneder), en af grundene til, at jeg ikke har valgt udflytter til nogen af mine børn. Vil simpelhen have mulighed for, at give dem korte dage både i indkøringsperioden, men også andre dage, hvor de trænger til at holde en halv fridag. Synes det lyder en smule hardcore, sådan at sætte sin 3-årig på en bus og først gense det mange timer senere.

    Men stort kram herfra – kender SÅ godt følelsen 🙁

    Svar
  9. Maria C
    Maria C says:

    Åhh hvor jeg kender det. Og med tre børn har jeg været igennem det mange gange. Min erfaring siger mig, at det bliver bedre.
    Hvis du kan mærke i hver en celle at der er noget galt, så synes jeg bestemt at du skal handle på det. Det kan også være en hjælp hvis du med tale og kropssprog viser ham, at her er trygt og rart at være, så vil det også smitte af på ham. Når det gælder vores børn, og de udforinger de kommer ud for, så går det lige i maven. For fanden det er jo vores kød og blod som vi sender i hænder på ” fremmede mennekser”.
    Tro på det og hav tillid til at det nok skal blive bedre.

    Svar
  10. Liv
    Liv says:

    Jeg har kæmpe medfølelse for dig, jeg bliver også helt overvældet af medfølelse og kærlighed hver gang min lile pige græder.
    …men når han har svært ved at sige farvel, så duer det altså ikke, at du også har det. Især hvis han har antennerne ude i forhold til sin mor. Hvis dit indre siger ‘neeeej’, så siger dit kropssprog det altså også. Lige meget hvor meget du prøver at skjule det. Sig til dig selv og få alle omkring dig til at sige det: Din søde lille dreng er en stor dreng. Han kan godt klare det. Han har det godt hele dagen, har er bare ikke god til at sige farvel. Du gør det rigtige, du er en god mor, hav det godt med det.
    Når du tror på det vil han også.

    Svar
  11. Christine
    Christine says:

    Jeg har ikke selv erfaring med børnehavebørn/indkøring men har en datter der startede i vuggestue for 2 måneder siden og hun SKRIGER hver eneste morgen når jeg går (efter at hun er blevet hevet af mig…). Jeg kan simpelthen ikke andet end at stole på pædagogerne og at de fortæller mig at hun stopper med at græde hurtigt, at hun trives og har det godt, hurtigt efter jeg er gået. Tror virkelig de ville fortælle hvis børnene ikke har det godt, det er jo heller ikke i deres interesse at skulle være sammen med børn en hel dag der er triste og kede af det? Ville de så ikke indkalde til et møde om barnets trivsel? Eller hvad? Hver dag jeg kommer og henter hende hygger hun sig og er glad. Og du siger også at du har set Otto glad når du har hentet ham selv! Det er vel også forskellen på udflytter, du får han hjem efter en bustur, sikkert ofte halv-sovende og “gnaven” og så ser du ikke at han faktisk er glad, der hvor han trods alt ER hele dagen.

    Svar
  12. Signe
    Signe says:

    Uh vi går igennem det helt samme nu (vores datter fylder 3 til aug – og startede børnehave 1/6). Jeg græder selv, når jeg er kommet lidt væk derfra;( Synes det er et kæmpe skift fra vuggestuens faste rammer og så hjælper det heller ikke, at de tre nye voksne på stuen ikke har den samme “lune” over sig, øv! Men min datter synes at være fan af den ene;)
    Samtidig er det ekstra svært at sige farvel, når der ikke er de samme voksne til at hjælpe med at “etablere lege” fra morgenstunden. Og så er dem under tre bare MEGET små på den kæmpe legeplads;(
    Håber din dreng får lettere ved at tage afsked meget snart, det er så hårdt det andet. Prøver selv at huske på, at det bare er en periode!
    De bedste hilsner Signe

    Svar
  13. Lene
    Lene says:

    Åh hvor hårdt for jer!
    Håber snart I har noget ferie sammen og han er mere klar til afsked når ferien er ovre. Synes faktisk også det er meget små til så stor omvæltning, men man er jo nødt til det…

    Svar
  14. Ann-Christine
    Ann-Christine says:

    Åh nej altså, det er så hårdt.
    Mine to guldklumper er også lige startet i børnehave. Julie har taget det super, men Johan har været dybt ulykkelig. Lige som du fortæller; skreget og grædt og ville slet ikke give slip på mig når jeg afleverede. Jeg har aldrig oplevet ham sådan før og jeg har stortudet ligeså snart jeg var ude af syne. Pyyh. Herhjemme har han også grædt over det og spurgt om han ikke nok måtte lade være med at gå i børnehave “for jeg kan altså slet ikke lide at være der, mor” “Jeg er rigtig ked af det henne i børnehaven, hele tiden. Også når jeg ikke græder så meget”
    Det er bare slet ikke til at bære.
    Vi prøvede at tale om det, sige til ham at man skal nogle gange lige øve sig lidt i at gå i børnehave, at det kan være svært i starten og at det er okay at det er svært og at man lige skal øve sig. Det prellede lidt af på ham. Indtil jeg sagde til ham at jeg synes vi skulle sige det til en af de voksne derhenne sammen. Det ville han ikke rigtig, men jeg fortalte ham at det kunne tit være en god ide at sige det højt når noget var svært.
    (de vidste det jo godt, pædagogerne, men jeg ville prøve at drage ham med ind i snakken)
    Så da vi kom hen i børnehaven morgenen efter og deres søde kontaktpædagog var der, sagde jeg til hende, mens Johan var der, at der var noget som Johan og jeg havde talt om der hjemme og som vi gerne ville sige til hende.
    Så sagde jeg at “Johan havde fortalt derhjemme at han synes det var rigtig svært at gå i børnehave og at han godt kunne blive ked af det derhenne. Og at vi havde talt lidt om at man måske skulle øve sig lidt på det med at gå i børnehave inden man blev rigtig glad for det.”
    Mette, pædagogen, var bare så god. Tog over på samtalen derfra og fortalte at hun kendte rigtig mange børn som havde haft det sådan i starten og at hun godt vidste at det kunne være svært og at man kunne blive ked af det. Og at man altid gerne måtte komme og sige det til en voksen, hvis man var ked af det eller synes det var svært.

    Jeg ved ikke hvad det lige var der skete for Johan. Men derefter er det gået så fint, måske var det lige det han havde behov for, måske var det helt tilfældigt.

    Ved heller ikke om du kan bruge det til noget som helst. Men jeg vil også bare sige at jeg forstår dig så godt. Det er ikke spor sjovt og jeg håber han snart bliver gladere for det.
    Kh Ann-Christine

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *