29062012
I dag har jeg fødselsdag.
Jeg fik et fødselsdagskys af Otto i morges (“KUN et! Sådan er det jo for piger” som han sagde), afleverede ham i børnehave og tog så metroen på arbejdet, med en kop lunken fødselsdagskaffe i hånden. Rachel har sunget i telefonen, jeg har fået dejlige sms’er og lykønskninger på Facebook og Instagram, mine kollegaer har sunget og mange af dem vil gerne kramme (?). Alt det opvejer for at der ikke stod morgenmad og lækker mand klar i morges. Jeg må dog undvære Otto denne weekend og skal derfor fejre min fødselsdag uden ham, øv. Men mine forældre har inviteret på sushi, vin og mudpie i aften, og derefter skal jeg vist lige et smut forbi noget brunt bodega til en stor øl.
Jeg trækker vinderne af Eaggerstunn konkurrencen senere i dag og afslører også hvad det er jeg har fået i fødselsdagsgave, af mig selv.