“Fjern spøgelser”
Har jeg netop skrevet ovre på google. Jeg ved det godt, det er insane. Men efter at Otto’s “Jazzmus” i går aftes gik i gang med at spille af sig selv (oh yes) klokken alt for sent, har jeg fået nok. Indtil videre googler jeg jo bare, for lige at se hvordan og hvorledes, og måske se hvad jeg selv kan gøre agtigt, fooor jeg har jo dummet mig gevaldigt ved at skrive alle detaljerne herinde, enhver kan jo nu komme og tage røven på mig, “Jeg fornemmer en håndværker og en syngende mus”… Ja det gør du vel Einstein. Hmmm.
Aj nej nej! Hvor uhyggeligt!
Havde du ikke også problemer med dit TV, der tændte om natten?
Jeps og dvd-maskinen.
Aj! Kan du ikke giv et forkert navn når du ringer til så en uddriver, eller hvad de hedder.
Mit Tv gjorde det samme. Men efter vi flyttede for 3 måneder siden har det ikke gjort det igen.. Det synes jeg er lidt mystisk! Det var næsten hver nat den tændte og slukkede af sig selv.
Du skal da have fat i Marion Dampier-Jeans!
Hun kan jo alt i de der programmer på tv3 puls.
http://mariondampier-jeans.com/
Du kan jo lyve her på bloggen! Om blod, der driver ned ad væggene, stemmer der hvisker fra krogene osv. Hvis ghostbusteren ‘fornemmer’ disse ting, ved du, han/hun er en fupmager.
Ja, jeg vil meget gerne have mere spøgelsesdrama, kan du nok høre.
Ha! Ja, det er selvfølgelig en mulighed.
Gyyys, jeg ville først dø lidt af skræk og så ville jeg kyle den mus langt pokker i vold. Men tænker lidt…KUNNE der være noget med en fejl eller nowet, som gjorde at musen spillede af sig selv? Et batteri der gik i overgang eller hvadvedjeg?
Ikke fordi jeg ikke tror på der er noget uforklarligt mellem
Himmel og jord.
Jeg var så dum at læse alle dine gamle indlæg og spøgelser + kommentarer! Øv. Jeg er den STØRSTE bangebuks og især overfor spøgelser.
Vi boede engang i et lejlighedskompleks på Frederiksberg, hvor min brors elektriske legetøj gik igang om natten, og hvor døre til rum gik op af sig selv. En dag råbte min far “KAN DU SÅ KOMME UD! Du er ikke velkommen i dette hus!” til døren der lige havde åbnet sig, så lukkede den igen, og det var enden på spøgelset. Meget mystifystisk.
Har faktisk hørt, at det virker for nogle 🙂 – har det også gjort for mig selv. Tænder nogle hvide lys og siger du gerne vil have ånden går over på den anden side.
Nu tror jeg selv på alt den slags… har selv set et par stykker og kunnet fornemme når de er i nærdheden, men samtidigt tænker man jo også “den er sgu da ravende gal med dig”… jeg lever bare med det, og ignorer når det er.
@Rikke… jeg har oplevet præcis det samme. Altså at kunne fornemme helt tydeligt, at der var nogen, og sat mig ned og stille og roligt bedt dem om at gå over på den anden side. Det har altid virket for mig. Måske skulle du prøve det, Cille?
Om du tror på spøgelser eller ej, så lader det til, at både du og Otto er ved at være utrygge i jeres hjem.. Og det er da virkelig nederen. Jeg ville nok gøre alt i min magt for at forsøge at få mit hjem tilbage hvis jeg var i dit situation. Uanset om der virkelig bliver fordrevet spøgelser, eller om det bare er forestillingen om at der ikke er “noget” i din lejlighed, der skal gøre udslaget, så fortjener du da at være tryg i dit hjem. Jeg har lige været til foredrag i weekenden med Søren Schjerbeck, som er Shaman og “spøgelsesuddriver”, han virkede umådeligt rar og ret dygtig ikke mindst.. Men om det bare var rent lort han lukkede ud, det kan jeg jo ikke være sikker på.
Undskyld, men jeg synes altså, det er lidt sejt at have et spøgelse boende. Men jeg kan godt se at det måske ville være federe, hvis det/han bare var på besøg. Sådan inviteret til specielle lejligheder. F.eks. som festligt indslag en aften du har gæster; “mens I nyder kaffen og en lille avec, kan I læne jer tilbage og nyde håndværkeren tænde og slukke elektriske apparater. – og hvis I er friske på mere åbner han måske også terrassedøren.”
Men når det nu ikke er tilfældet, forstår jeg faktisk godt din bekymring. Det er noget rod, sådan at have flere beboere på matriklen.
Bare lige for at nuancere, så prøv at læse denne artikel som et eksempel på, at hjernen nemt kan spille én et puds. Den er overfladisk, men nu vil jeg ikke lige henvise til tung videnskabelig litteratur.
http://avisen.dk/gud-findes-i-magneter_63767.aspx
Der er sikkert meget vi ikke har opdaget endnu, og det kan man godt kalde “mere mellem himmel og jord”, men mon ikke det meste er ganske uskyldige naturlige fænomener, som vi bare ikke har fået den fulde forståelse af endnu.
Hej
Hvis jeg var dig ville jeg kontakte Rikke Rasmussen som du finder her. http://Www.rikkerasmussen.dk hende har jeg selv rigtig gode erfaringer med. Selv om jeg i bund og grud slet ikke tror på “den slags”.!
Ovenikøbet er hun et rigtig fint menneske som ikke virker mystisk.
Håber det måske kunne være en løsning.
Rigtig go fornøjelse
Kan anbefale; http://mariakaisa.dk/hvem-er-jeg/
En moderne “heks”, som har god erfaring med den slags.
Kh Charlotte