Når de voksne græder

En af de ting, som jeg gerne vil lære min søn, er at det er ok at være ked af det engang imellem, og at voksne også kan græde og blive glade igen selvfølgelig. Dog har jeg alligevel taget mig selv i at forsøge skjule mine egne følelser for ham indimellem, ubevidst for det meste.

Efter en noget ophedet telefonsamtale i går aftes, som tog pusten fra mig og satte gang i en kaskade at tårer, af den slags som svier og gør ondt omme bagerst i kraniet, stod Otto pludselig midt i stuen og kiggede på mig med sit lille ansigt, blerøv og pjusket hår. Det tog mig totalt off guard og jeg blev med det samme skideflov og følte det store grimme “Dårlig mor” stempel ramme mig hårdt i panden SMASK! Så jeg skyndte mig at gøre mit bedste for at maskere at jeg var ked af det, på den lidt for friske måde, med stemme i highpitch og noget erdutørstigsultenkanduikkesove-ævl. Men min dreng er jo heldigvis ikke dum, han var selvfølgelig blevet vækket af min skarpe stemme, af hulkene og af min vaden rundt i lejligheden (hvorfor fuck kan jeg ikke bare sidde stille når jeg diskuterer med folk?!). Men han sagde ingenting, svarede ikke på mine halvdesperate spørgsmål, men rakte bare armene frem for at komme op, jeg løftede ham og sagde ikke mere, mens jeg bar ham ind i soveværelset. Hans små hænder aede mine kinder da vi lagde os sammen i sengen og en lille stemme pippede: “Det er ok nu, jeg passer på dig”… Lige der smuldrede den grimme flovhed og jeg kom i tanke om førnævnte mål omkring det at vise følelser. Og indtil videre må man sige at det i den grad alligevel er lykkedes, for tænk sig at min store dreng, min store (snart) børnehavedreng udviser så stor empati allerede?! DET gør mig stolt helt ud i tåspidserne.

Edit: Forstå mig ret, selvfølgelig er det ikke hans job at trøste mig og selvfølgelig skal han ikke involveres i diverse voksenproblemer, det er slet slet slet ikke det jeg mener. Tværtimod. Men virkeligheden er desværre bare sådan, at vi engang imellem bliver kede af det og det er der ingen skam i.

…"Så bliver jeg en kæmpestor dreng!"

3 dage tilbage i vuggestuen.
Jeg ved bare at jeg kommer til at vræle når vi skal sige farvel til yndlingspædagogen. Seriøst hun er den bedste, Otto elsker hende, det har han selv sagt. Jeg elsker hende også lidt, for den måde hun er på overfor Otto. De har et særligt bånd de to, som jeg kun har set få gange i de snart 3 år Otto har levet. Tak for Trine.

Fredag holder vi fri, Otto og jeg. Vi skal købe rygsæk, gummistøvler og regntøj inden børnehavestart på mandag. Mandag. Om 6 dage. Børnehave!! Holy fucking fuck.
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Er jeg virkelig blevet en af dem??

Da jeg var gravid var det som om at alle jeg mødte havde den ene forfærdelige fødselshistorie efter den anden, om flastklemte blå babyer, blod, brækkede kraveben, sakse, flækkede skræv og den slags. Ikke pissefedt, især da jeg allerede var ret bange for den goddamn fødsel, som bare kom tættere og tættere på, historierne blev i øvrigt værre og mere makabre jo tættere jeg kom på termin. Heldigvis var min fødsel rimelig gnidningsfri, udover den frygtelige smerte, vedroppet, manglende presseveer og de sidste 2 minutter hvor lægen blev tilkaldt og jeg blev skidebange. Men det gik trods alt godt i forhold til diverse rædselshistorier.
Efter at jeg har set Nadias tegning fra weekendens rødvinsløjer, gik det op for mig at jeg nu bare er hende, som fortæller intetanende kvinder om den sindssyge vesmerte og råder dem til at tage imod al den dope de kan få. Lidt strengt, eftersom at fødsler og veer nok er en af de ting som mange (alle?) kvinder i forvejen har det lidt stramt med, måske at skulle gennemføre en dag.
Jeg tror bare at jeg selv blev SÅ forskrækket over at noget kunne gøre SÅ ondt, at jeg nu åbenbart føler at det er noget jeg skal dele med enhver som gider lytte.
Men tænk… Jeg gør det sgu gerne igen. For det var sgu egentlig meget fedt alligevel, da det var ovre. Men næste gang takker jeg nok ikke nej til den epidural, skulle jeg få den tilbudt.

Du kan vente dig

Sponsoreret indlæg.

Mandag morgen var jeg inde og se filmen ” What to expect, when you’re expecting” eller som den hedder på dansk: “Du kan vente dig”…
Jeg er en sucker for komedier, særligt de tøsede af slagsen. Virkelig! Det kan næsten ikke blive lyserødt og plat nok. Og denne faldt totalt i min smag fra starten af. Der var både plathed, følelsesporno og lækker mand at finde, tjek tjek tjek.
Når man har oplevet at være gravid, tror jeg især at filmen her vil fremkalde grin og genkendende nik, trods til tider humoristisk overdrev. Om den er sjov for mændende, skal jeg ikke kunne sige, men umiddelbart ja, da den også viser graviditeten og det at få et barn fra mandens side. Vil man underholdes og slukke hjernen lidt er det her en film der er værd at se, i hvert fald får I hermed en ret stor anbefaling fra mig og min indre chickflick-maniac! Men man skal nok ikke forvente at blive blown-away af hverken godt skuespil, eller smukke vinkler. It is what it is.
Filmen har premiere i morgen, torsdag d. 24.
Photobucket

Panik, rødvin, bloggertræf og tømmermænd

Min weekend har budt på lidt af det hele.
I går eftermiddags skete en af de ting som jeg flere gange har frygtet.
Jeg blev smækket ude, af Otto. Lort, virkelig lort! Jeg var gået ud af lejligheden for at tage imod Otto og freelancer og da jeg gik ned for at hjælpe med at bære nogle ting, løb Otto forbi mig på trappen, ind i lejligheden og smækkede døren. BANG! Mine nøgler, de lå på køkkenbordet.
De første 30 sekunder panikkede jeg fuldstændigt og da freelancer sagde ordene “du skulle da vist have slået låsen fra” med et kækt smil, måtte jeg hvæse en smule, dog fik jeg rimelig hurtigt stemmelejet ned og placeret mig foran brevsprækken, her forsøgte jeg at guide Otto hen til mine nøgler. Men han kunne ikke nå dem, så den plan røg rimelig hurtigt i vasken.
Nogen var så venlig at tage et billede af brevsprækkekommunikationen:
Uploaded from the Photobucket iPhone AppTilgengæld kom vi efter hvad der føltes som lang tid, i tanke om at Otto selv har lært at at åbne glasdøren ud imod gården (gudskelov for at jeg endnu ikke har fået børnesikret den), så freelancer hoppede ud af et åbent vindue i opgangen og om i gården, hvor Otto åbnede døren. Jeg kom ind, ingen nåede at panikke, altså kun mig. Happy ending (in a non handjobby kinda way).

Kort tid efter sprang jeg på cyklen med lidt godt i kurven
Uploaded from the Photobucket iPhone Appog kørte hjem til hende her, hvor jeg var inviteret til mad, sammen med Nadia og Rikke.
Det blev til en hel del af det her:
Uploaded from the Photobucket iPhone AppKlokken cirka 4 (!) sejlede jeg hjem og satte nøglen i døren på vesterbro
Uploaded from the Photobucket iPhone App
I dag har jeg haft tømmermænd fra helvede, så udover at sove det meste af formiddagen væk, har det cirka set således ud:

Uploaded from the Photobucket iPhone AppJeg fik besøg af søde Mie i min gård tidligere i dag og eftermiddagen blev altså brugt under dynen, desværre. Men det der rødvins show i går var tydeligvis lidt for meget af det gode…. I morgen tidlig, der skal jeg i biografen. Alene. Mere om det senere på ugen. Nu godnat!

Challenge: Dag 5 og 6.

Udfordringen er ovre. Slut færdig. Det har været sjovt, men jeg glæder mig til at kunne bruge hele min garderobe igen.

Fredag:
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Lidt kedelig, i et par motherfucker stramme jeans (Acne hex), H&M top og sko, og cardigan fra Mags magasin.

Lørdag:
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Jakken er en ældgammel sag fra Fench connection, som jeg blev helt overrasket over at støde på igen. Kjolen er fra H&M og den har jeg også haft i mange mange år. Det var den kjole som jeg havde på da jeg mødte Rachel for allerførste gang, nemlig vores første dag på HF. Nostalgi! Rachel kalder den for disneystjerne kjolen, pga det fine print:
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Syvende og sidste outfit kommer i morgen.
Husk at besøge Ida og se de andre deltagere.

Pludselig fridag

Vuggestuen havde lukket i dag og jeg skulle på arbejde… Så klokken 7:15 tog jeg en kop kaffe i den ene hånd og den lækre i den anden og så tog vi på arbejde.
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Men men men… Det blev kun til en time eller halvanden på pinden, for da der ikke var andre i min afdeling, bad min chef os om at smutte hjem. And so we did…
Photobucket Pictures, Images and Photos

THE END!

Challenge: dag 3 og 4

Det går forbløffende godt med udfordringen. Godt nok savner jeg at bruge mit “rigtige” tøj og til at gå i jeans jeg kan passe. Jeg snyder konsekvent med skoene. Har haft mine flade støvler på i går og i dag.

Onsdag havde jeg en best behavior kjole på, en Inwear blazer og billi bi støvler (som er gode og gå i, men christ hvor jeg hader at være så skidehøj i dem).
Ret kedeligt, ret behageligt og helt perfekt til min dag med møder. Dog røg de flade sko på igen om eftermiddagen, da Otto og jeg skulle gå hele vejen til Østerbro, igennem fælledparken, det ville være synd for Billi bi.
Uploaded from the Photobucket iPhone App

I min gennemgang af ubrugt tøj, fandt jeg en virkelig fed gammel læderjakke i skabet, som jeg ikke har haft på i mange år. Jeg har tit taget den frem og kigget på den, men ikke haft den på længe.

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Så i går kom den på, sammen med en sort cowl neck (et snit som jeg egentlig ikke bryder mig om) fra Vila, sorte slidte(!) jeans fra Dr. Denim købt umiddelbart efter min fødsel og passer derfor min røv, som den er nu, mine flade snydestøvler og en sort cardigan med lynlås, som altså ikke nåede at komme med på billedet:

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Det er ikke meget ansigt, der kommer med på de her billeder, og det er helt bevidst. Har haft en hel bølge af dårlige ansigtsdage og af en eller anden grund finder jeg det svært at stille op og posere sådan rigtigt (sagde modellen gennem 10 år).
Min dybeste respekt til modebloggerne! Jeg kunne ikke gøre det.

Spøgelsesuddrivelses skills

Det ser ud til at min skrappe gå-væk-spøgelse tale virkede. Der har intet været siden. Ingen tændte lamper, ingen sære lyde, eller smækkende døre. Bare ro.
Det vindende bevis er at Otto aka the ghost whisperer, ikke har talt om eller til nogen håndværker siden den dag, som i slet ikke. OG at han i søndags midt i morgenmaden (og helt ud af det blå) sagde: “Mor nu er håndværkeren flyttet, så der ikke mere larm som gør mig bange”… No shitting.
Måske jeg skulle overveje et karriere skift, eller i det mindste tilføje “ghost buster” på visitkortet?

Hermed (forhåbentlig) også slut på spøgelseshistorierne herfra. Jeg er glad for at jeg hverken skulle have Ibi eller Marion herhjem, det skræmmer mig næsten mere end håndværkeren selv.

Challenge: Dag 2

I går var glæden stor da jeg fandt nogle ret seje (og høje) ankelstøvler i en kasse bagerst i skabet, de røg på sammen med en mørkeblå Paul & joe strik, som jeg af ukendte grunde ikke har haft på i hundrede år, tror det er på grund af de besværlige ærmer, det er nemlig svært at have noget udover. Den brugte jeg som kjole, sammen med et par strømpebukser. Igen må jeg gå til bekendelse og sige at skoene blev droppet efter ganske kort tid, de gjorde pikkehamrende ondt at have på og jeg skulle vade rundt på arbejdet den dag. Men jeg holdte ud så længe jeg kunne (og det var så sidste gang de kom på. Ever. AV!) 

Outfittet ses her, midt i et kækt hop (?), med en bagrund af ledning, i et temmelig fedtet spejl (Otto snaver spejlet mindst en gang om dagen, så jeg har opgivet at gøre det rent),

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Bliver aldrig modeblogger

Men nu har jeg jo lovet. Så hermed gårsdagens gamle tøj, i graviditetstrøje fra topshop, best behavior jakke (som jeg klart skal til at bruge igen) og så ellers bare et par strømpebukser og en gammel tubetop brugt som nederdel. Nårhja og sko fra et eller andet fransk mærke. Jeg snød dog lidt og skiftede til flade samsøe støvler sidst på dagen… Og har på fornemmelsen at det kommer til at ske igen i dag. Se hvorfor senere.

Uploaded from the Photobucket iPhone App

Challenge accepted

Som jeg skrev på Facebook i går, kommer bloggen i den næste uges tid til at være påvirket af at jeg har taget imod en sjov (og svær!) udfordring. Jeg skal nemlig fra i dag og en uge frem, kun gå i tøj som jeg ikke har haft på indenfor det sidste år. Da jeg først fik udfordringen i går (damn you spamfilter) har forberedelsen været minimal, det var nemlig lidt begrænset hvad jeg kunne finde i mørket, med en sovende dreng i rummet og jeg har i dag derfor bla iført mig en graviditetstop af mangel på bedre. Oh yes. You Will see… Dog med en forhenværende favorit jakke over. Det er utroligt hvor mange skatte og hvor meget crap sådan et klædeskab byder på, jeg glæder mig til i eftermiddag at grave endnu dybere. Tilgengæld har jeg allerede nu lært på den hårde måde at jeg ikke er en størrelse 25 længere, har sjældent oplevet noget så ydmygende, som at sidde fast i et par jeans en søndag aften, med gardinerne trukket fra… Med andre ord, jeans bliver det ikke til den næste uge. Med mindre jeg kan grave nogle graviditetsjeans frem selvfølgelig. Hmmm. Fik jeg sagt at sko, smykker og neglelak også er med i udfordringen? Jeg har derfor i skrivende stund lyslilla lak på og bliver konstant mindet om min (sted)farmor (som kun går i lavendel og lilla. Ubetinget) når jeg kigger på den. Men Hey! pasteller er jo så skide moderne, så hvad fanden.
Hop gerne lige over forbi smukke Ida, som står bag projektet og læs mere, her kan du også se hvilke 9 andre bloggere, som har taget imod udfordringen…
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Dåsen er i huset

Jeg har en ekstra wonderdåse, som jeg gerne vil forære væk, fordi I er skide søde.
Det er en anden version end den jeg plejer at købe, men jeg har afprøvet den og den er mindst lige så god. Eneste forskel er at der er en lille smule mindre i og så er det en “3 hole sponge”, altså kan man have flere fingre i den på een gang (HA!).
Skriv en kommentar til indlægget her inden mandag kl. 19 og så trækker jeg lod…
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Og lad mig lige for en god ordens skyld sige at det vist er noget giftigt antiøko stads. Bare så det er på plads.

VINDEREN BLEV: KAROLINE

Denne fredag

er en af de dage hvor:
– jeg griner i skægget af tastefejl som denne:
2de7571f

-jeg har fået beskeder fra barnets far med denne ordlyd:
“Skal jeg ikke komme forbi efter arbejde, og se disney sjov med Otto, så du kan komme lidt ud?”

-bloggens statistik gør mig glad! (TAK fordi I kommer igen og igen):
a135e8ab

-Og hvor jeg hører musik som dette:

Ha’ nu en rigtig smuk fredag derude! Hjerter og flødeboller til jer!

Selvstændighedsalder du er røvfed! Zzzzzz

Min søde, kloge, lækre og helt perfekte dreng har indenfor de sidste par måneder udviklet en ny side af sig selv. Fra helvede. Hvor han går fra sødhed til djævleopførsel på et splitsekund, enten stikker han i løb tværs igennem Netto og direkte ud på Matthæusgade mens han griner, ellers smider han sig på jorden random steder og nægter at gå længere, eller min personlige favorit, hvor han dramatisk kigger intenst på mig, mens han skriger(!) ting som: “Der skal IKKE mælk på de havregryn!!!!” og “Det er ikke DE gummistøvler!!!”… Jeg har prøvet at ignorere det, jeg har grint, været forstående og pædagogisk, blevet sur, alt er forsøgt og næsten ligemeget hvordan jeg reagerer eller ikke gør, er det som benzin på hans lille psykobål. Så jeg er nu nået til en form for accept, bare for ikke at blive vanvittig. Med denne dejlige selvstændighedsalder og skøre opførsel hører det sig også til at han er begyndt at sove uroligt. Han skærer tænder og taler i søvne “Hvor er min lynlås?!” råbte han f.eks. gang på gang den anden nat, så søvnen er også minimeret, min søvn that is.
Så hvis jeg er lidt fraværende sådan generelt, er det bare derfor. Jeg render nemlig  rundt  i en koffeinbobbel og  overvejer hver eneste sætning og handling, for ikke at unleashe the beast, mens jeg messer “det er bare en fase, det er bare en motherfucking fase”….

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Monsteret himself. Det er i øvrigt en brandmandshjelm, IKKE en hat, bare så det lige er på det rene…

Nææææh er det MIN navle?!!

Det var nemt at smide et stort og klart JA efter youmeshopping, da de spurgte om jeg havde lyst til at hjælpe med at give dem lidt omtale. Men… så skete der ikke mere, ikke med vilje, glemte det nok bare lidt, for JEG følte mig lidt træt og stresset, buhhu MIT barn skulle (skal) snart starte i børnehave og JEG havde sååå travlt med MINE projekter blah blah og så videre… Pinligt.
Men et løfte er et løfte, bedre sent end aldrig og så videre og for helvede hvor jeg altså helt oprigtigt synes at I skal kigge forbi deres hjemmeside og like dem på facebook, for faktisk er det et skidefedt koncept.
Selv skriver de:

?Shop lækre designvarer og støt din yndlingssag med dit køb! www.youmeshopping.dk er et nyt site, der giver dig mulighed for at netshoppe med store rabatter og samtidig støtte en god sag. Det koster dig ikke noget, og du vælger selv hvilken organisation, du vil støtte. Lige nu kan du f.eks. spare op til 75% på Verner Panton lamper, kvalitetsvine, ferieophold i Cannes, Fairtrade kurv til dit nips, skønheds- og wellness produkter, espresso kaffesæt og meget, meget mere. Du kender måske allerede til andre rabatsider, men YouMe Shopping er anderledes. Hjemmesiden er drevet af en non-profit forening, som består af 100% frivillige og ulønnede ildsjæle. Derfor er det muligt
både at give dig rabat OG støtte en god sag.

Hej heeeej håndværker

Tak for alle jeres kommentarer og foreslag vedrørende mit husspøgelse. Jeg har som tidligere sagt, faktisk ikke så meget imod at det er der, så længe han holder fingrene fra fjernsynet midt om natten og den slags og ikke gør os bange. Otto virker ikke bange, men det er helt tydeligt at han ser et eller andet (har endelig fået det på film, så nu er veninderne også overbevist tror jeg). Har ikke tænkt mig at bruge penge og tid på at få en spøgelsesuddriver (?) hjem til mig, slet ikke når det ikke er værre end det er. Dog har jeg selv taget en snak (ha!) med ham spøgelsesfilejsen. Efter sidste uge hvor det tog lidt til, f.eks “jazzmus” episoden og en badeoplevelse dagen efter, hvor Otto i sit badekar sad og hviskede “Schyyy! Min mor må ikke se dig” og en shampoo derefter væltede ned fra hylden, fik jeg nok og sagde højt (råbte faktisk nok) noget ala: “Hey! Håndværker eller hvem du er, hvis du kan høre mig og du findes, så skal du vide at du gør mig bange. Lad lige være med det. TAK!”.

Der har ikke været noget siden…. Otto har heller ikke nævnt ham, hvilket er ret utroligt, da han næsten dagligt har talt om og til ham, særligt i de sidste mange måneder… Måske er det et tilfælde, men jeg vælger at tro på at det har hjulpet og at håndværkeren enten er helt væk eller bare holder sig i ro.

Ikke så mange ord…

Wrooom! Dagene forsvandt og vi har røvhygget os, men jeg er fuldstændig drænet for energi og også for ord. Jeg er for første gang helt helt helt alene i hvad der føles som evigheder og det er slet ikke dårligt, jeg har derfor tænkt mig at nyde det fuldt ud, med kaffe og ro (og måske lidt serier).
Roger over…

Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App

"Fjern spøgelser"

Har jeg netop skrevet ovre på google. Jeg ved det godt, det er insane. Men efter at Otto’s “Jazzmus” i går aftes gik i gang med at spille af sig selv (oh yes) klokken alt for sent, har jeg fået nok. Indtil videre googler jeg jo bare, for lige at se hvordan og hvorledes, og måske se hvad jeg selv kan gøre agtigt, fooor jeg har jo dummet mig gevaldigt ved at skrive alle detaljerne herinde, enhver kan jo nu komme og tage røven på mig, “Jeg fornemmer en håndværker og en syngende mus”… Ja det gør du vel Einstein. Hmmm.

Photobucket Pictures, Images and Photos

Fridag og solskin

Næ gu har jeg da ej blogget… Har haft travlt med at suuuuge sol til mig. Havde fri i dag og har sammen med Otto været alle vesterbros legepladser rundt og har afprøvet samtlige kaffebarers iskaffe. Den navnløse på Enghave plads tager stadigvæk prisen for den allerbedste. Og nej, mere har jeg ikke at sige i dag. Peace out og alt det der….
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Uploaded from the Photobucket iPhone App