Spøgelsessituationen (freak alert)

Egentlig har jeg undladt at fortælle en enkelt ting om det spøgelse der (ja der er altså kun et. Tror jeg). Jeg har været tøvende omkring det, da det er ret langt ude og reaktionerne på denne side af skærmen har været blandede. Mine venner har taget fint imod det, vel fordi at de godt ved at jeg inderst inde ikke er helt skør. Jeg har også luftet det i en brandert på et tidspunkt, i et selskab med forholdsvis nye bekendtskaber, her var folk også åbne og nysgerrige (og fulde). I kantinen på arbejdet derimod, skulle jeg nok ha’ holdt min kæft, ligesom med så meget andet I might add. Folk var her nemlig ikke sådan specielt modtagelige og jeg er ret sikker på at jeg er stemplet som tosse af i hvert fald et par stykker… Well, nu forsøger jeg så også lige at smide den ud her. Skynder mig lige at sige at jeg stadigvæk er pænt skeptisk, når det kommer til spøgelser og alt det der hokus pokus, MEN jeg begynder så småt at blive overbevist. Og her er grunden, der er nemlig den lille detalje at min søde (fantasifulde) søn op til flere gange har snakket om at der er en mand i vores lejlighed…. Jep! Faktisk har han i al den tid han har haft et sprog livligt nævnt “håndværkeren” som bor hos os. Det er pisse uhyggeligt, men også lidt komisk. De første mange gange lagde jeg ikke noget i det, men efterhånden er jeg blevet mere og mere lydhør overfor det. Det startede en sommerdag sidste år hvor vores terrassedør stod åben og Otto fortalte at der stod en håndværker i døren, jeg troede bare at han mente at der var håndværkere i gården og tænkte ikke mere over det. Det forsatte i noget tid, men igen tænkte jeg ikke videre over det. Første gang jeg fik en smule gåsehud af det, var da vi en dag midt i aftensmaden hørte en ret høj lyd inde i stuen, vi kiggede på hinanden og jeg sagde at det nok bare var ude fra opgangen eller noget som var blæst ned, hvorefter barnet kigger op og iskoldt siger (og jeg citerer): “Nej, det var manden. Han er inde i stuen”.
Øøøøh stooop deamonchild! De sidste par uger er det taget til. En morgen lå vi i min seng og Otto nægtede at gå ind i stuen, da han ikke ville gå forbi “manden i døren”, i sidste uge stoppede han op midt i at han skulle hente sine sko, som stod et par meter væk og sagde at han ikke kunne tage dem på når “manden” lå ovenpå dem…
Børn siger mange underlige ting ja, og Otto er ingen undtagelse (har jeg vist også fået understreget før), så det kan da sagtens være at han bare fjoller, men det ER altså underligt!! Han gør det ikke andre steder. Overhovedet. Desuden er det måden han gør det på, som er ret overbevisende og ubehagelig, for det er ikke med glimt i øjet, tværtimod er han gravalvorlig når han nævner den mand der… Jeg har besluttet mig for at lade det ligge. Som i ikke at ringe til Ibi Støvring og hendes medier (ikke at det har været en mulighed, men altså I ved…), gider heller ikke begynde at undersøge det nærmere. Nægter simpelthen at rende rundt og være bange i mit eget hjem. Og helt ærligt er det forhåbentlig bare Otto, kvik som han er, der allerede nu har en usynlig ven, som han snart vokser fra. Skulle det være et spøgelse (sagde jeg virkelig det?!) så må han gerne blive boende, han skal bare lige lade være med at skræmme livet af os et par gange om måneden. (Og tænk nu hvis man fik sådan en ghostbuster ud og der så slet ikke var noget….)

52 replies
  1. Kat
    Kat says:

    Hm. Altså, min fætter og hans bofælle havde så store problemer med ting der tændte sig selv, ting der flyttede sig og generel ubehagelig stemning i deres lejlighed, at de havde en ude og “ordne” sagen. Med godt resultat, så selvom det virker langt ude, så er det måske værd at give det et forsøg, at få nogen til at kigge på det. Det kan jo dårligt skade og hvis det virker – win.
    Min fætter er soldat, har været i Afghanistan (uden at have traumer med hjem) og jeg ville ikke betegne ham (eller dig) som pivet..
    Det der, det er nasty stuff!

    Svar
  2. Marlene
    Marlene says:

    Puha, jeg ved snart ikke hvad der er værst, at du ikke selv har set “manden”, så du kan få syn for sagen, eller at Otto er i den alder, hvor det kan være svært at have store samtaler om abstrakte temaer…Tanker herfra!

    Svar
  3. Ulla
    Ulla says:

    Jeg har det ligesom dig – er stærkt skeptisk over for “den slags”. Men jeg har også boet i en gammel Vesterbrolejlighed, hvor jeg til tider havde en klar fornemmelse af, at der var “noget”. Så jeg tror bestemt ikke, at du er tosset. Der er jo medier, der kan hjælpe folk, der har ubudne gæster som håndværkeren – måske det kunne skabe lidt ro for dig og Otto at få sådan en “ghostbuster” på besøg? Og ja, jeg er egentlig dybt skeptisk over for den slags alternative konsulenter, men hvis man finder en med et godt renomme, kan det vil ikke skade? Måske kan I alle tre lære at leve sammen i fin symbiose:-) Man skal sgu da kunne slappe af i sit eget hjem og ikke regelmæssigt blive skræmt fra vid og sans af et eller andet gespenst, der også synes, det er hans matrikel. Med andre ord: Tro på dine egne fornemmelser og gør noget ved det. Held og lykke herfra.

    Svar
  4. Hald
    Hald says:

    Synes bestemt ikke det lyder som om, det er dig, der er småtosset. Har før hørt om børn, der kan “se” ting, som man som voksen ikke ser (noget med at man som voksen er blevet for rationel og har lært, at der ikke findes spøgelser osv i den dur).
    Ligesom dig er jeg på den ene side også skeptisk når ting bliver alt for alternative – men på den anden side, har jeg lige siden jeg var lille været lidt små-bange for spøgelser. Go figure… 😉
    Anyhoodle, ville bare sige, at du ikke virker skør. Og at det vel er ok at få en ud til at “se på det”, hvis det bliver for meget. Jeg mener, man ringer jo også efter en VVS’er, hvis der er noget i den boldgade, der ikke fungerer helt optimalt… 🙂

    Svar
  5. Katrine
    Katrine says:

    Puhhaaa! Min far’s hjem er megacreepy, og man har bestemt ikke lyst til at være alene nede i køkkenet om aftenen! Især ikke efter min lillesøster (på 3) sagde “der er en dame der snakker ind i mit øre!” da vi sad og spiste aftensmad!

    Svar
  6. Lærke
    Lærke says:

    Altså, jeg havde dælme ringet efter en, der kunne “klare sagerne”. Så kan det være det bare er hokus pokus og der ikke er noget – men tænk nu, hvis det hjalp? Har hørt så mange historier om børn, der kan “se” ting/mennesker, de voksne ikke kan.. Kan godt være det er Casper the friendly ghost, der bor hos jer, men stadig… Ud med ham!

    Svar
  7. Christine
    Christine says:

    Jeg ville også få et medie eller noget i den dur ud og se på sagerne!
    Jeg synes overhovedet ikke, du virker skør – derimod er jeg faktisk skræmt lidt. Jeg kommer selv fra det mørke Sønderjylland, og samtidig med at jeg flyttede hjemmefra, flyttede mange af mine veninder til KBH. Tre af dem deler en ældre lejlighed på Østerbro, hvor det ene vindue blev ved med at åbne sig (selvom der var hængsel på) og køleskabet tit var åbent når de kom hjem eller stod op om morgenen. De fik et medie ud – og det viste sig at være en gammel “pige i huset”, der ikke kunne slippe lejligheden. Siden der blev “renset” ud, har der ikke været nogen som helst! Jeg synes, du skal gi’ det en chance!

    Svar
  8. Julie
    Julie says:

    Det med at tale om spøgelser er faktisk langt mere udbredt end man tror. Der er bare stadig stor skepsis omkring det. Jeg synes bestemt du skal overveje at kontakte en medie til at rense lejligheden. Det lyder virkelig absurd, I know. Men som sagt mere udbredt end man tror.
    Det er ganske hurtigt at få gjort og så har I ro og fred.
    Desuden har jeg flere gang læst, at børn er mere ‘åbne’ i forhold til den slags. Måske fordi de endnu ikke har udviklet samme realitetssans som os voksne. Men lyder som om der kunne være noget om snakken (altså Ottos snakken) 🙂

    Svar
  9. Marina
    Marina says:

    Aj, men det er altså lidt for freaky nu, hvor Otto er “med”. Al respekt for dem, som kan bevare deres mistro efter sådan noget, men jeg vil tilslutte mig de andre, der synes, at du skal få fat i “nogen”…

    Svar
  10. Trine Maria
    Trine Maria says:

    Fååårk, det er altså lidt uhyggeligt. Men dejligt, at Otto ikke er meget bange for ham. Har du sagt til ham, at du ikke kan se ham, eller er det for svært for ham at forstå?

    Svar
  11. Pernille
    Pernille says:

    Jeg tror på din søn.
    Min datter har set en dame i vores lejlighed. Hun generer os dog ikke synderligt meget, men der er ting der forsvinder og dukker op på deres plads efter et par uger.
    En gryde jeg fik en gang af min mormor forsvandt i 4 ugers tid og lige pludselig stod den i skabet igen i køkkenet.
    Men jeg har lært at leve med det og er begyndt at snakke med den person der er i vores hjem, at hun bedes ligge vores ting tilbage hvis hun har snuppet dem
    Min mormor dødede for mange år siden og jeg har tit spekuleret over om det er hende der passer på mig 🙂

    Jeg har gudskelov ikke hørt om et spøgelse der vil gøre en ondt (kun i film), så mon ikke han bare føler sig godt tilpas i jeres selskab 🙂

    Svar
  12. Maria
    Maria says:

    Jeg havde også en “mand” da jeg var lille og mine forældre synes virkelig det var skræmmende. Så det er nok hans fantasi der falder sammen med alle de tilfældigheder, men jeg forstår godt hvis du får et medie ud hos dig

    Svar
  13. Kaffe & T
    Kaffe & T says:

    Uuh, det er spooky.

    Jeg er generelt skeptisk. Selvom jeg har gode veninder, der både tror på engle, ser spøgelser og alt muligt. Jeg tror ikke rigtigt på noget. Er ret meget ateist.

    Men jeg tror på børn! Deres umiddelbarhed, der evne til at se, hvad vi ikke ser fordi vores forstand og resonnement står i vejen. Særligt børn så små som Otto. Jeg har selv en i samme alder….

    Så jeg er ikke afvisende overfor håndværkeren. Tror til gengæld det er en god idé at snakke med ham om, hvordan han ser ud, hvordan hans ansigtsudtryk er, hvad han synes om ham osv. Men det har du sgu nok også selv luret. Jeg tænker bare, at han skal støttes i det han ser og ikke føle sig unormal eller utryg.

    Spændende og spooky

    Svar
  14. Finny
    Finny says:

    Jeg synes heller ikke at du er tosset.. Jeg tror bestemt også på det.. Ikke at det hele er sandt men jeg tror skam på spøgelser.. Vi havde nogle i vores gamle lejlighed og min søster har også i hendes hus.. En dag jeg var babysitter der, sad jeg i sofaen med min sovende nevø og alle hundene rundt om os.. der var ikke flere i huset.. men jeg hørte klare skridt fra soveværelset ovenpå.. Det var høje skridt som om det var et barn.. Senere har jeg så fået fortalt af min søster at min nevø har sagt at der går en pige rundt i huset.. Jeg tør ikke sove der mere.. :/

    Svar
  15. Ibs
    Ibs says:

    Shit mand, det er creepy!

    Jeg har flere gange været bange for spøgelser i diverse rammer og har løst det ved højt at sige ud i huset/rummet, at hvis der nu *er* spøgelser, så må de gerne være her, de må bare ikke gøre mig bange.
    Om ikke andet, så blev jeg i hvert fald mere rolig af det. Larm og skræk er i hvert fald gået mig ram forbi.

    Svar
  16. FruForstad
    FruForstad says:

    Kan du ikke få Otto til at spørger manden, hvad han gerne vil. Det er jo det medier gør, fordi dem der ikke kommer videre, tit har uafsluttede forhold her.

    Jeg tænker at manden har brug for at blive hørt og få lidt hjælp, så skal han nok selv rejse.
    Shamanen har jo sagt, at du ikke skal være bange (og ham tror jeg jo på), så måske manden bare passer ekstra godt på jer to.

    kram FruF

    Svar
  17. Guld.log
    Guld.log says:

    Ok. Here goes. Dette er rablende sindssygt. Men ikke desto mindre, har alt fundet sted 🙂

    Da vi flyttede til vores nuværende lejlighed som er i to etager, hvoraf den øverste er et istandsat gammelt tørreloft med fritlagte loftsbjælker og skrå vinduer, var der fra begyndelsen meget mærkelig aktivitet ovenpå. Billeder faldt ned af søm på vægen om natten, underlige knirkelyde etc. etc. Vi grinede af det. Så begyndte vores mælkekande helt af sig selv (og heldigvis var min mand der, vi var to, der kan bekræfte dette, ellers havde ingen nogen sinde troet mig) at bevæge sig hen over sofaborde, vi sad begge og kiggede på det, uden at reagerer, tror vi var lidt i chock – først da mælkekanden havde bevæget sig fra midten af vores kæmpe runde sofabord og stod og vippede ude på kanten, kastede min mand sig frem og greb den, inden det faldt på gulvet. Det var første gang, vi fik en lille smule kuldegysninger. Men vi slog det hen. Det var nok noget med at bordet var vådt og statisk elektricitet og hvad ved jeg.

    Vi havde også en sansegynge hængende, som vores baby kunne ligge og flyde i, men den skal jo skubbes til (og ret kraftigt, da den er stor og tung), for at den kan komme i seriøse svingninger. Et par gange vågnede jeg nede i soveværelset når jeg skulle tisse eller amme og kunne bare høre krogen som sansegyngen hang i knirke og lirke helt vildt og når jeg så kom op i stuen så roterede den helt vildt rundt i cirkler!! Uden at der jo var nogen?? Det undskyldte vi så med at der måske var utæt et sted og det måske kunne være vinden, idet det altid kun skete om natten….

    Men. Så sad vi en aften og så tv oppe i stuen. Det var sommer og lyst og vi var flere gange op og ned af trappen for at hente kaffe og slik og dyner osv. Da vi efter mange timer skal i seng, mærker jeg godt, at det gør ondt på mine fødder, da jeg går ned af trappen. Jeg tænker det er en splindt. Da jeg kommer nedenunder og kigger på mine fødder, går det op for mig, at jeg har glaskår i fødderne!! Da vi så kigger på trappen er den fyldt med glasskår. Og vi ser så at skråvinduet over trappen er helt knust!!?? Vi ved jo at den ikke var det tidligere på aftenen, vi har hele tiden været i rummet, vi har ingenting hørt, og slet ikke været henne ved vinduet nogen af os…?? Det er virkelig mystisk, men vi går ud fra, at det så må være nogle møgunger, der har kastet en sten og at vi af virkelig uvisse årsager er blevet momentalt døve og intet har hørt…?? Lige indtil glarmesteren kommer. For ruden er nemlig ikke smadret på ydersiden. Den er kun smadret indefra….!!! Han kigger på mig og siger insisterende, hvordan vi dog har smadret den? Jeg forklarer at det har vi ikke. Det var meget tydeligt, at han ikke troede mig. Jeg spugte om det kunne være en varme sprængning, hvis solen havde stået på eller måske en konsekvens af stærk dagsvarme og så nattekulde. Svaret var nej. En rude, der var smadret som her, kunne KUN være smadret på én måde, forklarede han: Ved hårdt slag, knytkæve eller tunge genstande..!!!??? Og jeg svæger. Vi sad lige ved siden af hele aftenen. Pludselig var den bare i tusinde stykker…..

    Det var nok dér, vi begyndte at føle, at vi muligvis ikke var helt alene – blandet med følelsen af endegyldigt sindssyge naturligvis 😉 haha….

    Min svigermor, der er dybt troende og som tror fuld og fast på alt overnaturligt, mente vi skulle have en præst ud og velsigne rummet…..ohh yes. Det gad jeg fandenme ikke. Men da familiens præst skulle forbi os af helt andre årsager flere måneder efter, lod jeg mig overtale tl at han da gerne måtte gå derop og kigge. (og ja, jeg synes stadig det er helt latterligt grotesk og kan slet ikke forholde mig til at min stue nu er officielt velsignet…) Ikke desto mindre. Det stoppede dér.

    ?????

    Ved ikke helt selv, hvad jeg skal synes om det hele. Men sådan foregik det. Og sådan er det. Bum.

    Svar
  18. Frk.N
    Frk.N says:

    Ved at du flere gange har sagt at du på ingen måder mangler hverken en mand eller kæreste i huset (så sejt forresten) – men nu når håndværkeren alligevel er der, så kan du da lige så godt få ham til at fikse en ting eller to 😉

    Svar
  19. Trine
    Trine says:

    Kan du ikke få ham til at ordne et par småting, når nu han er der??
    Jeg mener – han betaler jo ikke husleje og den slags, så det er vel ganske rimeligt at han giver en hånd med… Smøre hængslerne, sørge for at ventilatoren på badeværelset stadig kører osv osv….
    Og så lyder han i øvrigt ikke som om han er træls – måske keder han sig bare lidt? Måske venter han bare på noget at gi sig til?

    Svar
  20. Wencke
    Wencke says:

    Hmm…. Det siges jo at børn har den der “sjette sans”, og det kan vel både tolkes som fantasi eller “overnaturlige kræfter” (alt efter hvad man selv er for en type, tænker jeg). Min umiddelbare tanke er, at det nok er meget fornuftigt ikke at reagere på det. Med mindre din søde Otto bliver bange eller er utryg ved “manden”. Så sys jeg måske det er værd at få undersøgt…

    Svar
  21. Heidi
    Heidi says:

    Altså, jeg er overbevist om at børn kan se mere end vi voksne kan. Min mor er dagplejer og bor i et æld gammetl hus, og flere af børnene, uafhængig af hinanden, snakker om en lille pige som leger med legetøjet!
    Så ja, jeg tror på at I har besøg af en håndværker!
    Hilsen Heidi

    Svar
  22. Karoline-med-k
    Karoline-med-k says:

    Du må hyre en til at få ham ud! Han ender jo med at blive mes forelsket i dig, så han kommer jo aldrig til at smutte af sig selv. Få ham væk, også for Ottos skyld, det er jo ikke fedt med et spøgelse der sidder på end sko. Jeg synes du skal ringe til Ibi 🙂

    Svar
  23. Andrea
    Andrea says:

    Hold da op. Nu sidder jeg her, og er mega skræmt ved højlys dag. Shiiit, det er uhyggelig stuff det her!
    Jeg tror altså også, at jeg ville udfritte Otto for flere detaljer. Og hold os lige opdateret!

    Svar
  24. Christina.smagsloejer
    Christina.smagsloejer says:

    Det er jo viildt creepy at Otto ser det! Få ham ud – altså manden… Hvis du havde set Dr2 for en uges tid siden, havde du været endnu mere skræmt.
    Så lidt af det sygeste program hvor nogle børn i USA var “genfødt” i andre kroppe. den 2-3årige knægt sagde “Neej, mit navn er xx”, “Du er altså ikke min mor og hedder Caroline, min mor døde for mange år siden og hed Gerda” sådan fortsatte det hele vejen igennem, indtil man fandt ud af at sønnen var en “genfødt” filmforfatter (ham der skrev borte med blæsten), han var død år tilbage i en tragisk ulykke nær familiens hjem. Dét var creepy!

    Svar
  25. mette b
    mette b says:

    Ej-ej-ej-ej-ej-ej-nej! Det er for uhyggeligt. Klammo. Yaiiks. Har totalt kuldegysninger! Det kunne jeg slet ikke magte, ville simpelthen gå helt i spåner (gør det allerede lidt pt på dine vegne, beklager!) – jeg stemmer klart for noget hullubullu-bikseri så det kan stoppe. Og det skulle helst have været igår!

    Svar
  26. Christiane
    Christiane says:

    Jeg kunne prøve at sige, at der ikke findes spøgelser, og at der sikkert er en hel naturlig forklaring, men sandheden er, at når jeg hører sådanne nogle historier, har jeg meget svært ved at være skeptisk. Om jeg vil det eller ej, så tror jeg på, at der er mere mellem himmel og jord, end hvad man lige kan se.

    Bare tanken om at høre lyde, der ikke skulle være der, skræmmer mig fra vid og sans, og hvis jeg selv oplevede det, ville jeg skynde mig ud af den lejlighed med det samme. Eller også ville jeg finde en, der kunne hjælpe. Jeg ville dog ikke kunne være alene, før jeg var sikker på, at jeg var alene igen.

    Jeg synes, du skal finde en, der kan hjælpe. Og det hurtigst muligt.

    Svar
  27. Sarah
    Sarah says:

    Okay, nu kommer jeg nok til at lyde som en nutcase. Men jeg er vokset op med et spøgelse i mit barndomshjem. Vi har altid vidst at Bodil var i huset (det hedder hun altså.)

    Det er ganske naturligt hjemme hos mine forældre at spejle og billeder hopper af deres søm. Eller at radioen tænder tre gange i træk, selvom den er slukket på kontakten. Eller trin på trappen. Eller i gangen (hvor der er fliser = muligheden for, at det er gammelt træ, der giver sig er ikke-eksisterende), billeder hænger pludselig skævt, skabslåger åbner sig når vi spiser mad i køkkenet og elkedlen tænder af sig selv.

    Derudover, så er der ét specifik værelse, hvor vi ved det er ekstra slemt. Begge mine små søstre har haft værelse derinde, og begge har været plaget af ekstreme mareridt (kaldt “natterædsel”) fra de var 2-11 år. Jeg har aldrig haft værelse der, og har aldrig haft mareridt. Min mor ringede engang til den tidligere ejer, og alle hendes 4 sønner (som alle har haft værelset på skift) har haft natterædsel som små – men kun når de boede på det specifikke værelse.

    Jeg synes, at du skal få kaldt nogen ud hvis du er utryg derhjemme. Men muligheden for, at det kan blive en del af din hverdag findes faktisk. Og det kan jo gå hen og blive helt hyggeligt! Håber I klarer det! 🙂

    Svar
  28. Camilla
    Camilla says:

    Ej puha, jeg tror sgu på det – synes også jeg har hørt noget med at børn bare har et eller andet der gør, at de kan se mere end vi kan.

    Svar
  29. jane
    jane says:

    Uha.. Fik også helt gåsehud ved tanken! Men har hørt lidt om, at børn indtil de når en vis alder (kan jeg selvfølgelig ikke huske) kan se spøgelser.. Det er ikke for at skræmme livet af dig… Men måske der er noget mellem himmel og jord.. Just saying.. Kan man ikke få nogle mennesker ud og se på det?

    Svar
  30. Maria
    Maria says:

    Wow! Historien giver mig sug i maven. Det er sgu lidt uhyggeligt. Dog lyder det ikke til at jeres spøgelse er af samme slags som Guld.log’s, så medmindre du, eller Otto, føler jer deciderede utrygge, så er det nok ikke nødvendigt at gøre noget. Men i det øjeblik jeg havde følt mig usikker ved situationen, så var der blev ringet efter en tryllekunstner/præst/numerolog! Just sayin.

    Held og lykke.

    Kh M

    Svar
  31. Lisa
    Lisa says:

    He-he, det lyder, som om I har fået jer en mand i huset, Cille ;D

    De fleste børn og nogle voksne har den dér ekstra antenne, tror jeg.
    Jeg har flere gange oplevet, at endda store børn gravalvorligt fortæller om den slags ekstra familiemedlemmer derhjemme.

    Nogen kan se dem ret tydeligt, de fleste kan “kun” høre og føle dem.
    De gør heldigvis yderst sjældent noget træls, ligesom hos Guldlog (gisp altså), men de kan godt drille helt vildt, ligesom Otto fortæller med skoene.

    En anden forklaring er det, der hedder telekinese, at det er enten dig eller Otto, som ubevidst flytter rundt på ting og larmer. Hvis det er det, det drejer sig om, er det sandsynligvis Otto, fordi der er rigtig meget gang i hans hjernes udvikling lige nu, og så går det over igen.
    Hører du larmen, når Otto ikke er hjemme?

    Det lyder nu, som om der er en luftig handymanny, der har fattet kærlighed til jer, hvis man skal dømme ud fra Ottos ret levende (læs: spooky) beskrivelser. Hvordan ser han mon ud? Gammeldags eller moderne? Snakker de mon sammen nogle gange, ham og Otto?
    Hvis de gør det, kunne Otto måske sige til ham, at han ikke skal drille jer, fordi det gør jer bange, og at han ikke bor der længere og skal gå et andet sted hen?

    Ellers må du bide hovedet af din skepsis og få fat i en eller anden fagperson, som kan lave en åndelig hovedrengøring hjemme hos jer.
    I skal da ikke gå og være bange hjemme hos jer selv.
    Det er altså jer, der bor der nu, ikke Handymanny 😉

    Det var mine five cents.
    Jeg har læst på lektien, som du kan se, for jeg har altid boet i gamle
    huse 😉

    Svar
  32. Katrine G
    Katrine G says:

    Shit. shit. shit.

    Tilslutter mig sgu til flokken der siger – “prøv lige at få nogen ud og kigge på sagerne” .

    Svar
  33. Lou
    Lou says:

    Jeg stemmer altså for, at du ringer til Ibi.. Er der i øvrigt ikke et eller andet med, at nogle børn under 6 kan se nogle ting, som vi andre ikke kan? – Eller at de i hvert fald er mere åbne over for det…

    Svar
  34. Christina
    Christina says:

    Cille… jeg har en dame, der bor på mit 3. øverste trappetrin til 1. salen. Jeg er overbevist, men stadig skeptisk om at få et medie ud. For tænk nu, hvis der er noget!!! Man føler sig sgu ret skør. men hvis Otto kan se manden, så må der være noget ved snakken!

    jeg har en på mit arbejde, der kan se og drive spøgelser ud. Overvejer kraftigt, men tøver!

    Svar
  35. Manden
    Manden says:

    Jeg var bange for mørke skove da jeg vil lille. Da jeg senere søgte ind i specialstyrkerne har jeg gået skovene tynde dag og nat, sovet der ude alene om natten langt væk fra hvad der minder om andre mennesker og jeg har endnu til gode at støde ind i svævende kvinder og mænd.
    Hvor vidt de har valgt at søge tilflugt i lejligheder på Vesterbro eller i gamle huse skal jeg ikke kunne udtale mig om. Da der som sådan ikke er nogle “fysiske” ting der er sket – at høre noget højt i et andet rum, ku i princippet være hos naboen, ville jeg tage det med ro. Den dag bordet kommer svævende ville jeg nok tisse en tår eller to;o)
    Guld. log’s forklaring lyder dog rimelig vild.

    Svar
  36. Søren
    Søren says:

    Hmmm…

    Jeg har et par venner i Humleby. Deres søn så en gammel mand gå gennem sit værelse, og han var helt ødelagt. Til sidst kom han ud til en clairvoyant, der sagde, at han var en af dem, der bare kunne se sådan noget, og han skulle finde en måde at håndtere det på. Han skulle simpelthen tale med den gamle mand. Så det gjorde han. Fortalte den gamle mand, at han altså gik gennem drenges værelse, og at det gjorde ham bange. Så de aftalte, at han skulle gå gennem gangen, og det virkede.

    Jeg kan ikke afvise sådan noget. Det svarer til at en farveblind afviser, at der er forskel på blå og grøn. Hvis Otto ser noget, ser han noget. Og du oplever noget. Tal med nogen – evt. Mette fra Kristkirken. Hun er fantastisk bare at tale med og har garanteret prøvet alt.

    Svar
  37. Maria
    Maria says:

    Det er nogle meget fascinerende historier. Er det meget forkert, at jeg alligevel hæfter mig allermest ved, at du har en terrasse? På Vesterbro. Og bliver vildt misundelig? Nu bliver jeg sikkert hjemsøgt.

    Svar
  38. Liv
    Liv says:

    Vi boede tidligere på Østerbro. I den lejlighed så jeg en ung mand, sådan lige gå ned ad gangen, når jeg kiggede væk. Jeg så ham flere gange, jeg hørte ham mange flere gange, men jeg blev først skræmt, når jeg tænkte over, hvad jeg havde set – aldrig mens jeg så/hørte ham. Jeg fortalte det ikke til nogen, for det virker simpelthen SÅ gak – jeg ser ting, der ikke findes… Men nu er den unge mand sendt på tur for:

    Den lejlighed overtog min søster. Deres datter på 5 beskrev direkte, at hun følte, at hun blev drillet, hvis hun sad på sit værelse, at hun blev skubbet og nevet. En gang råbte hun ‘av-av, hold op, lad være’ – og som min søster beskrev det, var det virkelig ubehageligt og uhyggeligt. Og de talte meget om, hvorvidt det var noget, som min niece ligesom blev bekræftet i, og som dermed blev mere interessant, fordi de voksne insteresserede sig for det og spurgte til det. Så gik jeg til bekendelse og fortalte, hvad jeg havde oplevet.

    De fik en præst ud, der kom 2 gange. Min søster tror ikke på andet end jord og sten, men hun kunne ikke holde ud, at min niece på den måde var skræmt, ligesom det var kedeligt at tænke på, at de gik og bekymrede sig for, om de skulle tale om det/ikke tale om det – hvad de skulle gøre for at få deres datter til at glemme det…

    Svar
  39. Anna
    Anna says:

    Børn KAN se ‘de der’ ting (spøgelser, ånder eller Bodil 🙂 ) fordi de ikke (endnu) har fået fortalt at det ikke passer (og det gør det by the way)
    Jeg kender Mariakaisa – den skønneste dame, som kan hjælpe med sådan noget. Jeg tror bare den hedder http://www.mariakaisa.dk
    Ja, jeg er jo så overhovedet heller ikke skeptisk – tværtimod. Så jeg vil, næsten, ikke bruge tid på at sige at hverken du eller Otto er skøre…Men nu gjorde jeg det lige alligevel.
    KH. Anna

    Svar
  40. Louise Rosenløv
    Louise Rosenløv says:

    Jeg giver de andre ret; få det væk! Hvis din søn mener at der er noget i lejligheden, som han er bange for, så synes jeg du skal få en ud og kigge på det, for din søns skyld. Og egentlig også for din egen, det kunne jo være du også fik lov til at se ham en dag, og måske er det en rigtig ubehagelig oplevelse…
    det kan klares for stort set småpenge, også har i hvert fald gjort noget for at fjerne problemet, eller du har fået bekræftet din teori om at der ikke er noget. 🙂

    Svar
  41. Kat
    Kat says:

    Min familie har ofte fortalt om, hvordan både min bror og jeg virkede til at kunne se ting de voksne ikke kunne. Angiveligt har jeg i flere måneder siddet i et hjørne af min farmors stue, og snakket ud i luften – da min farmor endelig spurgte hvad jeg lavede, sagde jeg “jeg fortæller damen noget. Kan du ikke se hende?”. Jeg fortalte så min farmor om en gammel dame i en gyngestol, der syntes det var træls at de havde flyttet brændeovnen…
    Men om det er fordi børn har en naturligt manglende skepsis og derfor er mere modtagelige for ting voksne ikke forstår eller om jeg dimpelthen bare havde en vild fantasi har jeg aldrig selv taget stilling til…

    Held og lykke med håndværkeren… 🙂

    Svar
  42. Ida
    Ida says:

    Hej!
    Jeg har i dag opdaget din blog, som jeg allerede er stor fan af.
    Mht. det med spøgelser, har min søster en dreng på 5 år, som gjorde det samme. Han sagde, at der var en mand i deres hus. Nogle gange sagde han, at han sad i sofaen eller stod i stuen, og selvom han har legerum i kælderen ville han ikke gå derned, fordi manden var der.
    Just sayin’.
    Min søster og hendes mand fik et.. medium? til at tage ud og “fjerne ham” og har ikke haft problemer siden.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] apropos shaman (nej vi havde ikke forladt det emne helt endnu), så bør I lige hoppe over forbi Sneglcille og læse om hendes spøgelse. FUCK nu af… [giver jer lige tid til at gå derover og læse om […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *