Præstationsangst

Lige for tiden har jeg en masse udemærkede ideer til potentielt skidegode indlæg (Hold nu kæft, det må man gerne sige). Problemet er bare at jeg ikke helt kan overskue at skrive dem, jeg går i stå og holder lidt igen i mine ord og så gider jeg sgu ikke udgive det. Grunden er ret simpel: Præstationsangst.
Det sker ind imellem og det er i de perioder at jeg skruer ekstra meget op for iPhone billeder og blabla snak. Eller som det har været tilfældet her i weekenden: bliver væk fra tasterne. Jeg er i det hele taget blevet rigtig god til at banke mig selv oveni hovedet med dårlig samvittighed og “du er en lorteblogger, ingen kan lide dig” nonsens, og det bliver ikke bedre af at tvangsskrive indlæg, derfor har jeg holdt mig væk fra bloggis i nogle dage. Jeg har lovet mig selv at jeg ikke gider undskylde, når jeg er i de perioder. Visner selv lidt indeni når jeg ser andre bloggere undskylde, hvis de ikke har skrevet i en dag eller to (no offense). Dog er en forklaring på sin plads, tycker jeg. Jeg lovede mig selv helt fra starten at jeg ikke ville blogge af tvang, men kun af lyst og det skal jeg lige minde mig selv om en gang imellem. Anywhooo. Lysten er der, nu skal jeg så bare lige deale med at jeg ikke er helt anonym længere (no shit Sherlock). Jeg synes det er mega underligt, når det hænder at jeg støder på jer der læser med,  i Netto og på legepladsen… Nårhja og på mit arbejde. Gulp!! Det er sejt når I har lyst til at give jer til kende, jeg bliver faktisk skideglad, men simpelthen også så bøvet og akavet at det er helt åndssvagt.
Min pointe med ævleriet her, er bare at jeg lige skal hanke op i mig selv og ikke overtænke alting, for så bliver det noget lort sgu. Såååeh fik jeg vist det på det rene. God mandag til jer!
Uploaded from the Photobucket iPhone App

16 replies
  1. Sára
    Sára says:

    Jeg synes at du er en pisse god blogger, og det er helt ok ikke at blogge hver dag! Faktisk, så kan det godt blive liiiidt for meget når folk blogger 1-2 gange HVER dag – så kan jeg slet ikke følge med….
    Men du skal i hvert fald ikke være bange for at vi ikke kan lide dig eller dine indlæg, for det kan vi! Eller, jeg kan i hvert fald! 🙂
    Og hvis jeg en dag ser dig i København, så kommer jeg og hilser, og jeg lover at jeg er langt mere bøvet og akavet end dig! 😀

    Svar
  2. Julie
    Julie says:

    Åh please bare udgiv alt hvad du har. Tjekker din blog hver dag, og synes det er fedt at du er så hudløst ærlig. Og honestly, så tror jeg bare at du siger højt hvad vi alle tænker. Dine indlæg får mig altid gennem en svær dag. Så godt eller dårligt, så følger jeg gerne med. 🙂

    Svar
  3. Sofie
    Sofie says:

    Bloggen er din og du har så stor integritet, hold fast i det. Det er dig, der bestemmer!
    Derudover har jeg i weekenden (er en gammel læser – på alle måder!) genlæst en masse på bloggen og jeg vil gerne fortælle, hvor meget det betyder og hvor sindsygt meget du giver ved at have den. Af hjertet tak!

    Svar
  4. Julie
    Julie says:

    Din blog er en af mine yndlings netop fordi du formår at beskrive banale hverdagsting med skarp humor og i sjove metaforer som vi alle sammen (eller jeg) levende kan se for os. Du skriver virkelig lækkert og jeg kigger jævnligt forbi. Men selvfølgelig skal det være lystpræget, og selvom vi allesammen hurtigt bliver afhængige af et lille blogfix, så tror jeg de fleste er klar over, at bloggere også bare er mennesker, der skal have tid til at leve også, og ikke kun tænke blogindlæg.
    Min pointe er vist: keep it coming! Jeg læser alt hvad du lægger ud fuldstændig ukritisk hihi.
    God mandag

    Svar
  5. jane
    jane says:

    For guds skyld, drop alle de tanker med at du er en elendig blogger. For det første er der ikke en ‘opskrift’ på det at være blogger og for det andet er du pishamrende sej! Bare fyr løs på tasterne 🙂

    Svar
  6. Rikke
    Rikke says:

    Jeg synes også, at du er en af de mest bedste bloggere – netop fordi du er ærlig! Bliv ved med det, det er jo interessant, selv når du har præstationsangst!!

    Svar
  7. Stina
    Stina says:

    Jeg tænder ofte min computer og går direkte ind på bloglovin, bare for at læse dine indlæg, og derefter slukke computeren 🙂

    Du har taget mig med storm fra den første linje jeg læste, du for sej!

    Svar
  8. Shm
    Shm says:

    Åh det kender jeg alt for godt…
    Kan også slå mig selv meget hårdt med, hvor elendig jeg synes jeg skriver… Og så miste lysten nogle dage, og tænke at den aldrig dukker op igen.

    Jeg synes du er vildt god, og du bør ihvertfald ikke have præstationsangst over noget!

    Svar
  9. Dot
    Dot says:

    Altså du er jo ikke yndlingsskribent nr 1 for ingenting.

    Jeg tror jeg følger med fordi du er meget lidt selvhøjtidlig, noget maaaaange modebloggere ku lære lidt af. Selvfølgelig er nogle rittig-irriterende og skulle hoppe i havet, mens andre bare skulle knappe en bajer op og trække vejret stille og roligt for a while.

    Og så er du jo mor lissom mig. Og ikke på den der åh-nej-jeg-har-glemt-at-sylte-denne-uge måde, bare sådan helt afslappet og normal. Dvs at du har et liv udover motherhood. Hvilket de fleste af mine veninder bare ikke har.

    Det er mine grunde til at følge med herinde, og jeg kan sørme godt forstå det må være mærkeligt at blive genkendt. Det har jeg ikke lige noget godt råd til.
    Men næste gang du er på Nørrebro, så er det mig med læderjakken m nitter og chr cyklen med sommerfugle på 😀

    Kh D

    Svar
  10. Herfra
    Herfra says:

    Jeg tror ikke du har noget at være bange for, selvom det skulle være lidt under din standard er det jo stadig godt! Også ros for, at være så ærlig samtidig med at sætte dit ansigt på bloggen. Det kræver mod og ansvar.

    Svar
  11. Maja
    Maja says:

    Jeg vil også bare gerne komme med et skulderklap. Jeg syntes du gør et fantastisk stykke arbejde på bloggen, og jeg nyder at læse hvert indlæg. Du er SEJ!

    Svar
  12. Coco
    Coco says:

    Du er herre-go´…! + sjov uden at du prøver at være det it seems.. og det gør dig bare ekstra-sjov 🙂

    Svar
  13. Anne
    Anne says:

    Åh ja, skriveblokaden, præstationsangsten, jeg kender de hadske størrelse alt for godt. Jeg kan vende og dreje hvert et ord og tænke sætninger i stykker. Pludselig er der gået fjorten dage, og artiklen er stadig ufærdig, men gennemkneppet. For mig går præstationsangsten nok aldrig helt væk, men jeg ved, at den kun dukker op perioder.

    Håber, du snart kan skrive frit igen 🙂

    Svar
  14. Ane
    Ane says:

    Gør det i dit eget tempo, din egn stil og kun når du har lyst. Det er jo din blog!
    Som i øvrigt er fremragende. Hvis jeg kun har tid til at tjekke en blog, tjekker jeg din. Jep 🙂

    Svar
  15. Mandagsvoksen
    Mandagsvoksen says:

    Det der har jeg også!! Og hold nu kæft hvor bliver det tit sløjt, hvis man har tænkt over det i hundrede år. Der må være plads til noget ævl, når bare hovedparten er godt, som det jo er tilfældet hos dig. Ævl away!!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *