Der var engang en blog

Men så gik bloggeren bag på druk en fredag aften og gik derefter ned med flaget i små 36 timer, i vaskeægte hovedet-i-toilettet-svedeturs stil, med en 2 årig i sin varetægt ej at forglemme…

Nå men nu er jeg tilbage… Kind of. Har da været i bad, hvilket må siges at være fremskridt. Barnet leger med sin far i vores gård. Der er cola i glasset (njaa, i dåsen), og jeg skal klart ringe efter noget klamt til aftensmad og forsøge at nyde det sidste af min weekend, inden store grimme mandag igen viser sit grimme grimme face.
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Een ting er helt sikkert, jeg løber ikke tør for drikkevarer…
(WTF skete der lige for mig ?! Tørstig much?)
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Måske flere penge ud af vinduet: Work out apps…

Jep, det skal lige handle lidt om min sære krop  igen. Jeg meldte mig jo ind i det der fitness helvede og det går da også sådan ok. Jeg har i hvert fald været afsted… En håndfuld gange og lidt til. Det er ikke så meget som jeg havde drømt om, troede jo jeg ville være hende som lige smed sig på et morgenhold og derefter lige nuppede 20 minutter på den der crosstrainer eller hvad fanden ved jeg….  Deeet har ikke været tilfældet. Altså det hænder da indimellem at jeg får meldt mig på noget opstramningspulsgøglepis eller bare giver den gas (ha!) på løbebåndet. Det er dog lidt af et puslespil at få det flettet ind i min i forvejen halvtravle hverdag, med job og barn og sådan (blabla)… SÅ nu har jeg altså købt nogle træningsapps til min telefon. Hvilket vil sige at der et par gange om ugen starter en lille alarm som fortæller mig at det er tid til mine “Sit ups” og “Squats”… Smart! (og lidt åndssvagt), den fortæller mig også hvor mange jeg skal lave.
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Indtil videre virker det. Jeg har brugt det i en uge og har pisse ondt i både røv- og mavemuskler, hvilket må betyde at der sker lidt. Det kombineret med nogle gode løbeture og lidt træningscenter når tiden er til det, bør få mig i bikiniform inden sommeren. Håber jeg fandme. Men kagerne og chokoladen bliver altså i mit liv! Sådan er det bare… Jeg skal jo faktisk ikke tabe mig, bare strammes op. I huden. for jeg er ved at blive sindssyg af at glo på al den ekstra hud jeg har fået efter den der graviditet. Det kan kagerne ikke gøre for.

Spøgelsessituationen (freak alert)

Egentlig har jeg undladt at fortælle en enkelt ting om det spøgelse der (ja der er altså kun et. Tror jeg). Jeg har været tøvende omkring det, da det er ret langt ude og reaktionerne på denne side af skærmen har været blandede. Mine venner har taget fint imod det, vel fordi at de godt ved at jeg inderst inde ikke er helt skør. Jeg har også luftet det i en brandert på et tidspunkt, i et selskab med forholdsvis nye bekendtskaber, her var folk også åbne og nysgerrige (og fulde). I kantinen på arbejdet derimod, skulle jeg nok ha’ holdt min kæft, ligesom med så meget andet I might add. Folk var her nemlig ikke sådan specielt modtagelige og jeg er ret sikker på at jeg er stemplet som tosse af i hvert fald et par stykker… Well, nu forsøger jeg så også lige at smide den ud her. Skynder mig lige at sige at jeg stadigvæk er pænt skeptisk, når det kommer til spøgelser og alt det der hokus pokus, MEN jeg begynder så småt at blive overbevist. Og her er grunden, der er nemlig den lille detalje at min søde (fantasifulde) søn op til flere gange har snakket om at der er en mand i vores lejlighed…. Jep! Faktisk har han i al den tid han har haft et sprog livligt nævnt “håndværkeren” som bor hos os. Det er pisse uhyggeligt, men også lidt komisk. De første mange gange lagde jeg ikke noget i det, men efterhånden er jeg blevet mere og mere lydhør overfor det. Det startede en sommerdag sidste år hvor vores terrassedør stod åben og Otto fortalte at der stod en håndværker i døren, jeg troede bare at han mente at der var håndværkere i gården og tænkte ikke mere over det. Det forsatte i noget tid, men igen tænkte jeg ikke videre over det. Første gang jeg fik en smule gåsehud af det, var da vi en dag midt i aftensmaden hørte en ret høj lyd inde i stuen, vi kiggede på hinanden og jeg sagde at det nok bare var ude fra opgangen eller noget som var blæst ned, hvorefter barnet kigger op og iskoldt siger (og jeg citerer): “Nej, det var manden. Han er inde i stuen”.
Øøøøh stooop deamonchild! De sidste par uger er det taget til. En morgen lå vi i min seng og Otto nægtede at gå ind i stuen, da han ikke ville gå forbi “manden i døren”, i sidste uge stoppede han op midt i at han skulle hente sine sko, som stod et par meter væk og sagde at han ikke kunne tage dem på når “manden” lå ovenpå dem…
Børn siger mange underlige ting ja, og Otto er ingen undtagelse (har jeg vist også fået understreget før), så det kan da sagtens være at han bare fjoller, men det ER altså underligt!! Han gør det ikke andre steder. Overhovedet. Desuden er det måden han gør det på, som er ret overbevisende og ubehagelig, for det er ikke med glimt i øjet, tværtimod er han gravalvorlig når han nævner den mand der… Jeg har besluttet mig for at lade det ligge. Som i ikke at ringe til Ibi Støvring og hendes medier (ikke at det har været en mulighed, men altså I ved…), gider heller ikke begynde at undersøge det nærmere. Nægter simpelthen at rende rundt og være bange i mit eget hjem. Og helt ærligt er det forhåbentlig bare Otto, kvik som han er, der allerede nu har en usynlig ven, som han snart vokser fra. Skulle det være et spøgelse (sagde jeg virkelig det?!) så må han gerne blive boende, han skal bare lige lade være med at skræmme livet af os et par gange om måneden. (Og tænk nu hvis man fik sådan en ghostbuster ud og der så slet ikke var noget….)

Livet med børn

Jeg har før været inde på at jeg elsker at være mor. Det gør jeg virkelig, det er skidesjovt og jeg er ret god til det. Når man får børn giver man automatisk afkald på en del ting, ikke nødvendigvis ment på en dårlig måde, for (og her taler jeg vist på alle forældres vegne) det man får igen fra ens børn betyder så meget mere, end en fed fest og et knald (?), eller hvad det nu skulle være. Som deleforælder får jeg lidt af begge verdener. Både det livsbekræftende superfede kvalitetstid med Otto og chancen for at gå bananas i et par weekender om måneden. Det gør også at jeg tit planlægger en hel masse sjabang (sådan noget med øl) ret god tid i forvejen. Tag for eksempel på fredag, der skal jeg til Malk de Koijn koncert, jeg glæder mig og har glædet mig i forholdsvis lang tid, jeg skal afsted med 4 af de sjoveste mennesker jeg kender, deriblandt Nanna og Rachel som jeg af gode grunde ikke har drukket øl med i over 1 år. Der er med andre ord lagt op til et brag… Men. Lige denne weekend falder sammen med et super vigtigt job, som freelancer har fået tilbudt, det kan og skal han ikke sige nej til og jeg har derfor frivilligt tilbudt at tage Otto lørdag morgen fra klokken (og I shit you not) 6…. Såeh, de der øl fredag, kan jeg vist godt vinke farvel til. Men det gør jeg jo ikke vel?! Jeg er jo en sucker for det lort. Så hvis I ser en stiv træt mor på skydebanen* lørdag morgen klokken knald, så det bare mig…. Tilbyd mig gerne kaffe (eller en skarp).
Uploaded from the Photobucket iPhone App
 *Der var lidt tvivl om hvad  skydebanen var, sidst jeg nævnte den her på siden. Det er min fejl, jeg går åbenbart straks udfra at alle kender vesterbro. Skydebanen er en  legeplads, som ligger lige rundt om hjørnet agtigt fra hvor vi bor… (Bonusinfo: Jeg er faktisk opvokset i en lejlighed som ligger ud til skydebanen. Nostalgi!)

Præstationsangst

Lige for tiden har jeg en masse udemærkede ideer til potentielt skidegode indlæg (Hold nu kæft, det må man gerne sige). Problemet er bare at jeg ikke helt kan overskue at skrive dem, jeg går i stå og holder lidt igen i mine ord og så gider jeg sgu ikke udgive det. Grunden er ret simpel: Præstationsangst.
Det sker ind imellem og det er i de perioder at jeg skruer ekstra meget op for iPhone billeder og blabla snak. Eller som det har været tilfældet her i weekenden: bliver væk fra tasterne. Jeg er i det hele taget blevet rigtig god til at banke mig selv oveni hovedet med dårlig samvittighed og “du er en lorteblogger, ingen kan lide dig” nonsens, og det bliver ikke bedre af at tvangsskrive indlæg, derfor har jeg holdt mig væk fra bloggis i nogle dage. Jeg har lovet mig selv at jeg ikke gider undskylde, når jeg er i de perioder. Visner selv lidt indeni når jeg ser andre bloggere undskylde, hvis de ikke har skrevet i en dag eller to (no offense). Dog er en forklaring på sin plads, tycker jeg. Jeg lovede mig selv helt fra starten at jeg ikke ville blogge af tvang, men kun af lyst og det skal jeg lige minde mig selv om en gang imellem. Anywhooo. Lysten er der, nu skal jeg så bare lige deale med at jeg ikke er helt anonym længere (no shit Sherlock). Jeg synes det er mega underligt, når det hænder at jeg støder på jer der læser med,  i Netto og på legepladsen… Nårhja og på mit arbejde. Gulp!! Det er sejt når I har lyst til at give jer til kende, jeg bliver faktisk skideglad, men simpelthen også så bøvet og akavet at det er helt åndssvagt.
Min pointe med ævleriet her, er bare at jeg lige skal hanke op i mig selv og ikke overtænke alting, for så bliver det noget lort sgu. Såååeh fik jeg vist det på det rene. God mandag til jer!
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Superhelte lovemaking

Jer der følger med på Facebook og Instagram, har nok allerede set hvad der foregik på min håndvask i går aftes.
Ham Batman er vist ikke helt uden evner…
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Jeg er bare glad for at der i hvert fald er nogen her i huset, som får lidt.

Verden ifølge Otto og Arthur

“Jeg elsker dig i hele verden… Og i stuen”
“Gokkefar, du klipper mine snegle”
“Du har ikke noget skæg. Først når du bliver voksen”
“Se sommermusen!!” (sommerfugl)
“Mor, gider du hjælpe mig? – Jeg vil gerne flyve”
“Kommer påskenarren snart med gaver?”
“Se, der er TO sørøvere!!!” (Om to tørklædeklædte kvinder).
“Du har sminke på. Ligesom gamle damer”
“Min mor har ikke nogen tissemand… Kun i numsen”
“Du cykler rigtig’ stærkt. Som en hest!”

Post-ferie syndrom

Uret ringede klokken 6 i morges og da jeg 5 minutter senere, helt krøllet og hævet i ansigtet (ja, min ansigtshud hæver om natten ok?!) kravlede ud i mit køkken for at sætte vand over, fandt jeg hurtigt ud af at nogen havde glemt at købe kaffe. Og ja, nogen er mig (idiot). Derefter gjorde jeg mig klar og brugte for lang til på at finde de nøgler som nogen havde forlagt (jep, mig igen). Dem fandt jeg i min jakkelomme. Jeg skulle skynde mig på arbejde, da jeg er bagud med nogle timer og også gerne vil hente ham der Otto lidt tidligt i dag, for jeg savner ham. Jeg savner ham på den der måde, hvor jeg tager mig selv i at smile ekstra meget til andre folks børn og for at toppe freakfaktoren græd jeg lidt til de unge mødre i går aftes. Med andre ord, jeg mangler mit eget barn. Badly. Nå, men skyndte mig ihvertfald så meget at jeg først halvvejs opdagede at mit adgangskort til arbejdet lå hjemme i en anden taske, sammen med min pung , min kalender og buskort. Det fandt jeg ud af da en kontrollør bad om at se kort eller billet. Det kunne jeg jo af gode grunde ikke finde frem. 750 bananer. Av. Tilgengæld har jeg husket både telefon og en håndfuld grus, som nogen tydeligvis har lagt i min taske sidst vi var på legeplads (den nogen var ikke mig).
Iphone og grus elsker ikke hinanden kan jeg nu afsløre….

Glæder mig til at se hvad resten af dagen har til mig…

Påskeferien bød også på:

Årets første is
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Opturssushi
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Bustur med lækker dreng
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Ny Stine Goya kjole og jakke
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Sur slik i moderigtige farver
Uploaded from the Photobucket iPhone App
Bodegabesøg
Uploaded from the Photobucket iPhone App

Og så var der opdagelsen af et gråt hårstrå… Lige midt i pandehåret.
(Der findes af gode grunde ikke fotodokumentation fra denne hændelse).

Ugen i Tweets #7

  • Skal have cordon bleu til frokost… Cordon bleu? Fransk for “Kødtoast”.
  • Min søn vil sove med sine nye sko på. Sødt ja, men også ret skideirriterende diskussion at ha’ med en 2 årig lige inden sengetid.
  • Har fået skoene af barnet og vi har puttet dem (som i “sov godt små sko”), i deres æske… #Galehus #needahobby #LivetMedBørn
  • Havde et voldsomt crush på Mick Dundee da jeg var barn. Nu kan jeg godt forstå min mors bekymring…
  • Kære dame, som i detaljer beskrev din fødsel ude foran mit vindue i morges kl. 5. Jeg stemmer klart for en epidural næste gang… #atboistuen
  • Forstår ikke når folk putter osten øverst?? #Pizza #ostefængsel
  • Er ret vild med at Otto forsøger at snyde mig til at tro at han sover, ved at snorke højlydt…
  • Forkølelse nummer 5 (siden december) har slået lejr i min krop… Ræk mig lige sprutten.
  • Har lige set et barnevogn stå parkeret ude foran Hawaii bio… #Vesterbro
  • Har brugt hele Aprils shoppebudget på 8 minutter… #StineGoya
  • Onanistnabo fyrer den af i aften. Solo naturligvis. Påskejoy!
  • Barnet er ude. Min lejlighed flyder. Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det. Er det for tidligt at drikke øl? #barnfri